Når en virksomhed emitterer røggas med et meget stort indhold af vanddamp, vil det undertiden give anledning til problemer i omgivelserne. Miljøstyrelsens Luftvejledning indeholder retningsliner for dimensionering af skorstene, men Luftvejledningens beregningsmetode - OML-modellen - er ikke konstrueret til at håndtere de specielle forhold, der gælder for meget våde røggasser.
Som en hjælp til virksomheder og myndigheder, der står med problemer med våde røggasser, er Danmarks Miljøundersøgelser sammen med Miljøstyrelsen ved at opbygge en erfaringsbank vedrørende meget våde røggasser.
Erfaringsbanken består p.t. kun af denne webside og et par kontaktadresser, men hensigten er at virksomheder og myndigheder, der har erfaringer med denne type problemer kan bidrage med skriftlige bidrag og/eller stille sig til rådighed som kontaktpersoner, der kan assistere kolleger med råd.
| Beskrivelse af problemet |
Problemerne med gener fra våde røggasser kan eksempelvis forekomme i følgende situationer:
Problemerne ytrer sig ved, at røgfanen ikke stiger til vejrs, således som det er normalt for røgfaner, men at den - især under i koldt vejr - "falder ned" i omgivelserne og forårsager gener helt tæt på skorstenen. Eventuelt falder der vand på dråbeform ud af røgfanen.
I den situation vil beregninger af koncentrationer med OML-modellen ikke være fyldestgørende, fordi OML-modellen ikke tager hensyn til tilstedeværelsen af vand på dråbeform.
| Løsning af problemet |
Hvis man har konstateret et problem, kan man overveje følgende tiltag:
Ovennævnte principper til at forebygge at en røgfane kondenserer, beskrives i bogen:
"Hazardous Waste Processing Technology" af Yen-Hsiung Kiang og Amir A. Metry (1982), Ann Arbor Science Inc, Michigan, ISBN-0-250-40411-7. Det relevante afsnit findes side 286 ff. Denne bog haves på DTV ( http://www.dtv.dk )
| Kan du bidrage med erfaringer? |
Bidrag, der kan øge nytteværdien af dette websted, er velkomne.
Bidrag kan eksempelvis være
Firmaer, der har erfaring med løsning af de beskrevne problemer, kan medtages i en liste med kontaktadresser, evt. med en link til et websted.
Kontakt Helge Rørdam Olesen (Danmarks Miljøundersøgelser, tlf. 46 30 11 51, e-mail hro@dmu.dk ).