I perioden fra 1986 og frem til først i 1990erne blev der i området Skærgården ved Kangerlussuaq fjorden udført efterforskning efter guld, palladium, platin og ilmenit (titaniumdioxid). Fjorden ligger midtvejs mellem Ammassalik og Ittoqqortoormiit, Scoresbysund, i Østgrønland. Efterforskningen blev især udført af Platinova A/S, der i 1999 opgav sin efterforskningstilladelse i området. Der blev i alt boret 27 huller med en samlet længde af ca. 17 km og to mineraliserede lag blev herved identificeret indenfor et område på omkring 15 km2. Dette område dækkede ca. 60 % af den geologisk berømte Skærgårds Intrusion. Den estimerede ressource var på baggrund af disse resultater ca. 71 millioner tons med en guldkoncentration på ca. 2,5 g pr. tons. I 2006 overtog selskabet Platina Resources Ltd. området og begyndte at evaluere den efterforskning der tidligere var udført. Blandt andet har man undersøgt forekomsten af vanadium, titanium og gallium i området. I 2008 har selskabet planlagt et større boreprogram.

For at kunne vurdere den naturlige tilstand eller baggrundstilstanden i området før minestart, udførte DMU en række miljøundersøgelser i 1989 og 1990. I 1989 blev to områder, Uttental Sund og Vandfaldsdalen i Miki Fjord, vurderet som mulige steder hvor affald fra oparbejdningen af malm, det såkaldte tailings, kunne deponeres. Disse områder blev derfor nøjere undersøgt året efter. De miljømæssige undersøgelser omfattede bl.a. indsamling af muslinger, tang, fisk, bundfauna og sedimenter i mundingen af Kangerlussuaq, i Uttental Sund og i Miki Fjord. Forekomsten og udbredelsen af plante- og dyrelivet blev også undersøgt i Kangerlussuaq-området. Desuden blev der identificeret andre mulige tailingsdepoter og muligheden for placering af anlæg i forbindelse med en mine i området.

Bundfaunaprøver indsamles og bearbejdes på "Adolf Jensen" i forbindelse med de biologiske baggrunds- undersøgelser i Kangerlussuaq området i Østgrønland. Prøverne indsamles med en HAPS bundhenter (til højre i billedet) og sedimentet med bunddyr skylles gennem en 1 mm sigte hvorpå dyrene konserveres (øverst til venstre). Der blev på togtet i august 1990 i alt indsamlet 310 prøver fra 31 stationer. Foto: C. Glahder, DMU

For at vurdere fangsten i området, samt fangstdyrenes antal og udbredelse, blev der i 1991 interviewet 23 tidligere og nuværende fangere. Derved blev en periode på 40 år dækket af undersøgelsen. Fangerne kom fra Ammassalik distrikt og blev af kommunen sejlet til fangstpladsen, hvor de typisk opholdt sig et år af gangen. Fangerne boede på Skærgårdsbopladsen og de udnyttede et område der strækker sig ca. 40 km ind i Kangerlussuaq Fjord og ca. 150 km langs kysten. Den samlede fangst udgjorde årligt ca. 2.000 ringsæler, 50-200 andre sæler, 20-30 narhvaler og 25-35 isbjørne.

Otto og Josef Ignatiussen bliver interviewet i deres hus i Skærgårdsbopladsen af Niels Gran og fotografen. Ved interviewundersøgelsen i 1991 blev der interviewet 23 nuværende og tidligere fangere. Foto: C. Glahder, DMU

Der er ikke udført nye miljøundersøgelser i området i forbindelse med de fornyede mineralefterforskninger.

Læs mere om miljøundersøgelser i Skærgårdsområdet i:

Der findes litteratur om de tidligere miljøundersøgelser, bl.a. et paper om interviewundersøgelsen i Medd Grønland.

Ane og Ulrik Sanimuinaq skærer mattak, hvalhud, fra en nylig fanget narhval. Den blev fanget i net sammen med 3 andre narhvaler. Dette er en ny fangstmetode der supplerer den gamle hvor der anvendes kajak og harpun. Billedet er fra Skærgårdsbopladsen med kig mod nord. Foto: C. Glahder, DMU

Sidst opdateret 28. februar 2008