Vestgrønlandske lomvier følges
Grønlandsk version - klik her!
Både i sommeren 2005 og i 2006 er polarlomvier i Vestgrønland blevet udstyret med satellitsendere. Den nye viden fra senderne skal bl.a. bruges i forbindelse med en miljøvurdering af olieaktiviteter i området, ligesom de skal bruges til at belyse mulige årsager til at bestanden af polarlomvier er gået kraftigt tilbage. Senderne fra 2005 viste bl.a. at en af lomvierne har tilbagelagt ca. 1.600 km på godt tre uger.
(Foto: Anders Mosbech, DMU)
Lige nu følger forskere 13 polarlomvier fra ynglekolonien Innaq/Ritenbenk i Disko Bugt ved Vestgrønland ved hjælp af satellitsendere. Lomvierne blev indfanget i juli måned og udstyret med satellitsendere ganske få dage før de forlod kolonien for at sætte kursen mod deres vinteropholdssted.
Oplysningerne fra senderne skal bl.a. bruges i forbindelse med en miljøvurdering af kommende olieaktiviteter i området, ligesom de skal bruges til at belyse mulige årsager til at bestanden af polarlomvier er gået kraftigt tilbage.
Tre en halv uge efter lomvierne forlod kolonien havde de tilbagelagt ganske mange kilometer – ikke i luften, men svømmende på havoverfladen. De er nemlig ved at fælde den gamle fjerdragt og kan derfor ikke flyve.
1.600 km med sender
Både i år og i 2005 er der en hurtigløber i feltet - en fugl der skiller sig ud ved hurtigt at bevæge sig sydpå mod Newfoundland, hvor mange lomvier tilbringer vinteren, inden turen igen går nordover. Få dage efter operationen i juli 2005 forlod en af lomvierne kolonien og satte kurs mod sydvest. På ca. 3½ uge tilbagelagde den ca. 1.600 km – det svarer til ca. 60 km i døgnet eller 2,5 km i timen uden pauser.
Det forventes at de fleste sendere i år vil sende i mere end 6 måneder. I 2005 var der en fejl på batterierne, og senderne stoppede efter ca. 2 måneder.
(Foto: Knud Falk)
Dataloggere viser dykkeadfærd
I sommeren 2006 genfangede biologerne 5 lomvier der i 2005 var blevet udstyret med små dataloggere (vægt 3 g) på benet. Dataloggerne hjælper biologerne med at undersøge, hvor meget lomvierne må arbejde for føden. Dataloggerne har registreret, hvor lang tid fuglene dykker og hvor dybt de dykker, og de registrerer temperaturen i havet. Dataloggerne, der har været ude et helt år, har målt hvert 12. minut, men det lykkedes også at få resultater fra 5 dataloggere, der målte en gang hvert tiende sekund i en kortere periode af ynglesæsonen, hvor ungerne blev fodret.
Figuren viser dykkeadfærden for en lomvie, der var på fødesøgningstogt natten mellem den 13. og den 14. juli 2006. Mellem kl. 23 og 8 om morgenen foretog lomvien en række dykkeserier af ca. en times varighed hver. De fleste dyk (blå) gik ned til omkring 40 m dybde, men i den sidste dykkeserie dykkede den til over 80 m dybde. Temperaturen (rød) i havoverfladen var ca. 5 °C og faldt til omkring 1 °C i 40 m dybde. De meget høje temperaturer (op til 35 °C) før og efter fødesøgningstogtet skyldes, at lomvien nogle gange ”ruger” på dataloggeren, når den står på hylden. På figuren nedenfor er der zoomet ind på den sidste dykkeserie mellem kl. 7 og 8 om morgenen, så de enkelte dyk af ca. 2 minutters varighed kan ses.
Lomvien i tilbagegang
Der er to væsentlige grunde til, at der er behov for at indsamle ny og bedre viden om lomvierne fra Innaq. Dels at Hjemmestyret genåbner for olieefterforskning og -udnyttelse vest for Disko, dels at bestandene af lomvier er gået kraftig tilbage.
I midten af 1950’erne var der fem lomviekolonier i Disko Bugt. I dag er Innaq den eneste tilbageværende ynglekoloni for polarlomvier i Disko Bugt. I 1960 var der ca. 7.000 lomvier på Innaq. I 1998 var bestanden halveret til ca. 3.400 fugle. En optælling i 2005 tyder på at bestanden var blevet yderligere reduceret til ca. 2.000 fugle. I 2006 optaltes bestanden til ca. 2.300 fugle. Dette antyder en svag vækst i forhold til 2005, men kan også skyldes forskelle i vejr og observationsforhold. Der skal optælles i flere år for at se, om kolonien nu er i vækst.
Tilbagegangen i de sidste årtier i Innaq svarer til det samlede billede i det sydlige og centrale Vestgrønland, hvor bestanden af polarlomvier generelt er gået stærkt tilbage.
Der kan være flere årsager til lomviernes tilbagegang. Jagten har uden tvivl haft en meget stor effekt, men man kan ikke helt udelukke at olieforurening i vinterkvarteret i Canada, klimaændringer, udbud af føde samt prædation fra bl.a. gråmåger også kan være en del af forklaringen. Det er netop disse andre faktorer biologerne forventer at en øget viden om lomvierne fra Innaq kan løfte noget af sløret for.
(Foto: Knud Falk)
Følsomhed overfor olieforurening
Bedre viden om lomvierne fra Innaq skal også anvendes til at sikre en forsvarlig miljøregulering, når området vest for Disko genåbnes for olieefterforskning og -udnyttelse.
Lomviernes levevis gør dem meget følsomme overfor et eventuelt oliespild. Lomvierne tilbringer meget tid på havoverfladen. De lever primært af småfisk og krebsdyr som de typisk fanger i de øverste ca. 50 meter. Men de kan dykke til dybder over 150 m. Derudover er de ude af stand til at flyve, mens de fælder deres gamle fjerdragt. Det betyder i praksis, at lomvierne gennem en længere periode opholder sig på havoverfladen ude af stand til at forlade den. Vi ved meget lidt om, hvor lomvierne fra Innaq søger føde og opholder sig fra de forlader ynglekolonien i juli og til de vender tilbage om foråret. Den nye viden om lomviernes svømmetræk har stor værdi, når myndighederne skal lave miljøvurdering af eventuelle olieaktiviteter samt planlægge en eventuel indsats, så effekter af et olieudslip kan minimeres.
Følg lomvierne på nettet
Undersøgelserne er et samarbejdsprojekt mellem Råstofdirektoratet og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Undersøgelserne af lomvierne fra Innaq bliver gennemført i samarbejde mellem DMU, Grønlands Naturinstitut og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Derudover støtter Miljøstyrelsen undersøgelserne økonomisk.
Du kan følge lomvierne med satellitsendere på Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside.
Seniorforsker Anders Mosbech, 4630 1934, amo@dmu.dk