Lovgivningen og slam i fremtiden
De fleste miljøfremmede stoffer findes kun i små mængder i slam, men kan alligevel give uønskede effekter på landbrugsjordens mange organismer. Derfor ønsker myndighederne og landmændene at slammet skal overholde visse kvalitetskrav, hvis det skal bruges til at gøde landbrugsjord.
Vi kan sikre os at jordbundslivet beskyttes og andre miljøkrav tilfredsstilles ved at fastsætte forsvarlige grænseværdier for problemstoffer i slam. Hvis indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er acceptabelt kan vi fortsat tillade udbringning af slam på landbrugsjorden. Dette er ønskværdigt ud fra et ønske om at næringsstofferne i vort affald recirkuleres til gavn for planteproduktionen. Samtidig er det til fordel for miljøet, idet det undgås at deponere eller afbrænde slammet.
Bæredygtighed og økologi
For at sikre en bæredygtig anvendelse af spildevandsslam vedtog man derfor i 1996 skærpede krav til slammets indhold af miljøfremmede stoffer. De skærpede krav betød at landbruget stadig vil bruge dansk slam, men også at en større andel ikke længere kunne anvendes til jordbrugsformål. I øjeblikket hverken kan eller vil de økologiske landmænd aftage slam. Det skyldes blandt andet en EU lovgivning, der ikke tillader brugen af spildevandslam i økologisk landbrugsproduktion. Det kan virke i modstrid med den økologiske tanke om at recirkulere og genanvende, men skal dog ses i lyset af den til tider meget ringe kvalitet af slam i en række EU lande. Mange lande har ikke på samme måde som Danmark indført nationale kvalitetskrav, der er skrappere end EUs overordnede mål. Det betyder, at indholdet af miljøgifte i slam kan være langt højere end i Danmark.
Det er de fleste økologiske landmænds holdning, at også størstedelen af dansk slam endnu ikke opfylder de kvalitetskrav erhvervet med rette kan stille. Den rette kvalitet opnås nok først når vi begynder at blive bedre til at adskille vores affaldsstrømme. For eksempel ved at man prøver på at holde det mest belastede industrispildevand adskilt fra husholdningernes spildevand. Derved kan man opnå et renere restprodukt som også kan anvendes i økologisk jordbrug. Det spiller dog også ind at man ikke kan forudsige forbrugernes reaktion og at de økologiske landmænd måske i særlig grad er afhængige af at jordens naturlige frugtbarhed også bevares på langt sigt.
Den bedste løsning vil være, at man holder op med at anvende visse af tungmetallerne og de mest problematiske miljøfremmede stoffer. Indtil da bør vi som forbrugere fortsætte bestræbelserne på at nedsætte forbruget af for eksempel tungmetaller og visse sæbestoffer. Dermed kan slammet tilføres landbrugsjorden i mængder, som er optimale for planteernæring, miljø og økonomi.