En del af det materiale som DMU og det øvrige miljøministerium udgiver kan bruges i miljøundervisningen. Derfor er ministeriet gået i samarbejde med EMU-portalen som er startstedet for alt om undervisning på nettet:
Her kan du finde omtale af en lang række undervisningsmaterialer. Du kan finde alle relevante udgivelser fra DMU og Miljøministeriet, men også fra en lang række andre kilder.
Formålet er at hjælpe undervisere med at indarbejde det grønne islæt i undervisningen, blandt andet ved at gøre det lettere at finde og bruge internettets mange informationer om natur og miljø. Borgernes forståelse for problemerne og accept af løsningsforslagene er en nødvendig forudsætning for Miljøministeriets arbejde. Miljøministeriet har gennem tiden igangsat en lang række initiativer, hvor samfundet informeres om tiltag og problemer på miljøområdet, blandt andet gennem diverse kampagner, rapporter m.v.
EMU-temaet afløser MUU-portalen (Miljø og undervisningsportalen) som Miljøministeriet tidligere har drevet. MUU flytter i forlængelse af en aftale med Miljøministeriet ind på EMU under de relevante uddannelsesområder. Den daglige drift står EMU-redaktionen for i tæt samarbejde med en række faglige redaktører Miljøministeriets Informationscenter.
Hvorfor hedder det EMU?
EMU er en forkortelse for "Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen" - men det er jo noget svært at huske, så derfor hedder det EMU i daglig tale blandt skolefolk.