Slammet giver i sig selv en kraftig påvirkning af jordmiljøet, når det udbringes. De mange næringsstoffer giver en kraftig øget aktivitet blandt jordbundsdyrene og en tilvækst af afgrøderne. Slam giver mere akut påvirkning end gødning eller gylle. Der kommer altså mere liv i jorden, når der tilføres slam, og derfor kan det være særdeles vanskeligt at påvise skadelige effekter samtidigt. Forskningen i giftstoffers virkninger på miljøet har endnu ikke fundet frem til en standardmetode, hvor virkningerne kan beregnes ud fra stoffernes egenskaber i laboratoriet. Vi kan med andre ord ikke direkte forudsige effekter i naturen ud fra laboratorieforsøg.

Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser, DMU har siden 1995 haft et langtidsforsøg kørende på et forsøgsområde i Sønderjylland. Her ser DMU på effekter af spildevandsslam i felten. Vi undersøger ændringer i bestande af jordbundsdyr og omsætningen af kvælstof. Vi har set en betydelig variation imellem årene, men overordnet set har vi ikke fundet væsentlige negative effekter af slam i doser op til 5 gange det tilladte. Det samme gør sig gældende i de tilfælde hvor vi har udsat springhaler eller regnorme for en blanding af slam og jord i laboratoriet.

Antal regnorme og deres biomasse i marker med og uden slamtilførsel. Selv når der er bragt 21 tons slam ud per hektar finder man et halvt år efter lige mange regnorme som i marker, der ikke har fået slam. Normal praksis tillader kun at bringe 3-4 tons slam ud på markerne.

Næste kapitel

Tilbage til oversigten