Skadelige og giftige algeopblomstringer i danske havområder
Opblomstringer ved fjorde og kyster
I danske havområder har opblomstringer af skadelige planktonalger været almindelige i de sidste 20-25 år. Opblomstringerne har først og fremmest ramt selve havmiljøet. Man har fundet døde fisk og bunddyr og der har været iltsvind når algerne er sunket til bunds. Opblomstringer af den skummende Phaeocystis og blågrønalger har haft en mere direkte virkning på menneskers aktivitet ved at påvirke badeområder. Store mængder af giftige furealger betyder af og til at fiskeriet af muslinger i Limfjorden og Vadehavet må stoppes.
For det meste er det ganske få grupper eller arter af alger, der står bag de skadelige opblomstringer i Danmark. En af dem er furealgen Gymnodinium mikimotoi, som har dannet skadelige opblomstringer både langs Jyllands vestkyst, i Kattegat og i Bælthavet. Den seneste var i 1997. Algens giftstoffer skader fiskenes gæller. Virkningerne af opblomstringerne har derfor ofte været flygtende fisk og fiskedød, men også bunddyr er døde.
En stilkalge af slægten Chrysochromulina, blev kendt under navnet dræberalgen efter sin første opblomstring i 1988. Chrysochromulina alger har senere dannet flere skadelige opblomstringer. Virkningerne er omtrent de samme som hos Gyrodinium mikimotoi. Den første opblomstring af Chrysochromulina dækkede det meste af Kattegat og Skagerrak, mens opblomstringerne i 1991 og 1992 kun var i Lillebælt. Opblomstringen i 1992 er en af de ganske få, som har påvirket danske havbrug. Der var store økonomiske tab, da mere end 40 tons ørreder blev dræbt. Under opblomstringen i 1988 døde der til gengæld mange laks i norske havbrug.
Algeforekomster i indre danske farvande omkring d. 5. august 1999. Nodularias forekomst i Køge bugt førte til, at myndighederne frarådede badning.
Et udsnit af blågrønalgen Nodularias lange tråde. Trådene er 1/100 mm brede.
Blågrønalger udgør en stor del af de fritsvævende alger i Østersøen om sommeren. I solrige, vindstille og varme perioder opstår der ofte store opblomstringer i den svenske del af Østersøen. I mange tilfælde breder algerne sig til Danmark, til Bælthavet og Øresund. I 1997 opstod en af de hidtil største opblomstringer. Mængderne af alger var så store at myndighederne i de sydligere farvande advarede mod badning. Til trods for advarslerne blev der set flere tilfælde af ildebefindende hos mennesker, som havde badet i vand med mange blågrønalger.
I juli 2001 var der usædvanligt store mængder blågrønalger i Østersøen og i Øresund. Algerne dannede store plamager på havoverfladen i det stille og varme vejr. Foto: Kirsten Johansen, Storstrøms Amt.
I 1999 var der igen store mængder blågrønalger specielt i Køge Bugt. Mængden og udbredelsen af blågrønalger var dog langt mere omfattende under opblomstringen i 2001. Her bredte blågrønalgerne, Nodularia og Aphanizomen, sig på et tidspunkt fra den sydlige og østlige del af Langeland rundt om de syd- og østvendte kyster af Sjælland hele vejen rundt til Gilleleje. Mængderne af alger var igen så store at myndighederne advarede mod badning ved en stor del af strandene.
Figuren viser fordelingen af alger i overfladen under opblomstringen i maj 1998. I 1998 var der næsten ikke andre alger end Chatonella. I 1998 dræbte algen store mængder hornfisk langs den danske vestkyst og havørreder i norske havbrug.
Figuren viser fordelingen af alger i overfladen under opblomstringen i maj 2000. I maj 2000 var der nok også andre alger end Chatonella.
En alge ved navn Chattonella overraskede ved sin opdukken i foråret 1998. Man vidste simpelthen ikke, at den fandtes i danske farvande. Mange tons havørreder i norske havbrug blev dræbt under opblomstringen, mens den dræbte store mængder hornfisk langs Danmarks vestkyst. Da algen blomstrede igen i foråret 2000 var der stor frygt for lignende virkninger. De udeblev heldigvis. Formodentlig fordi vinden blæste algerne ud mod Nordsøen og holdt dem væk fra kysten. I marts 2001 dukkede Chattonella igen op i Skagerrak. Denne gang gik det igen ud over dambrugene i Norge, hvor algerne dræbte omkring 700 ton fisk i havbrug. I Danmark så man ikke nogen skadelige virkninger af opblomstringen, som man fandt helt ind i Isefjorden i slutningen af marts.
Man finder ofte den skumdannende stilkalge Phaeocystis langs den jyske vestkyst. Ved kraftige opblomstringer farver algen vandet brunt og danner voldsomme mængder ildelugtende skum på strandene. Algen er ikke giftig, men de store mængder alger generer strandgæster. I sommeren 2000 var en opblomstring så voldsom, at skum fra algerne dækkede strandene i op til 75 meter brede og 1 meter tykke lag. Opblomstringen havde økonomisk betydning for dem som lever af turister, fordi mange tyske turister holdt sig borte fra de vestjyske badestrande indtil skummet var forsvundet.
Algen Phaeocystis laver skum. I juni måned år 2000 var mængden af alger og skum meget stor. Foto: Poul Brinch Madsen og Jane Gros.
Opblomstringer ved fjorde og kyster
Om sommeren er masseopblomstringer meget almindelige i fjorde og kystområder. Her er de fleste skadelige virkninger,at der opstår iltsvind når algerne synker til bunds og bliver nedbrudt.
I Danmark følger man forekomsten af planktonalger i den rutinemæssige overvågning af havets miljøtilstand.
De regionale miljøcentre og Danmarks Miljøundersøgelser holder øje med de giftige planktonalger. Undersøgelserne foregår blandt andet ved at man henter vandprøver, som undersøges i mikroskop. Foto: Ole Manscher