Kobber

Cadmium

Tungmetaller findes i betydelige mængder i slam. Metaller er nødvendige grundstoffer for cellers opbygning, da de indgår i en række proteiner og enzymer. Uden metaller kan de færreste organismer trives, men samtidig er for høje koncentrationer af tungmetaller giftigt. Der er stor forskel på hvor meget de forskellige organismer kan tåle. Nogle dyr og planter kan tilpasse sig meget høje koncentrationer, og tungmetaller er kendt for at kunne ophobes i fødekæder. Mange tungmetaller er så giftige, at Miljøstyrelsen har fastsat maksimale koncentrationer i slammet for at det kan bringes ud på landbrugsjord.

Slam som overskrider disse grænseværdier må ikke udbringes på landbrugsjord. Det er oftest metallerne cadmium, kobber og nikkel som nævnes som problemstoffer. Cadmium fordi optagelse i af-grøder kan udgøre en uønsket sundhedsrisiko. Kobber fordi det findes i store mængder og er potentielt farligt for jordbundsorganismer i for høje koncentrationer. Endelig er for høje niveauer af nikkel i vores fødevare uønsket på grund af et stigende problem med nikkelallergi i befolkningen.

Grænseværdierne i slam og koncentrationen i jord efter at slam er homogent nedpløjet i de øverste 25 cm (pløjelaget) samt giftvirkning af udvalgte miljøfremmede stoffer. I laboratoriet måler man blandt andet giftvirkningen ved at undersøge, hvor meget stoffet hæmmer formeringen hos regnorme eller springhaler.

Kobber

Kobber findes næst efter zink i størst mængde i slam. Kobberet stammer fra elektrisk udstyr, gryder og vandrør. Da der altid vil opløses en mikroskopisk del ved kontakt med vand fører den udbredte anvendelse af kobber til et vist indhold i slam. Selvom zink ofte findes i større koncentrationer end kobber fokuseres der mere på kobber, da det er giftigere end zink. Denne giftighed drager man også nytte af ved at bruge kobber til imprægnering af træ, hvor det blandt andet hindrer svampevækst. Man bruger det også til bundmaling af skibe hvor det for eksempel nedsætter algebelægningen.

Du kan læse mere om kobber og anden giftig skibsmaling i Skibsmalinger .

Kobbers giftighed skyldes at det binder sig til enzymer i stedet for andre metaller eller binder sig til bestemte steder på enzymer. I begge tilfælde ændres enzymerne så de ikke kan fungere. Så længe kobberkoncentrationen ikke er for høj kan jordbundsdyr skaffe sig af med det ved at ophobe det i små korn i cellerne, hvor det ikke gør nogen skade. I nogle tilfælde kan de også skille sig af med kornene og derved helt slippe af med kobberet. Hvis regnorme og springhaler udsættes for høje koncentrationer af kobber kan formeringen fuldstændig blokeres.

De effekter vi kan observere af kobber og andre giftstoffer i laboratoriet, kan vi ikke altid genfinde i naturen. Det kan skyldes mange ting. Men i kobbers tilfælde er det primært på grund af en stærk binding til jord- og slampartikler. Kobber vil med tiden indarbejdes i jordpartiklerne således at dyr og planter ikke længere kan optage dem. Det sker dog kun i begrænset omfang under den relative korte periode som et laboratorieforsøg varer. Forskellen mellem kobbers giftighed i laboratoriet og i felten kan derfor være meget stor. Danmarks Miljøundersøgelser har for eksempel vist at planter og jordbundsdyr tåler mindst 5-10 gange højere koncentrationer, hvis de udsættes for kobber fra en 70 års gammel forurening.

Husdyrgødning indeholder også kobber da kobber fx. tilsættes svinefoder som vækstfremmer. Der fjernes også kobber og andre tungmetaller fra markerne ved høst af afgrøder, udsivning til grundvand og ferskvand samt ved erosion, hvor vind og vand kan fjerne relativt store mængder jordpartikler og derved også tungmetaller. Der kan derfor tilføres en vis mængde uden fare for ophobning og dermed giftvirkning. Hvis man overholder grænseværdierne udgør kobber i slam tilsyneladende ingen fare for jordbundslivet og på trods af det høje indhold i slam og gylle er der generelt ikke problemer med ophobning af kobber i dansk landbrugsjord.

Cadmium

Cadmium er et tungmetal som har stor bevågenhed. Det er skadeligt for mennesker og miljø og har ikke nogen kendt biologisk funktion. Cadmium kan lige fra fødslen ophobes i den menneskelige krop, hvor den i de værste tilfælde kan føre til nedsat nyrefunktion. Udsatte grupper er for eksempel rygere idet de optager meget cadmium via cigaretterne. Danmark har en klar målsætning om at forhindrer at cadmium ophobes i landbrugsjorden og at vores fødevare ikke indeholder for store mængder af cadmium. Der er derfor indført begrænsninger i indholdet af cadmium i kunstgødning og slam.

Det maksimale indhold af cadmium i fosfatgødning er reduceret fra 200 mg/kg P i 1990 til 110 mg/kg P i 2001. Grænseværdierne for cadmium i slam er reduceret fra 320 mg/kg P i 1995 til 100 mg/kg P i 2001. Vi stiller altså på cadmium området i dag strammere krav til slam end til handelsgødning. Husdyrgødning indeholder ikke meget cadmium.

På trods af strammere krav til landbruget har indholdet af cadmium i de vigtigste afgrøder som for eksempel korn og grøntsager dog kun været svagt faldende i perioden 1987-1997.

Det er ikke sandsynligt, at de mængder cadmium vi i dag finder i slam vil være farligt for jordbundsdyr og planter. De koncentrationer vi finder på markerne i dag er heller ikke alarmerende. Men det er stadig vigtigt at fastholde en stram politik med hensyn til cadmium, da det er et tungmetal med mange uheldige egenskaber. Samtidig ligger indholdet i vores madvarer stadig ikke milevidt fra den grænse som anses for sundhedsmæssigt acceptabelt.

Danskernes indtag af cadmium sker for det meste gennem korn og grøntsager samt gennem røgen fra cigaretter. Indholdet af cadmium hos rygere kan være 2-3 gange højere end hos ikke-rygere. Foto: Ole Schou Hansen

Næste kapitel

Tilbage til oversigten