De miljøfremmede stoffer i slam er først kommet på dagsordenen de seneste 10 år. De fleste findes kun i meget små mængder i slam - ofte få milligram eller mindre per kg slam. Et fællestræk for mange af stofferne er, at de ikke er let nedbrydelige i vores rensningsanlæg.

I tabellen med miljøfremmestoffer i slam, kan du se nogle af de hovedgrupper af miljøfremmede stoffer, der findes i slam. Det drejer sig om svært nedbrydelige stoffer som PAH'er og en lang række klorede stoffer som for eksempel PCB'er, klorfenoler, klorbenzener og en række gamle klorerede pesticider som DDT, lindan og dieldrin. Endelige er nogle af de stoffer, som vores samfundet anvender i store mængder, også medtaget. Det er plastblødgører og en række sæbestoffer som LAS og nonylphenol.

Nogle af stofferne ved vi stadig ikke nok om. Men en del stoffer har vi efterhånden undersøgt godt. Derfor kan vi i dag konkludere, at de mængder der tilføres med slam formodentlig ikke medfører nogen alvorlige og langvarige ændringer i jordens økosystem. I tabellen nedenfor er indholdet i slam og indholdet i landbrugsjorden efter at slammet er nedpløjet sammenlignet med de koncentrationer, som i laboratoriet halverer formeringen hos forskellige organismer der lever i jorden.

I tabellen med grænseværdier for LAS, Nonyfenol, DEHP og PAH ses det tydeligt, at der er en betydelig margin for de fleste stoffer, mellem de koncentrationer man finder i jorden efter at slammet er pløjet ned og de niveauer hvor jordbundens organismer virkelig tager skade. Der er dog ingen tvivl om, at de koncentrationer som vi kan finde i det mest forurenede slam i mange tilfælde kan være skadelige for organismerne. Men da slammet typisk ligger i små klumper har dyrene gode muligheder for også at finde "rene" miljøer og efterhånden som stofferne nedbrydes i slammet bliver det også mindre giftigt. Generelt finder vi mange dyr i slamklumper, hvilket også peger på at slammet ikke er akut giftigt eller i hvert fald ikke bliver ved med at være giftigt.

Grænseværdierne i slam og koncentrationen i jord efter at slam er homogent nedpløjet i de øverste 25 cm (pløjelaget) samt giftvirkningen af udvalgte miljøfremmede stoffer. I laboratoriet måler man giftvirkningen. Det gør man blandt andet ved at undersøge, hvor meget stoffet hæmmer formeringen hos springhaler.

Springhaler trives godt i slam. Her ser du Folsomia fimetaria, som er en meget almindelig art i dansk landbrugsjord. Den lever i de sprækker og revner, som dannes mens slammet nedbrydes i jorden og gennemvokses af rødder. Foto: Paul Henning Krogh.

Næste kapitel

Tilbage til oversigten