To målekampagner på H.C. Andersens Boulevard og på taget af H.C. Ørsted Institutet i eftersommeren 2003 og vinteren 2004 blev tilrettelagt med særligt henblik på en bestemmelse af de forskellige kildebidrag til PM (partikler) fra trafikken.

PM10 blev under opsamlingen opdelt i en fin fraktion, der nogenlunde svarer til PM2.5, og en grov fraktion, der nogenlunde svarer til PM10 minus PM2.5. Udover PM blev der også målt gasser og grundstoffer, der er karakteristiske for de forskellige kilder (udstødning, bremser, vejstøv og vejsalt). Måleresultaterne fra de to målesteder blev subtraheret, således at kun det lokale trafikbidrag på H.C. Andersens Boulevard indgik i den efterfølgende matematiske analyse. Målingerne viser, at vejstøv og vejsalt (om vinteren) bidrager med langt over halvdelen af den trafikskabte PM10, mens sodpartiklerne i udstødningen bidrager mest til PM2.5.  Udslippet fra bremserne er ca. 1/3 af udslippet fra udstødningen.

Målingerne viser også, at partiklerne fra bremserne har en størrelse omkring 2.5-3.0 µm, således at deres bidrag til PM2.5 er ca. halvt så stort som bidraget til PM10. Bremsestøvet udsendes især fra hjul med skivebremser, hvor noget af støvet kan ses som en sort belægning på fælgen. Langt det meste af bremsestøvet frigives imidlertid til luften, hvor det kan forblive svævende i dagevis. Ved indånding har partiklerne fra bremserne ligesom sodpartiklerne en stor sandsynlighed for at blive afsat dybt i lungerne (i alveolerne). Grundstofanalysen af bremsestøvet viser, at det har et stort indhold af tungmetaller. Det består af 30-50 % jern, 2-4 % kobber, 0,5-1.0 % antimon og lige så meget zink, samt mindre mængder  zirkonium, molybdæn, tin, barium og bly.

Disse resultater blev offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift i 2006 som artiklen Characterisation of traffic-generated particulate matter in Copenhagen. Peter Wåhlin, Ruwim Berkowicz and Finn Palmgren, Atmospheric Environment, Vol 40 (2006) 2151-2159.