En spættet sæl med satellitsender.

Som en del af forsknings- og formidlings-projektet "Et vindue til sælerne " rejste for tredie år i træk et 12 mand stort hold til Anholt i det centrale Kattegat for at indfange og sætte satellitsendere på spættede sæler. I april 2008 blev 8 spættede sæler fanget i garn og alle fik limet en satellitsender på hovedet. I 2006 og 2007 fangede vi henholdsvis 10 og 9 spættede sæler. Vha. den information vi får fra satellitsenderne, kan vi nu for første gang se hvilke områder i Kattegat sælerne foretrækker og hvordan deres bevægelsesmønstre er. Det vil bl.a. hjælpe os med at forstå hvor stor kontakt de forskellige sælbestande i Danmark og Sverige har med hinanden.

Klik på kortet for at se sælernes bevægelsemønstre.

For at indfange sælerne satte vi flydegarn op i nærheden af deres landgangsplads. Vi brugte flydegarn for at sælerne skulle kunne komme op til vandoverfladen for at få luft, imens de stadig sat fast i nettet. Men hurtigst muligt efter at en sæl var gået i garnet, blev den hjulpet ud og sejlet ind til land, hvor satellitmærkningen fandt sted (se filmsekvens ).

En spættet sæl slippes fri efter at være blevet mærket med en satellitsender.

Satellitsenderen (SPOT5 fra Wildlife Computers, USA) blev limet fast i pelsen på sælens hoved. Hver gang sælen svømmer til overfladen for at trække vejret, vil senderen således komme fri af vandet og oplysninger om sælens vandringer til havs vil blive sendt til en satellit. Ud over at få en satellitsender limet på hovedet blev sælerne mærket med roto-tags (bruges også til øremærkning af husdyr), PIT tags (som også anvendes på hunde og katte) og frysemærkning, så man kan genkende sælerne mange år frem. Satellitsenderen sidder fast på sælens pels indtil pelsskiftet året efter i juli-august. Endvidere blev der taget blodprøver for at vurdere sælerne helbredstilstand og om de har været i kontakt med det virus, der udløste sælpesten i 1988 og 2002 på Anholt. Endelig blev der taget prøver til genetiske undersøgelser for at vurdere hvorledes sælerne er beslægtet med sæler fra andre sællokaliteter (læs om den spættede sæls genetik ).

Baggrund

Anholt er et af de største og vigtigste tilholdssteder samt yngleområde for spættet sæl i Europa. Derudover er Anholt det næstvigtigste sted for en lille gråsælbestand på ca. 20 individer. Derfor oprettedes i 1981 et sælreservat ved Totten med adgangsforbud året rundt. Dog er det, som det eneste sted i Danmark, stadig muligt at se sælerne fra land på forholdsvis tæt hold.

"Totten" er sælernes foretrukne landgangsplads på Anholt. Sælreservatet er angivet med en firkant.

Udover at være en af de vigtigste sælbestande i Danmark, har sælbestanden på Anholt også en vigtig forskningsmæssig interesse. Både i 1988 og 2002 blev der fundet syge sæler på Anholt, som viste sig at være starten på den mæslingelignende virusepidemi, også kaldet sælpesten. Sygdommen spredte sig til resten af de danske sælbestande og videre til sælbestandene i Sverige, Norge, Tyskland, Holland og England. Sygdommen forårsagede ca. 20.000 dødsfald i 1988 og 32.000 i 2002 – bestandene af spættet sæl i nordeuropæiske farvande blev halveret. Tilsyneladende blev de ca. 100 danske gråsæler ikke påvirket af sælpesten. I løbet af begge de to udbrudsår forsvandt sygdommen og sælerne ser ikke ud til at få varige skader. Bestanden af spættede sæler er igen i svag fremgang i Danmark (12.000 dyr i 2007; DMU upublicerede data).

Sælreservatet ”Totten” på Anholt fotograferet i forbindelse med optælling af sælerne fra fly i august måned (2005). I denne periode opholder det største antal sæler sig på land for at skifte pels.

Den mest effektive metode til at følge sælerne i dag er vha. satellittelemetri, hvor de enkelte dyrs vandringer kan følges i op til et år. Disse mærkninger kan både belyse hvor sælerne søger deres føde og hvor og i hvor lang tid sælerne opholder sig på land i de forskellige årstider. Dette kan bl.a. bruges til at korrigere de flybaserede tællinger til det totale antal sæler i området. Resultater fra andre områder viser en betydelig sæsonmæssige variation mht. vandringer for forskellige sælarter og aldersgrupper. Hvis man skal kende sælernes adfærd ordentligt er det derfor vigtigt at et større antal spættede sæler og evt. også gråsæler fra forskellige aldersgrupper undersøges over en årrække. Derfor er studiet planlagt til at skulle fortsætte over nogle år for at bidrage med information om bestandenes størrelser og disses sammenhænge og mønstre i spredning af sygdomme mellem bestandene.

Formål

Formålet med studiet er at undersøge:

• Sælernes sæsonmæssige adfærd.
• Sælernes vandringsruter.
• Sælernes fødesøgningsområder.
• Sælernes liggepladser og tid brugt på land for at korrigere de flybaserede tællinger.

Supplerende læsning:

Mærkning af sæler med satellitsender er tidligere skrevet i en række videnskabelige publikationer f.eks.:

Teilmann, J., Born, E. & Acquarone, M. 1999: Behaviour of ringed seals tagged with satellite transmitters in the North Water polyna during fast-ice formation. – Canadian Journal of Zoology 77: 1934-1946.

Born, E.W., Teilmann, J. & Riget, F (2002): Haul-out activity of ringed seals (Phoca hispida) determined from satellite telemetry. Marine Mammal Science 18(1): 167-181.

Born, E.W., Teilmann, J., & Riget, F (2004): Habitat Use of Ringed Seals (Phoca hispida) in the North Water Area (North Baffin Bay). Arctic 57(2): 129-142.

Dietz, R, Teilmann, J., Damsgaard Henriksen, O. & Laidre, K. 2003. Movements of seals from Rødsand seal sanctuary monitored by satellite telemetry. Relative importance of the Nysted Offshore Wind Farm area to the seals. National Environmental Research Institute. - NERI Technical Report 429: 44 pp. Available at: http://www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR429.pdf

Tougaard, J., Ebbesen, I., Tougaard, S., Jensen, T. & Teilmann, J. 2003. Satellite tracking of Harbour Seals on Horns Reef. Use of the Horns Reef wind farm area and the North Sea. Technical report for Tech-wise A/S. Fisheries and Maritime Museum, Esbjerg. 42 pp. Available at: http://www.hornsrev.dk/Miljoeforhold/miljoerapporter/Hornsreef%20Seals%202002.pdf

Med tak

Projektet er finansieret af Aage V. Jensens Fonde, Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen, Syddansk Universitet, forskerskolen SNAK og Gorenje.