Biodiversitetssymposiet 2011 – program og abstracts. Aarhus Universitet, 20.-21. januar 2011. Nygaard, B. & Ejrnæs, R. (redaktører) 2011. Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 64 s. | Sammenfatning | Hele rapporten i pdf-format (2,19).

2010 målet – status for biodiversiteten i Danmark

Den danske natur og biodiversitet - status, udfordringer og hvad kan der gøres? Professor Carsten Rahbek, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet

Danmarks Biodiversitet 2010 (forskernes status over den danske natur). Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, DMU, Aarhus Universitet

Danmarks natur 2010 (NGO’ernes status over den danske natur. Biolog Hans Meltofte, Dansk Ornitologisk Forening

Arealmæssige ændringer af §3 beskyttede naturtyper – stikprøveundersøgelse. Seniorrådgiver Bettina Nygaard, DMU, Aarhus Universitet 

Status for den danske plante-, svampe- og dyreverden. Seniorbiolog Peter Wind, DMU, Aarhus Universitet 

Den våde natur - hav, søer og vandløb

Havets biodiversitet – status, udvikling og trusler. Professor emeritus Tom Fenchel, Biologisk Institut, Københavns Universitet 

Vådområdeindsatsens biodiversitetsgevinster. Projektleder Ann Fuglsang, Naturstyrelsen Fyn

Søernes biodiversitet – status, udvikling og trusler. Seniorforsker Martin Søndergaard, DMU, Aarhus Universitet

Biodiversitet i vandløb - op- og nedture gennem de seneste 100 år. Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen, Esben Astrup Kristensen, Peter Wiberg-Larsen og Tenna Riis, Aarhus Universitet

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Seniorforsker Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled og Kevin Clausen, DMU, Aarhus Universitet 

Status og udvikling for udvalgte mosser og mosdominerede vegetationstyper i DK. Biolog Karen Thingsgaard, Naturstyrelsen Vestjylland

Døgnfluer, slørvinger og vårfluer i danske vandløb: mønstre i tid og rum. Seniorrådgiver Peter Wiberg-Larsen, DMU, Aarhus Universitet

Biodiversiteten i skovene

Conservation ecology of saproxylic beetles in Southern Sweden and implications for management of forest and grassland. Forsker Thomas Ranius, Sveriges Landbrugsuniversitet

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i danske skove. Postdoc Jacob Heilmann-Clausen og lektor Hans Henrik Bruun, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet 

Et overblik over de danske skove - ud fra den nationale skovovervågning (NFI). Forskningschef Vivian Kvist Johannsen og seniorforsker Annemarie Bastrup-Birk, Skov og Landskab, Københavns Universitet

Skovdriftens betydning for den biologiske mangfoldighed i østdanske løvskove. Seniorrådgiver Peter Friis Møller, GEUS

Skovgræsning med husdyr og/eller vildt. Seniorrådgiver Rita Merete Buttenschøn, Skov og Landskab, Københavns Universitet

Den rumlige fordeling af skovarealer i Danmark som funktion af geofysiske variabler . Phd-studerende Mette Vestergaard Odgaard, Aarhus Universitet

Spatiale forskelle imellem historiske og nuværende lokaliteter for Eremit (Osmoderma eremita) i Danmark. Studerende Lars Iversen og phd-studerende Philip Francis Thomsen, Biologisk Institut, Københavns Universitet

Skovlysningens dagsommerfugle – en fauna, som forsvandt. Museumsinspektør Morten D.D. Hansen, Naturhistorisk Museum

Græsning og naturlige forstyrrelser – fra mellemistider til nutiden

Naturlig vegetationsstruktur i Nordvesteuropa - de tidligere mellemistider som base-line . Professor Jens-Christian Svenning, Biologisk Institut, Aarhus Universitet

Biomasse og åbenhed i naturlige tempererede skovøkosystemer – interglaciale eksempler. Professor Bent Odgaard & P. Kuneš, Geologisk Institut, Aarhus Universitet

Et 50 års dogme står for fald - Urskovslandskabet i nyt lys. Forstkandidat Erik Buchwald, Naturstyrelsen

Naturpleje som driftsgren. Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Videncentret for landbrug. uligheder og barrierer for græssende dyr i Danmark. Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Gamle landracer og forhistorisk storvildt som naturlige græssere i den danske natur . Kurator Ole Bach, Randers Regnskov

Er Danmark et skovland? Flerartsgræsning bør være et krav i naturplejen. Naturvejleder Morten Lindhard, Røsnæs Naturskole, Naturstyrelsen 

Natur og naturforvaltning under forandring

Biodiversitet, biomasse og CO2. Biolog Karsten Thomsen, Nephenthes.

Trends i agerlandets fuglediversitet og fremtidsudsigterne for denne i lyset af Grøn Vækst og energiafgrøder.Biolog Henning Heldbjerg, Dansk Ornitologisk Forening 

Planteinvasioner i lysåbne naturtyper. Phd-studerende Allan Timmermann, Christian Damgaard, Morten Strandberg og Jens Christian Svenning. Biologisk Institut og DMU, Aarhus Universitet

Ær og Gyvel - gode danske arter. Forstkandidat Erik Buchwald, Naturstyrelsen

Databaseret naturforvaltning. Seniorrådgiver Jesper Fredshavn, DMU, Aarhus Universitet

Frem mod 2020 - hvad er de vigtigste udfordringer.

Ved den afsluttende session blev en kommende biodiversitetsplan diskuteret. Hvad skal den indeholde, og hvordan skal vi prioritere mellem de mange opgaver og synspunkter, der også er kommet frem under symposiet.

De fem paneldeltagere Carsten Rahbek (grundforskeren), Rasmus Ejrnæs (sektorforskeren), Annita Svendsen (den statslige naturforvalter), Roar Poulsen (den kommunale naturforvalter og Morten D.D. Hansen (naturhistorikeren), fik mulighed for at give deres begrundelser til at prioritere de tre vigtigste udfordringer, de tre vigtigste indsatser og de tre vigtigste forudsætninger, der skal være indeholdt i biodiversitetsplanen. Arrangørerne havde i forvejen begrænset hver af de tre kategorier til ti valgmuligheder, og efter paneldeltagernes anbefalinger fik auditoriet mulighed for at give deres besyv med - i første omgang ved at spørge ind til begrundelserne, og i anden omgang ved at hver symposiedeltager elektronisk kunne stemme på de tre emner, de selv prioriterede i hver kategori.

Resultatet af afstemningen blev at de tre udfordringer symposiet fandt vigtigst var næringsbelastning, pladsmangel og ødelagt hydrologi. Disse udfordringer er tilstede i stort set alle naturområder, både til vands og til lands. De mere specifikke problemer, fx ophørt afgræsning af terrestriske naturtyper, skovarternes forsvinden og tab af lyskrævende arter kunne derfor kun skaffe færre stemmer. Det var bemærkelsesværdigt at klimaforandringer og invasive arter, der ellers har fyldt meget i den offentlige debat, ikke blev prioriteret hverken af panelet eller af auditoriet.

Til gengæld var det konkrete løsninger, der blev prioriteret højst. Skov uden skovdrift skal rette op på tabet af levesteder i skoven, hvor størstedelen af de rødlistede arter stammer fra. Græsning og høslæt på naturområder skal tilsvarende vedligeholde og bedre det lysåbne præg i de terrestriske naturtyper, og endelig skal ny natur på marginal landbrugsjord og råstofgrave give den plads til naturen, der er nødvendigt for at opretholde levestederne og artsbestandene. Højt placeret var også ønsket om en fremtidige naturforvaltning, der i højere grad tager hensyn til de naturlige processer og lade naturen råde, og undgår en statisk og konserverende rolle i forvaltningen.

Forudsætningerne for at kunne gennemføre en fornuftig naturforvaltning og løse de udfordringer, der er blevet prioriteret, var dagens sidste afstemning. Mere end halvdelen af auditoriet mente at et bedre datagrundlag i form af en bedre kortlægning og tilstandsvurdering af naturen er en afgørende forudsætning for at kunne gennemføre en fornuftig naturforvaltning. Og næsten lige så mange mente at fornuftig i denne sammenhæng betyder evidensbaseret, altså at vores viden om naturforvaltning bygger på et solidt, velafprøvet grundlag. Men viden og data gør det ikke alene – der skal også penge til, så tredje priuoritering var en omlægning af landbrugsstøtten til i højere grad at støtte naturformål.