På baggrund af det målte jordbundsindhold er der udarbejdet kort over den geografiske fordeling af de enkelte tungmetaller (Figur a-h). Da store dele af jordens indhold af krom, nikkel og zink og i mindre grad arsen og kobber kan forklares ud fra jordbundstypen er kortene for disse metaller baseret både på de målte data og på oplysninger om jordbundsforhold.

Den del af tungmetalindholdet som knytter sig til jordens egenskaber, er beregnet for hver km² i landet ved anvendelse af en lineær model der baserer sig på jordens indhold af ler, silt, sand og humusstoffer. Jordbundsoplysningerne er hentet fra et generelt jordbundskort. For hvert af målepunkterne beregnes forskellen mellem det målte indhold af tungmetal og den værdi man kunne forvente på baggrund af jordens sammensætning. Forskellen mellem disse to tal er et mål for den del af tungmetalindholdet som stammer fra andre kilder. På baggrund af punktmålingerne er størrelsen af dette bidrag udregnet i hver af landets km² ved hjælp af en geostatistisk metode kaldet Krieging.

Landsdækkende kort over jordens indhold af arsen, kobber, krom, nikkel og zink er herefter fremstillet ved at summere bidragene fra jorden med bidragene fra andre kilder. Indholdet af bly, cadmium og kviksølv er ikke i samme grad knyttet til jordens egenskaber. Derfor er de landsdækkende kort fremstillet ved for hver km² i landet at beregne værdier som udelukkende er baseret på de målte data. Beregningsmetoden har ligeledes her været Krieging.

Kortenes farvesignatur dækker skalaen fra grøn til rød og er afstemt således at mørk rød svarer til slambekendtgørelsens jordkvalitetskriterier, mens en sort farve signalerer værdier der er højere end slambekendtgørelsens jordkvalitetskriterier. For arsens vedkommende anvendes en værdi på 10 mg/kg da slambekendtgørelsen ikke inkluderer et jordkvalitetskriterium for arsen på landbrugsarealer. De grønne nuancer signalerer at indholdet er under slambekendtgørelsens jordkvalitetskriterium.

De økotoksikologiske jordkvalitetskriterier er fastsat med henblik på at beskytte de mest følsomme organismer i naturlige økosystemer. Dette har ingen umiddelbar relevans for jordbrugsarealer hvor brugen af gødning, pesticider og anden jordbehandling skaber store tilsigtede ændringer i økosystemerne.

Når de økotoksikologiske kriterier alligevel er inddraget i en samlet kvalitetsvurdering af de danske jorder, er det ud fra en betragtning om at opretholdelsen af alle jordens naturlige funktioner (multifunktionalitet) kan være afgørende for muligheden for senere at inddrage arealerne til anden brug.

De danske økotoksikologiske jordkvalitetskriterier indeholder en bred margen af sikkerhed mod miljøeffekter. En overholdelse af disse kriterier sikrer derfor at indholdet af de otte undersøgte grundstoffer ikke befinder sig på et niveau der forhindrer jordens naturlige funktioner.

Det er dog vigtigt at understrege at alle jordens funktioner ikke er sikrede ved at opfylde kvalitetskriterierne for tungmetaller eftersom disse ikke inddrager effekter af andre påvirkninger, f.eks. brugen af pesticider, dyrkning af monokulturer, pløjning og forsuring.

Indholdet af tungmetaller i de danske jorder er langt fra homogent fordelt, og på de følgende sider (Figur a-h) beskrives den geografiske fordeling af metallerne samt mængden og arten af de arealer der har et indhold som ligger over de to jordkvalitetskriterier. Desuden diskuteres kortfattet om disse koncentrationer udgør miljømæssige problemer.