Havdykænder (inklusiv skalleslugere) fælder svingfjer i sommerperioden. Hannerne starter allerede mens hunnerne ligger på rede. Hunnerne fælder senere når deres unger er flyvefærdige. Hvis hunnernes yngleforsøg mislykkes, forlader hunnerne yngleområdet og slutter sig til de fældende hanner. For flere arter ligger fældeområderne langt fra yngleområdet, og fuglene må derfor foretage et fældningstræk for at nå fældeområderne.
Alle svingfjerene fældes næsten samtidigt, hvilket medføre at fuglen mister flyveevnen (en roand) i den periode de nye fjer vokser ud. Det tager for den enkelte and gerne tre uger.
Mange af arterne samles i flokke i fældeperioden, og det siger sig selv at sådanne flokke er særdeles sårbare over for forstyrrelser og andre trusler som f.eks. oliespild. Hvis store antal fældende fugle samles i begrænsede områder, vil et enkelt stort oliespild kunne ramme betydelige dele af de enkelte bestande. I Vestgrønland forekommer følgende havdykænder: Almindelig ederfugl, kongeederfugl, havlit, strømand og toppet skallelsuger. Især kongeederfugl, strømand og toppet skallesluger samles i begrænsede områder for at fælde.

Et par strømænder på en grønlandsk sø. Det er hannen med de flotte farver.
DMU har i forbindelse med kortlægning af områder følsomme overfor oliespild, søgt efter og optalt områder med store forekomster af fældende havdykænder, især af de tre ovennævnte arter.
Kongeederfuglene yngler ikke i Vestgrønland. De fugle der fælder her, hovedsageligt i området mellem Disko Bugt og Avanersuaq, har foretaget et fældningstræk fra de canadiske ynglepladser. Allerede i juli ankommer hanner til Vestgrønland og senere følger hunner og ungfugle. De vigtigste fældeområder ligger omkring Disko-øen og i den sydlige del af Upernavik Kommune. I alt regner vi med at der i slutningen af august, det tidspunkt, hvor flest fugle fælder, er mellem 30.000 og 40.000 kongeederfugle i Vestgrønland. Men det samlede antal der fælder her er højere, da fældeperioden strækker sig fra juli til ind i oktober. DMU har siden fanget kongeederfugle for at følge deres videre færd ved hjælp af satellitsporing.
Strømanden er en fåtallig ynglefugl ved klare elve i Vestgrønland. Allerede fra slutningen af juni samles hannerne langs kysten på meget udsatte steder med kraftig bølgegang. Her tilbringer de sommeren med at fælde, og siden kommer hunnerne og ungfuglene til, og vinteren tilbringes også her. Det var en stor overraskelse at Canadian Wildlife Service i 1997 kunne spore hanner fra Labrador til fældepladser i Vestgrønland. I 2001 har de desuden sporet hanner fra overvintringsområder i Maine, USA til fældepladser i Vestgrønland.

Tætheden af fældende strømænder langs yderkysten af Sydvestgrønland i juli 1999.

En flok fældende skalleslugere i en grønlandsk fjord.
I juli 1999 gennemførte DMU en flybåren optælling af strømænder langs den vestgrønlandske kyst mellem Disko Bugt og Julianehåb Kommune. Resultatet var overraskende stort, idet 3500 fældende hanner blev set. Det aktuelle antal er sandsynligvis mindst dobbelt så højt, fordi de små strømænder kan være meget svære at se fra luften, og fordi ikke alle fældepladser blev overfløjet. På kyststrækningen mellem Julianehåb og Nuuk blev der fundet høje tætheder af fugle, mens der på hele strækningen nord for Nuuk blev fundet meget færre fugle. Den høje tæthed syd for Nuuk kan skyldes sandsynligvis de canadiske fugle, idet alle positioner (på nær en) fra de i alt 28 fugle der hidtil er sporet til Vestgrønland var fra kysten syd for Nuuk.
Toppet Skallesluger er en fåtallig ynglefugl i Vestgrønland, og de forekommer normalt meget spredt. Men på to steder forekommer større antal. Og det er netop fældende hanner, der er set her. I 1998 og 1999 har DMU optalt disse to steder fra luften, og i alt set ca. 1300 hanner.
Fældenden havlitter og almindelige ederfugle samles ikke i så store og markante flokke som de øvrige arter. De fælder som regel nær deres ynglepladser, og opsøger her fredelige og afsides kyster og bugter, hvor de kan ligge uforstyrret.

De to områder hvor DMU har lokaliseret større antal af fældende toppede skallelsugere. Røde prikker viser optælling i juli 1998, sorte i juli 1999.
Yderligere information: