Aarhus University
DU ER HER: Luft » Målinger - luftforurening » Måleprogrammer

Måleprogrammer for luftforurening

DMU er ansvarlig for to landsdækkende netværk af målestationer i Danmark, hvor der måles luftforurening, nemlig LMP-målenettet i byer og BOP-målenettet i baggrundsdistrikter.

Oversigtskort

Oversigtskort over målestationer. Fra kortet er der adgang til oplysninger om de enkelte stationer og hvad der måles på dem.

LMP målenettet: Et netværk af målestationer i byerne

LMP-IV programmet er 4. fase af det Landsdækkende Luftkvalitetsmåleprogram, som er Danmarks Miljøundersøgelsers overvågningsprogram for luftkvaliteten i byområder i Danmark. Den 4. fase startede 1. januar 2000.

Programmet omfatter målinger af blandt andet kvælstofoxider, ozon, kulmonoxid, svovldioxid, benzen, toluene og partikler (PM2.5 og PM10). Disse målinger foretages med "kontinuert registrerende instumenter" - dvs instrumenter, som umiddelbart efter en måling registerer det målte forureningsniveau for de pågældende stoffer, og transmitterer resultatet til en database på DMU.

Desuden foretages analyse af indsamlede partikelprøver for tungmetaller og PAH (polycykliske aromatiske hydrocarboner) i laboratoriet.

Modelberegninger, baseret på spredningsmodeller, er en integreret del af LMP-IV. Modelberegningerne bruges ikke mindst til vurdering af forureningsniveauerne i gademiljøer. 

LMP-IV udføres af Danmarks Miljøundersøgelser i samarbejde med Miljøstyrelsen, Miljøkontrollen i København, Århus Kommune, Odense Kommune og Aalborg Kommune. 

Baggrundsovervågningsprogrammet (BOP/NOVANA)

Det atmosfæriske baggrundsovervågningsprogram (BOP) har til formål at overvåge luftkvaliteten i danske landområder (d.v.s udenfor byer) samt havområder. Primært overvåges koncentrationsniveauer og deposition af næringsstoffer, forsurende stoffer og tungmetaller. Der findes en uddybende beskrivelse . BOP er en del af det nationale overvågningsprogram for natur og miljø (NOVANA). 

Se også:

  • Årsrapporter fra måleprogrammerne. De årlige rapporter der udarbejdes som led i DMU's overvågningsprogrammer for luftforurening giver en god oversigt over den aktuelle forureningssituation.
  • Siden Depositionsberegninger om de resultater af målinger og beregninger, der årligt afrapporteres i forbindelse med overvågningsprogrammet NOVANA.
  • Brug iøvrigt menuen ude til venstre. Bemærk linket Målinger af luftforurening, der er indgang til måleresultater mv.   
Henvendelse om denne sides indhold: 

Revideret 01.11.2011