Aarhus University
DU ER HER: Grønland » Miner og Miljø

Miljøundersøgelser og mineprojekter

Minen ved MaarmorilikDer foregår efterforskning efter en lang række mineralske råstoffer i Grønland, herunder bl.a. guld, bly, zink, jern, diamanter og andre ædelstene og industrimineraler. I dag foregår der minedrift to steder i Grønland, guld i Sydgrønland og olivin i Vestgrønland.  Siden 1850 har der været minedrift flere steder i Grønland med brydning af bl.a. kryolit i Sydgrønland og bly og zink i Østgrønland. Efterforskning og udnyttelse af de mineralske råstoffer udføres af private selskaber, som får tilladelse hertil af Råstofdirektoratet i Nuuk (www.bmp.gl). Billedet viser Bly-Zink minen i Maarmorilik i vestgrønland.

I forbindelse med efterforskning og udnyttelse af de mineralske råstoffer udføres der vurderinger af de miljømæssige konsekvenser, og Afdeling for Arktisk Miljø ved DMU er rådgiver for Råstofdirektoratet. Der udføres f.eks. rådgivning om håndtering af affald fra brydning og oparbejdning af malm. Afdelingen deltager i arbejdet med at udvikle og justere retningslinier og regler for råstofefterforskning og foretager undersøgelser og overvågning af mineaktiviteter. Nedenfor kan læses mere om de aktuelle projekter vedrørende mineralefterforskning og udnyttelse.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012