Aarhus University
DU ER HER: Dyr og planter » Følg dyrenes vandringer » Havskildpadder » Lucky

Havskildpadden Lucky på langfart

Præcis 4 måneder har havskildpadden Lucky brugt på at svømme omkring 6.600 km fra Azorerne til Venezuela.  Det er ca. 55 km om dagen. Det sidste signal vi har fra den blev modtaget den 31 januar 2005 og da befandt den sig i det nordvestlige Venezuela (-61,359° V; 9,837° N; klik på nedenstående kort). Det er lidt af en bedrift for en ung havskildpadde der inden genudsættelsen ved Azorerne havde tilbragt 5 år i fangenskab i et bassin på Danmarks Akvarium. Perioden i fangenskab har tilsyneladende ikke påvirket Lucky’s evne til at orientere sig.

Senderen bliver limet fast på skjoldet af Lucky

Satellitsenderen bliver limet fast på Luckys skjold. 

Foto: Rune Dietz

Denne sender var programmeret til at være i 1½ år, men af ukendte grunde stoppede den efter 130 dage. Hvad det er sket er uvist. Enten er batteriet løbet ud, eller også er senderen faldet af. Der kan også være sket det uheldige at Lucky er blevet fanget i et fiskegarn. De sidste signaler fra den viste at den var svømmet ind i en bugt, Gulf of Paria, ud for Venezuelas kyst, hvor der foregår et intensivt fiskeri med trawl. Det er ikke ualmindeligt at havskildpadder bliver fanget i fiskenet og dermed drukner. Vores undersøgelse skal belyse hvor havskildpadderne opholder sig så vi kan forbedre reglerne for hvornår og hvordan man må fiske i de områder hvor der er mange havskildpadder.

Det er første gang at det er lykkedes forskere at følge en havskildpadde med satellitsender fra Azorerne til det amerikanske fastland. Man har genfundet nogle ganske få dyr i Amerika, der var ringmærket på Azorerne og de Kanariske øer, men man har aldrig set en komplet rute før nu.

Amerikaneren Archie Carr (1909–1987), "The grand old man" i havskildpaddeforskningen, ville have frydet sig over dette resultat. Det var nemlig ham der tilbage i 1967 beskrev hvordan han forstillede sig at unge havskildpadder, der var udklækket på strande langs en stor del af det amerikanske fastland, blev ført med havstrømme rundt i Sargassohavet. Lucky er med til at bekræfte denne teori.

Læs mere herom på: De uægte karette havskildpadder ved Azorerne

Lucky bliver sat fri ved Azorerne.

Lucky bliver sat fri ved Azorerne. Foto: Richard Alwin Martin

Hvor skulle Lucky hen ?

Forskerne mener at Lucky var på vej hen for at finde sig en fødegrund. Havskildpadder har op til flere fødegrunde som de migrerer imellem. På fødegrundene finder de næring, i form af små krebsdyr, vandmænd, blæksprutter og småfisk. Hvad der afgører hvornår havskildpadder bliver kønsmodne ved man ikke, men en faktor er sikkert vægten. Når de så har vokset sig tilstrækkelig store og de er blevet kønsmodne og klar til at parre sig finder de over i nærheden af ”deres egen strand”.   Det vil sige den strand de selv er udklækket fra.

Forskerne har inden udsættelsen analyseret Lucky’s DNA. Det viste at hun kan stamme fra Florida, Georgia eller Mexico, men samme type DNA er også fundet så langt mod syd som Barbados. Forskerne har dog ikke oplysninger fra DNA indsamlet fra havskildpadder på alle Caribiske ynglelokaliteter, så Lucky kan også stamme fra en helt anden lokalitet. Men meget tyder på at hun var på vej til sit ”eget område”, både hvad angår fødelokalitet og ynglestrand.


Klik på kortet og se hvor langt Lucky nåede.

De øvrige karette skildpadder der blev mærket i 2004, blev til forskernes forundring alle sammen rundt om Azorerne. Hypotesen var at når havtemperaturen faldt til under 16-18 grader ville de trække længere sydpå. Men det gjorde de ikke. Tilsyneladende var fødemulighederne så gode at de blev i området.

Fakta om skildpadderne mærket i 2004:

Information om vægt, længde (kurvet længdemål), transmitter type, programmering og varighed for satellitsenderen for de mærkede uægte karette havskildpadder udsat ved Azorerne fra mellem den 24. and 28. september 2004.

Transmitter

ID-Nummer

Vægt (kg)

Længde

(cm)

Udsætningsdato

Transmitter type

Forventetsendetid (dage)

Faktisk sendetid (dage)

Lucky

35.0

68.8

24. September  2004

SPLASH

467

130

Vilde

3758

4.7

35.0

24. September  2004

SPOT4

233

130+

2854

18.0

54.8

24. September  2004

SPOT4

467

130+

2919

26.3

59.5

24. September  2004

SPOT4

467

130+

4188

26.7

60.4

28. September  2004

SPOT4

467

125+

Læs om skildpadder mærket ved Azorerne i 2005 her 

Læs om baggrund og formål for forskningsprojektet her

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012