Udseende

Det almindelige marsvin er en af verdens mindste hvaler. Marsvinet har et kort afrundet hoved, 2 bagudrettede brystfinner og en trekantet rygfinne. Halefinnen sidder vandret og bruges som hos andre hvaler til at skabe fremdrift i vandet mens brystfinnerne bruges til at styre med. Ryggen er gråblå til gråsort, mens maven er meget lysegrå eller helt hvid.

Levested

Marsvinet lever mest i kystnære eller andre lavvandede områder på mindre end 200 meters dybde.

Slægtskab

Marsvinet er et pattedyr og hører til familien Marsvin der udgør seks arter, under ordenen Tandhvaler.

Udbredelse                         Størrelse      Bestemmelse Dybde   

Forveksling

Den ringe størrelse og den forholdsvis lille trekantede rygfinne gør marsvinet svært at forveksle med andre hvaler i de danske farvande.

Biologi

Marsvinet er Danmarks mindste og mest talrige hval, men er meget sky af natur. Det gør det svært at følge dyrets adfærd. Marsvinet lever alene eller i små flokke på normalt 2-5 dyr, dog kan de større forekomme i større grupper.

Det er svært at se forskel på størrelse og køn hos marsvin, men undersøgelser har vist at mor og unge følges ad i mindst et år, og at unge og ældre hanner ofte svømmer sammen, ligesom grupper af unge dyr kan ses sammen.

Marsvinet kan være neddykket i op til 10 minutter og kan nå bunden overalt i de danske farvande, men foretrækker ofte kortere dyk på 1-3 minutter.

Udbredelse

Det almindelige marsvin findes på hele den nordlige halvkugle fra Marokko i syd til Nordnorge i nord. I Danmark er marsvinet almindeligt i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat samt bælterne, hvorimod det er ret sjældent i Øresund og i farvandet omkring Bornholm. Det er næsten forsvundet fra Østersøen øst for Bornholm.

Marsvinet forekommer i flere adskilte populationer i Nordatlanten. Langs USA og Canadas østkyst, findes således en større bestand, men marsvinet er også vidt udbredt langs Vestgrønland, Island, Færøerne, Nordeuropas kyster og Afrikas Vestkyst. Desuden findes der en isoleret population i Sortehavet. Marsvinet ses kun meget sjældent i Middelhavet.

Bestande

I Nordsøen og tilstødende farvande har forskere beregnet at der lever ca. 300.000 marsvin, fordelt i forskellige bestande langs kysterne. I de indre danske farvande lever omkring 37.000 dyr, der sandsynligvis har kontakt med dyrene i Nordsøen.

Ynglebiologi

Marsvin bliver højest 20 år gamle i naturen. På grund af deres korte levetid bliver de relativt hurtigt kønsmodne. Hannerne bliver kønsmodne ved en længde på cirka 130-140 cm i en alder af 2-3 år. Hunnerne bliver kønsmodne ved en længde på ca. 140-150 cm i en alder af 3-4 år.

Marsvinene parrer sig i sensommeren og hunnen er drægtig i cirka 11 måneder. Herefter føder hun en unge på 70-80 cm, der vejer godt 10 kg. Ungen dier hos moderen i op til 11 måneder og de fleste kønsmodne hunner føder en unge hvert år.

Føde

Marsvin har en meget varieret kost, afhængig af hvilke typer byttedyr der er det sted de lever. De spiser en lang række fisk heriblandt torsk, sildefisk, fladfisk m.m., men tager også små blæksprutter. Man har tidligere troet at marsvin fangede det meste af deres bytte i de frie vandmasser. Men ny forskning har vist at de bruger meget tid på at gennemrode havbunden med snuden for at fange de fisk der gemmer sig her.

Tilpasning til livet i vand

Marsvinet er som alle andre hvaler utrolig godt tilpasset livet i vand. De er torpedoformede og har glat hud uden hårvækst for at minimere modstanden når de svømmer. Deres næsebor er desuden rykket op ovenpå hovedet, hvilket giver dem en stor fordel hvis de hurtigt skal op og trække vejret. For eksempel midt under en jagt.

Marsvinets meget muskuløse haleparti giver dyret en kraftig fremdrift, mens brystfinnerne og rygfinnen sørger for stabilitet og giver dyret fremragende manøvreegenskaber i vandet.

Som alle tandhvaler har marsvinet et veludviklet sonarsystem som det blandt andet bruger til at lokalisere bytte med. Sonarsystemet fungerer ved at marsvinet sender meget højfrekvente og stærke lydbølger ud gennem en fedtklump i panden. Fedtklumpen, som kaldes melonen, samler lydbølgerne til en stråle. Når strålen for eksempel rammer en fisk kastes lydbølgerne tilbage. Gennem underkæben, der er i forbindelse med øret, kan marsvinet opfange refleksionerne og derved bestemme retning og afstand til byttet. Samme princip ses hos flagermus, som er den eneste anden dyregruppe der benytter dette princip.

Engelsk navn

 Harbour porpoise 

Videnskabeligt navn

 Phocoena phocoena 

Forklaring på det danske navn

Det danske navn mar-svin, betyder egentligt hav-svin.