Hvalrosser i Vestgrønland
I marts 2006 var forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Grønlands Naturinstitut (GN) i Vestgrønland for at sætte satellitsendere på hvalrosser. Det foregik i den tætte pakis på Store Hellefiske Banke vest for Sisimiut. Det lykkedes forskerne at skyde satellitsendere på 5 hvalrosser. Formålet med at udstyre hvalrosser med satellitsendere er at skaffe viden om dyrenes udbredelse og sammenhængen mellem forskellige delbestan de. Disse oplysninger giver vigtig ny viden om sammenhænge mellem hvalrosområder i Grønland og i Canada. Arbejdet er en del af en større undersøgelse, der også involverer satellitmærkninger af hvalrosser på den canadiske side af Davis Strædet, genetiske undersøgelser af hvalrossernes DNA samt flybaserede optællinger af bestan dene i både Grønland og Canada. I 2005 blev de første 3 hvalrosser fra Vestgrønland udstyret med satellitsendere.
Hvalroshan på isflage. Hvalrossen blev mærket fra jolle på Store Hellefiske Banke i 2005 (Foto: Rune Dietz, DMU).
Satellitmærkning i Vestgrønland
Mærkninger med satellitsendere af hvalrosser i 2006 fandt sted mere end 8 timers sejlads fra land. Mange af dagene blev skibet med forskerne og besætning nødt til at søge nødhavn indenskærs i dag- og nattetimerne på grund af dårligt vejr, men der var også dage hvor de overnattede i pakisen for at være tættere på hvalrosserne, når solen stod op. At overnatte i pakisen kræver et ”stort” skib, som det 72 BRT store Nanna L, som blev chartret til arbejdet. Skibe i denne størrelsesklasse må imidlertid ikke benyttes til hvalrosfangsten i området. Nanna L syntes dog nogen gange ganske lille, når den vuggede i de kraftige dønninger i Davis Strædet – langt fra land.
På knapt 10 effektive dage i området så forskerne og besætningen 63 hvalrosser, som de forsøgte at komme på skudhold af fra Nanna L. Mange af hvalrosserne gik i vandet på en afstand af flere hundrede meter. Det begrænsede forskernes forsøg med at skyde sendere i dyrene betydelig, da det krævede at skytten var mindre end 20 m fra hvalrosserne. Det lykkedes dog at få 5 sendere godt placeret i hvalrosserne stærke hud.
I 2005 lå hvalrosserne ikke i nær så tæt is. Her kunne forskerne nærme sig hvalrosserne fra moderskibet nærme os med en mindre jolle, og dermed komme på tæt på skudhold, inden hvalrosserne gik i vandet. Dette var ikke muligt i 2006, da hvalrosserne for det meste lå inde i den tætte pakis, som Nanna L. kun lige akkurat kunne arbejde sig igennem.
Den 72 BRT store stålkutter Nanna L. tilhører Knud Lennert, Sisimiut. Nanna L. blev benyttet ved mærkningerne i både 2005 og 2006 (Foto: Rune Dietz, DMU).
Hvor tager hvalrosserne hen?
Resultaterne fra de 5 hvalrosser, som blev mærket med satellitsendere i 2006, har allerede givet forskerne ny viden. De har kunnet følge hvalrosserne vandringer i forhold til isforekomsten og områdets vanddybder. To af hvalrosserne var i begyndelsen af april godt på vej vestover mod den canadiske kyst, men den kraftige is i området fik dyrene til at vende om og udsætte denne tur til senere på foråret. At hvalrosserne faktisk vandrer til Canada fandt forskerne ud af ved sidste års mærkninger, hvor en hun med unge i begyndelsen af maj vandrede til Cumberland halvøen på Baffin Land 400 km vest for Sisimiut.
Hunhvalros med en satellitsender i huden mærket 26. marts 2005. Denne hvalros afslørede senere, at der er kontakt mellem hvalrosserne i Vestgrønland og Canada (Foto: Rune Dietz, DMU).
En anden vigtig ny oplysning er, at hvalrosserne fra Store Hellefiske Banke også benytter bankerne vest for Disko øen. Sådan tolker forskerne det faktum, at en af hvalrosserne drog nordover efter at have fortrudt turen mod Canada (gul vandringsrute). Oplysninger om hvor hvalrosserne opholder sig opdateres automatisk, når nye informationer kommer ind fra satellitsenderne. Du kan følge hvalrosserne på nedenstående link.
http://walrus2004.trackit.cubitech.dk/main
De andre undersøgelser
Under feltarbejdet langs det sydøstlige Baffin Island, Canada, i august 2005 lykkedes det GN og Department of Fisheries and Oceans, Canada, at indsamle vævsprøver fra 18 hvalrosser. Dyrene var imidlertid meget sky, og med den korte tid der var til rådighed med sejladsen med en canadisk isbryder, lykkedes det ikke at bedøve og satellitmærke hvalrosserne i dette område, men det bliver der forhåbentlig rådet bod på i august 2006.
Prøver fra fangsten i Vestgrønland vil, sammen med prøver fra dyrene på sydøstlige Baffin Island og historiske knogleprøver fra de forladte landgangspladser i Vestgrønland, afsløre hvalrossernes genetiske tilhørsforhold og dermed fx vise, om visse områder i Canada ”bidrager med dyr” til jagten i Vestgrønland.
I første halvdel af 2006 gennemførte GN en flyoptælling af hvalrosser på de vestgrønlandske banker i områderne mellem Sisimiut og Disko. Satellitsenderne samler desuden oplysninger om hvalrossernes dykkeadfærd. Dermed kan man fastlægge en korrektionsfaktor for den tid, hvalrosserne er neddykket i vandet. Dermed bliver resultaterne af flyoptællingerne af bestandene mere præcise hvad angår det egentlige antal af hvalrosser i området.
En af 4 landgangspladser for hvalros, som blev besøgt 26. august 2005 ud for sydøstlige Baffin Island i Canada. Baffin Island ligger i næsten i lige linje 400 km vest for Sisimiut i Vestgrønland. Optællingerne viste, at denne landgangsplads blev benyttet af mere end 509 hvalrosser, som primært bestod af hunner med unger (Foto: Erik W. Born, GN).
Baggrunden for undersøgelserne
Hvalrosser lever af muslinger, som findes på lavt vand – som regel i mindre end 50 meters dybde. Derfor må hvalrosserne holde til ved kysten på lavt vand, hvor det er let for dem at få fat i muslingerne. Det er årsagen til, at hvalrosserne fra gammel tid har opholdt sig på bankerne mellem Sisimiut og Attu, og vest for Qeqertarsuaq/Disko. Her har befolkningen jaget hvalrosserne hårdt gennem mange år.
Hvalrosserne ankommer til dette område om efteråret og tager bort igen om foråret, når isen forsvinder. Hvorfra de kommer, og hvor de drager hen har imidlertid ikke stået klart.
Muslinger fra maven af en hvalros, der havde ædt på de lavvandede banker ud for Sisimiut (Foto: E.W. Born/Søren Rysgaard, GN)
Formålet med de igangværende undersøgelser
Undersøgelserne har til formål at bestemme:
- Hvalrossernes opholdssteder og vandringer
Der er åbnet for olieefterforskning vest for Disko/Qeqertarsuaq. Som led i de biologiske undersøgelser, der skal belyse områdets følsomhed for forstyrrelser og mulige fremtidige olieudslip, undersøger man bl.a. hvalrosser. Ved at følge hvalrossernes bevægelser på de vestgrønlandske banker afhængig af årstid og isens udbredelse, kan man udpege områder, der er af særlig betydning for dyrene. Denne viden danner grundlaget for at minimere forstyrrelser under efterforskningen og en efterfølgende udvinding samt nedbringe skadevirkninger på hvalrosserne og deres fødeområder i tilfælde af et olieudslip.
- Bestandssammenhænge
Der drives jagt på hvalrosser på bankerne, og denne jagt har stået på med varierende metoder gennem mange hundrede år. Antallet af hvalrosser i Vestgrønland er faldet betydeligt siden omkring 1930’erne. For at kunne beregne størrelsen af en bæredygtig fangst af hvalrosser er det nødvendigt at vide, hvor mange hvalrosser der er, og hvordan gruppen af hvalrosser, der overvintrer i Vestgrønland, ”hænger sammen med” hvalrosser i naboområderne. Og det er her satellitsenderne kommer ind. Ved at følge hvalrossernes færden, når de forsvinder fra Vestgrønland om foråret, kan man afsløre, hvilke bestande i Canada, de hører sammen med. Dermed kan man få et begreb om hele bestandens udbredelsesområde. Med andre ord: Har Vestgrønland sin egen bestand af hvalros, eller er det udløbere af en større bestand? I dette studium indgår også genetiske sammenligninger mellem hvalrosser i Vestgrønland og Canada.
- Antallet af hvalrosser i området
Det tredje formål med studierne er at finde ud af, hvor lang tid hvalrosserne er neddykket. I marts-april 2006 har GN talt hvalrosserne i Vestgrønland fra fly. Under disse flyvninger ser man imidlertid kun hvalrosser, der er på isen eller i havoverfladen. Senderne giver oplysninger om, hvor lang tid hvalrosserne er på isen eller i havoverfladen, og dermed er synlige, og hvor meget de er neddykkede. På den måde kan man bestemme det totale antal af hvalrosser i Vestgrønland mere præcist.
Samarbejdet
Udover fangere fra Sisimiut deltager følgende institutioner i studierne: Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdeling for Arktisk Miljø (Roskilde), Grønlands Naturinstitut/ Pinngortitaleriffik (Nuuk), DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet (Kalø), Danmarks Tekniske Universitet, Ørsted Institut (Lyngby) og Department of Fisheries and Ocean (Winnipeg, Canada).
Finansiering
Studierne finansieres af Råstofforvaltningen for Grønland, Miljøstyrelsen ”Miljøstøtte til Arktis Program” og de involverede institutioner.
Links
Siden er opdateret af seniorforsker Rune Dietz, rdi@dmu.dk