Forskningsprojekt

Med de nyeste satellittsendere er det muligt at kaste lys over den relativt ukendte del af de uægte karetteskildpadders livscyklus, hvor de migrerer væk fra deres fødegrund omkring Azorerne. Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Akvarium og Shell har indgået et samarbejde om at følge 11 unge uægte karetteskildpadders vandringer i det Nordøstatlantiske havstrømssystem. De 10 af havskildpadderne blev fanget ud for Azorerne, en portugisisk øgruppe, der ligger midt i Atlanterhavet ud for Lissabon. Den sidste havskildpadde kom fra Danmarks Akvarium, hvor den har levet i 5 år, efter at være strandet ved den jyske vestkyst i 1999.

Der indfanges jævnligt unge havskildpadder ved Azorerne i videnskabeligt øjemed. I samarbejde med forskerne fra University of the Azores, blev der i 2004 og 2005 indfanget i alt 10 unge uægte karetteskildpadder. Havskildpadderne blev udstyret med satellitsendere påmonteret på skjoldet hvorefter de umiddelbart efter blev genudsat. Ved at bruge satellitsendere er det muligt at følge havskildpaddernes vandringer i det Nordøstatlantiske havstrømssystem i helt op til 450 dage (den aktuelle sporingstid afhænger af batteriets varighed i senderen). Der blev også udtaget vævsprøver til DNA-analyse og der blev indsamlet andre videnskabelige data, som f.eks. vægt og længdemålinger.

Du kan læse mere om de uægte karettehavskildpadder ved Azorene

Forskningsprojektet var tilknyttet Danmarks Akvariums særudstilling "Et hav af Teknik" der åbnede den 17. juni 2004. I udstillingen indgik havskildpadder som et vigtigt tema, med omdrejningspunkt omkring en uægte karettehavskildpadde, der skulle genudsættes på grund af pladsmangel i havskildpaddebassinet. Havskildpadden blev døbt "Lucky" på grund af dens meget specielle historie.

Historien om Lucky

I december 1999 strandede "Lucky" ved Vorupør ved den jyske vestkyst. Af ukendte årsager har den på et tidspunkt mistet orienteringen, for derefter at blive ført mange tusinde kilometer væk fra dens normale levested i tropiske og subtropiske farvande. Det var højst sandsynligt tæt på Azorerne, at "Lucky" kom på afveje. Dels er de unge uægte karetteskildpadder, som svømmer rundt ved Princess Alice Banken, omtrent af samme størrelse som "Lucky" (skjoldlænge på 43 cm), da hun blev fundet ved den jyske vestkyst. Derudover deler det Nordøstatlantiske havstrømssystem sig i to lige ud for Azorerne; i den nordgående Golfstrøm og den sydgående Kanariske Strøm. I langt de fleste tilfælde følger havskildpadderne den Kanariske Strøm, men nogle gange går det galt, og nogle få individer bliver ført nordpå med Golfstrømmen. I de fleste tilfælde møder disse uheldige individer en fatal skæbne, og "Lucky’s" overlevelse var, som navnet hentyder til, rent held.

"Lucky" blev sat ud sammen med 4 vilde havskildpadder fra det videnskabelige projekt og den blev tilsvarende udstyret med en satellitsender. Yderligere 6 skildpadder er blevet mærket i sommeren 2005. Satellitsporingen af de 10 vilde havskildpadder vil i den forbindelse blive sammenlignet med "Lucky’s" færden. Blandt andet vil man undersøge, om "Lucky" opfører sig unormalt i forhold til de andre havskildpadder. Hermed kan vi få en kvalificeret vurdering af, om det er forsvarligt at genudsætte havskildpadder, som har været holdt i et akvarium i en årrække.

Du kan læse om de foreløbige resultater på: Havskildpadden Lucky på langfart

samt: Seks nye havskildpadder indfanget ved Azorerne i 2005

Klik på kortet for at se hvor havskildpadderne er henne nu.

Formålet med undersøgelsen

• Øget kendskab til de uægte karettehavskildpadders færden i og omkring frontsystemerne i det Nordøstatlantiske havstrømssystem.
• Bidrage til bedre forvaltningsstrategier for havskildpadderne i det Nordøstatlantiske Ocean. Herunder bedre foranstaltninger for at undgå, at unge havskildpadder ender som bifangst ved fiskeri i og omkring havfronterne.
• Overføre resultaterne til andre uægte karetteskildpaddepopulationer og andre truede havskildpaddearter med lignende livscyklus, eksempelvis suppeskildpadden, karakteriseret ved lange, komplekse vandringsmønstre langs havstrømssystemer.
• Øge kendskabet til havstrømmenes dynamik og deres funktion som vandringsruter for marine dyr.
• Vurdering af, om det er forsvarligt at genudsætte dyr der har været i fangenskab.
• Få videnskabelig grundforskning ud til et bredere publikum, gennem fjernsynet, internettet og Danmarks Akvarium.

Formidlingsforløb

TV2 har dækket hele forløbet. Som introduktion blev der i foråret 2004 under "TV2 vejret" vist en række korte indslag hvor havskildpadder, og andre havdyrs strandinger blev beskrevet og sammenholdt med de globale havstrømmes mønstre. Efterfølgende fulgte TV2 op på de indkomne satellitdata fra de 5 havskildpadder og viste deres vandringer i Atlanterhavet.