Hvorfor opstår algeopblomstringer?
En teori om algers opblomstring
Næringsstoffer og opblomstringer
Algeopblomstringer er en helt naturlig begivenhed og der er flere forskellige grunde til at de opstår.
Mængden af alger er et resultat af en balance mellem forskellige kemiske, fysiske og biologiske forhold, der trækker i hver sin retning. På den ene side af vægtskålen er der dem, som fremmer algernes vækst. På den anden side er der dem, som får algerne til at forsvinde eller dø. En algeopblomstring opstår når de forhold der fremmer algernes vækst er tilstrækkeligt store og forsvinder når tabet af alger bliver for stort.
Lys og næringsstoffer er grundlaget for algernes vækst. Jo mere lys og jo flere næringsstoffer der er, jo mere kan algerne vokse og chancen for en opblomstring vokser. Stabilitet i vandet fremmer også en opblomstring. Med stabilitet mener man, at algerne ikke hvirvles kraftigt rundt af vinden eller spredes med havstrømme. Omvendt tæller manglende stabilitet på den negative side.
På den negative side finder man også det dyreplankton, som æder algerne. Sammen med en anden biologisk trussel som bakterier og virus, der kan hæmme algernes vækst og dræbe dem. Det at en mindre eller større del af algerne hele tiden falder til bunds, kan også være med til at begrænse eller nedbryde en opblomstring.
Der findes en meget udbredt teori om algeopblomstringer. Den siger, at når vinden rører rundt i vandet, må dybden af det vand, der røres rundt ikke være alt for stor. Ellers kan der ikke dannes en opblomstring.
Forklaringen er, at algerne bliver transporteret rundt med vandet. Når algerne er øverst i vandet får de rigeligt med lys. Når de er ved bunden får de meget mindre lys. Jo større afstanden er mellem top og bund, jo længere tid opholder algerne sig i en dybde, hvor der ikke er så meget lys.
Algerne vokser altså forholdsvis mindre jo større dybden er. Når dybden bliver tilpas stor, vil mængden af alger der falder til bunds og forsvinder blive større end mængden af de nye alger der dannes ved at algerne vokser.
Opblomstringer forekommer derfor oftest i lavvandede havområder eller i områder hvor forskelle i vandets temperatur og saltholdighed danner en slags kunstig bund eller skilleflade, midt i vandet.
Algernes evne til at vokse hurtigt er også afgørende for, at de kan danne opblomstringer. Væksten foregår ved at algerne deler sig indtil flere gange om dagen, når der er tilstrækkeligt med lys og næringsstoffer. De kan derfor hurtigt nå op på meget store mængder, fordi de vokser hurtigere end meget af det dyreplankton, der æder dem.
Mange af de skadelige og giftige alger har også andre evner, der øger lige præcis deres chance for at danne opblomstringer. Mange af dem er flagellater, som kan bevæge sig op og ned i vandsøjlen ved hjælp af svingtråde eller flageller. Hvis vandbevægelserne ikke er for store kan de anbringe sig der i vandet, hvor forholdet mellem lys og næringssalte giver den hurtigste vækst.
Det er også muligt, at algernes giftstoffer forhindrer dyreplankton i at æde dem og samtidig kan giftstofferne hæmme konkurrerende algers vækst. Blågrønalger er specielt tilpasset vindstille perioder, hvor algerne flyder op til overfladen på grund af deres luftfyldte hulrum. Her er der mere lys og varme, som kan fremme opblomstringen. Det er derfor vi for det meste møder de kraftige opblomstringer af blågrønalger midt på sommeren, når det er varmt, solrigt og vindstille.
Forårets opblomstring af kiselalger er et godt eksempel på, hvordan en kombination af rigelige mængder næringssalte og en stigende mængde lys fremmer algernes vækst. Opblomstringen opstår endnu nemmere fordi der ikke er så meget af det dyreplankton, der kan æde algerne.
Langtfra alle opblomstringer af alger - og måske specielt de skadelige opblomstringer - dukker så regelmæssigt op, som forårets opblomstringer. I sommermånederne, hvor mængderne af alger i de åbne farvande ofte er lave, vil kortvarige tilførsler af næringsstoffer kunne føre til pludselige opblomstringer.
Tilførslerne kan opstå ved at kraftige regnskyl via vandløb fører næringssaltene fra land ud i havet. Men også havstrømme og vind er i stand til at føre store mængder næringssalte fra et havområde til et andet eller fra en vanddybde til en anden.
Havstrømme kan både sprede og opløse en opblomstring, men spredningen kan samtidig flytte opblomstringer fra et havområde til et andet. Et typisk eksempel er de hyppige potentielt skadelige opblomstringer af blågrønalger i Østersøen, som bliver spredt med strømmen til den sydlige del af Øresund. Her kan de danne nye opblomstringer.
Vi ved meget om de mange fysiske, kemiske og biologiske forhold, som skaber de skadelige algeopblomstringer. Ikke desto mindre er det ofte svært at finde den helt præcise forklaring på, hvorfor en bestemt skadelig opblomstring opstår.
Menneskers øgede tilførsel af næringsstoffer til havet siden starten af 1950'erne har øget omfanget af opblomstringer. Dermed er næringsstofferne også under mistanke for at have øget mængden af skadelige opblomstringer. Øgede mængder af næringsstoffer indgår direkte som en forklaring på flere af de mest alvorlige skadelige opblomstringer.
Samtidig med stigningen, er der sket en ændring i forholdet mellem de vigtigste næringsstoffer fosfor, kvælstof og kisel. Det kan betyde, at balancen mellem de forskellig algearter i samfundene af plankton ændres fordi nogle alger får bedre vækstbetingelser end andre. Der er en speciel mistanke om, at mange af de skadelige alger har glæde af disse ændringer.