Aarhus University
DU ER HER: Kemi og GMO » Tungmetaller i jord » KortTungmetallerDk » Kviksølv

Kviksølv

Figur f. Indholdet af kviksølv er stort set ens i hele landet. Den viste geografiske fordeling af kviksølv må dog tages med forbehold da de anvendte data egentlig ikke retfærdiggør udarbejdelsen af et kort. Generelt er indholdet af kviksølv lavt i de undersøgte jorder. Således blev der ikke påvist kviksølv i 18% af prøverne og for halvdelen af alle punkterne var koncentrationen meget lav. Samtidig lå indholdet af kviksølv dog i mere end 8% af prøvearealerne over det økotoksikologiske jordkvalitetskriterium. Kviksølv kan ikke i nævneværdigt omfang tilskrives forvitring hvorfor en stor del af jordens indhold må skyldes menneskelig aktivitet. Da de seneste årtiers bestræbelser på at nedsætte forbruget af kviksølv i det danske samfund har resulteret i et betydeligt fald i udslippet af kviksølv til omgivelserne, stammer en stor del af jordens indhold sandsynligvis fra 60'ernes og 70'ernes forbrug af kviksølvbaserede produkter.
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012