Hvad er skadelige algeopblomstringer?
Hovedaktørerne i opblomstringerne, algerne, er en slags primitive planter. De lever ligesom planter af lys, kuldioxid og næringssalte. På land finder man for eksempel algerne som grønne belægninger på sten, hustage og træværk.
Alger gror også på land. Her sidder de som et grønt lag på sten ved en havnemole. Foto: Ole Schou Hansen
Langt de fleste alger finder man dog i søer, åer, floder og i havet. Her lever de fritsvævende i vandet,
på bunden eller på sten og planter. De fritsvævende alger kaldes planktonalger og er næsten alle mikroskopisk små og består for det meste kun af en enkelt celle. Langt de fleste skadelige og giftige alger er planktonalger.
Naturlige opblomstringer
Opblomstringer af planktonalger er et naturligt fænomen. De har stor betydning for havets liv, da algerne er det første led i havets fødekæde. Opblomstringerne finder sted på de tider af året, hvor der er
meget lys og næringsstoffer, som får algerne til at vokse hurtigt. Hvis algerne findes i store mængder eller masseforekomster, kalder man det en algeopblomstring.
Furealgen Noctiluca kan farve vandet meget kraftigt rødt når den blomstrer op. Foto: Helene Munk Sørensen
En opblomstring består for det meste af nogle få slags eller arter af planktonalger. Selvom den enkelte alge er mikroskopisk lille, er det almindeligt, at man kan se kraftige
opblomstringer med det blotte øje. Simpelthen fordi koncentrationen af alger er så høj, at vandet bliver farvet eller uklart. I mere voldsomme tilfælde kan det se ud som om der er hældt maling i vandet.
En tommelfingerregel fortæller hvornår man ikke bør bade under en opblomstring af alger. Man bør lade være, hvis man ikke kan se sine fødder, når man står i vand til knæene. Foto: Lars Anker Angantyr
De forskellige alger indeholder forskellige farvestoffer. Når opblomstringerne kan ses har de derfor forskellige farver. Det kan være grøn, blågrøn, grålig, gul, brun eller rød og farven giver et fingerpeg om hvilke alger, der er i vandet. Oftest bliver man dog nødt til at tage et mikroskop til hjælp, hvis man vil finde ud af præcist hvilke alger, der skaber opblomstringen.
Alger er meget små. Man bliver derfor nødt til at bruge et mikroskop, hvis man vil vide, hvad det er for en alge, der laver en opblomstring. Foto: Ole Schou Hansen
I danske havområder finder man nogle næsten regelmæssige årlige opblomstringer. Der er en forårsopblomstring omkring marts måned, når solen for alvor begynder at skinne. Opblomstringen består for det meste af kiselalger og varer indtil algerne har opbrugt alle næringsstofferne i vandet. Om efteråret, når vinden blander nye næringsstoffer op i fra bundvandet, kommer der en efterårsopblomstring. Den er er oftest domineret af furealger. I løbet af sommeren kan der opstå andre opblomstringer, specielt i fjorde og lavvandede områder.
De skadelige opblomstringer
Opblomstringer af alger kaldes normalt skadelige når de generer mennesker eller har negative virkninger på dyr og planter i vandet.
Skadelige opblomstringer og de problemer som følger med, er ikke et nyt fænomen. Man har i virkeligheden kendt til det i mange mange år. Overleveringer i Nordamerika fortæller, at indianerne allerede for flere hundrede år siden var klar over, at det var farligt at spise muslinger fra bestemte kystområder på bestemte tider af året. Formodentlig fordi der ligesom i dag kunne være giftstoffer fra alger i muslingerne. Andre gamle beretninger fortæller om årlige begivenheder med massedød af fisk. Den formodentlig ældste beskrivelse af en skadelig algeopblomstring er Bibelens beretning om Ægyptens første plage i Anden Mosebog kapitel 7 vers 20-21 hvor der står: "og alt vandet i Nilen forvandledes til blod; fiskene i Nilen døde".
Fra Danmark har vi beretninger om algeforgiftninger tilbage til omkring 1830, men palæontologiske studier tyder på, at der også har været giftige planktonalger i danske farvande i forhistorisk tid. Meget gamle aflejringer fra havbunden omkring Bornholm viser, at der allerede for 130 millioner år siden forekom massedød af muslinger. De døde muslinger kunne godt skyldes giftige planktonalger.