Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen (HYSCENE)

Estimering af miljømæssige og sundhedsmæssige effekter af scenarier for øget brug af brint i energisektoren

1. Projekt baggrund og formål

Visionen om et vedvarende energisystem, hvor brint er en vigtig energibærer vil kræve en teknologisk forandring af vores nuværende energisystem, som primært er baseret på fossile energikilder. Forbrændingen af brint i fx en brændselscelle, som producerer strøm til en bil vil kun udsende vanddamp, og ikke CO₂ og andre skadelige stoffer, som det kendes i dag fra forbrænding af benzin og diesel i en forbrændingsmotor. Brint har mange miljøfordele, idet en reduktion af CO₂ vil mindske drivhuseffekten og klimaforandringer. Luftkvaliteten vil blive forbedret i vores byer, hvor reduceret partikelforurening vil føre til færre sundhedseffekter. En reduktion af de udslip som fører til dannelse af ozon i luften ved jordoverfladen vil også betyde lavere koncentration af ozon, hvilket vil reducere sundhedseffekter samt afgrødetab i landbruget. Reducerede udslip vil forbedre betingelserne for dyr og planter, da mindre deposition af skadelige stoffer i miljøet vil reducere forsuring og overgrødskning. Et energisystem, hvor brint indgår som et væsentligt element vil dog lække brint til atmosfæren, som kan trække i den modsatte retning og bidrage til øget nedbrydning af ozonlaget i den øvre del af atmosfæren og til øget drivhuseffekt. På denne baggrund er det vigtigt at foretage en vidensbaseret forvurdering af de miljømæssige effekter for at styrke grundlaget for politiske beslutninger om udvikling af et brintbaseret energisystem.

Projektets formål er at forbedre vores forståelse af de miljø- og sundhedsmæssige effekter af et fremtidigt vedvarende energisystem, hvor brint indgår som et væsentligt element. Projektet vil også berøre samfundsmæssige og samfundsøkonomiske aspekter heraf. I projektet gennemregnes et reference scenarie og et brintscenarie for 2000, 2015, 2030 og 2050 for at vurdere de miljø- og sundhedsmæssige effekter.

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem DMU under Århus Universitet og RISØ DTU under Danmarks Tekniske Universitet i perioden 2006-2008.

Projektet hjemmeside: http://hyscene.dmu.dk

2. Aktiviteter og hovedresultater af de enkelte arbejdspakker

Projektet var organiseret i 6 arbejdspakker, hvor aktiviteter og hovedresultater i det følgende kort er beskrevet for de enkelte arbejdspakker.

WP I Scenarios with H2 as energy carrier

Projektet har undersøgt visionen om at anvende brint som energibærer i et vedvarende energisystem. Dette indebærer at undersøge hvad betydningen kan være for transport- og energisystemet, samt hvilke miljø- og helbredseffekter en sådan udvikling kan have sammenlignet med en referenceudvikling.

Opgaven i denne arbejdspakke har været at beskrive et energisystem baseret på vedvarende energi (VE), der samtidig kan producere brint til transportsektoren. Der er til formålet opstiller 2 scenarier i energisystemmodellen STREAM – et reference scenarie og et brint/VE scenario. Scenarierne løber frem til 2050, da dette giver tid til en substantiel udbygning af en brint infrastruktur samt ombygning af energisystemet.

I brint/VE scenariet antages 75% af transportarbejdet i 2050 at være dækket af brint (100% af bustransporten, 86% af personbil transporten og 65% af varevogne og lastbiler). Brinten produceres ved elektrolyse, og der er derfor behov for en betydelig udbygning af elproduktionskapaciteten for at kunne producere den nødvendige mængde brint. I 2050 stiger elforbruget til 370 PJ/år mod 160 PJ/år i referencen – altså mere end en fordobling.

I el- og fjernvarmeforsyningen fortrænges fossile brændsler først og fremmest af vind, bølgekraft, geotermi og varmepumper. Biomassen anvendes i slutforbruget hos erhverv og husholdninger til at fortrænge olie og gas i disse sektorer. Ud over biomasse sker en øget anvendelse af fjernvarme og varmepumper. Samlet i systemet bruges 150 PJ biomasse hvoraf de 40 PJ er i form af biogas. Oven i dette anvendes 35 PJ fra affald til kraftvarmeproduktion.

For at kunne levere de nødvendige mængder el til produktionen af brint er der i 2050 installeret 15.000 MW vindkraft og 6000 MW bølgekraft. Det er valgt at Danmark i brintscenariet ikke skulle importere biomasse, men kun bruge hjemlige biomasseresurser – dette medfører at det fra 2030 har været nødvendigt at udbygge med kulkraft med CO₂ rensning (Carbon Capture and Storage (CCS) teknologi).

At 75% af transportarbejdet skal udføres med brint som brændsel medfører at godt halvdelen af de 113 PJ brændsler, der bruges til transport i 2050, er brint. Da det antages at ca. 10% af det producerede brint slipper ud til atmosfæren forskellige steder i infrastrukturen, så skal energisystemet årligt producere lidt mere end 65 PJ brint om året i 2050.

Målsætningen om et vedvarende energisystem i 2050 er ikke opnået, da der stadig anvendes olieprodukter til fly- og skibstrafik samt kul til elproduktion. Ses der på det samlede bruttoenergiforbrug, så dækker vedvarende energikilder ca. 60% fra 2030 og frem.

WP II Emissions of air pollutants and H2 leakages

I denne arbejdspakke beregnes emissionerne for vejtrafik med en intern DMU model, der bygger på samme princip som den europæiske emissionsmodel, COPERT IV. Data til brug for brintscenariet kommer fra arbejdspakke I. Disse data foreligger som procentdele af det fossile energiforbrug der erstattes af brint i scenarieårene, og for at kunne beregne køretøjernes endelige brintforbrug gøres der brug af antagelser om udviklingen af energieffektiviteten fra tank til hjul. Derefter beregnes den nødvendige mængde producerede brint, idet der antages et vist brinttab i transmissionsrør og på tankstationer. De sparede emissioner er emissionerne for de nyeste køretøjstyper i reference scenariet, der erstattes af brintkøretøjer i brintscenariet.

Andre DMU modeller bruges til at beregne emissionerne fra stationære kilder og andre mobile kilder. Emissionsforskellene opstår hovedsageligt ved introduktion af kulstoflagring for kulfyrede kraftværker (CCS), forøget brug af biomasse og mere vedvarende energiproduktion.

Emissionsresultaterne fordeles i et GIS system med gitterstørrelsen 17x17 km for hele Danmark, og en finere inddeling på 1x1 km for Storkøbenhavns vedkommende. De GIS fordelte emissionsresultater bruges som input til de videre luftkvalitetsberegninger med kemiske transportmodeller, der udføres i arbejdspakke IV.

WP III H2 impacts on atmospheric chemistry

Brugen af brændselsceller påvirker atmosfærens metanbudget, idet udledning af brint i form af lækage fra brændselscellen og distributionssystemet kan bidrage til nedbrydning af hydroxylradikaler, hvilket siden hen mindsker atmosfærens nedbrydning af metan. Hermed bidrager brint indirekte til forværring af drivhuseffekten, da metan er en kraftig drivhusgas. Det er således estimeret, at 10% af den producerede brint slipper ud med den nuværende teknologi, og at det kan være en ekstra kilde til brint i samme størrelsesorden, som det samlede årlige budget er på i øjeblikket.

Litteraturstudier viste, at formaldehyd er en vigtig kilde til dannelse af brint i atmosfæren i forbindelse med nedbrydning af metan.

Vi undersøgte derfor temperatur og trykafhængighed af fotolysen af formaldehyd (HCHO) og deutoformaldehyd (HCDO) i et laboratoriestudie. Vi brugte UV-A lys der hovedsagligt giver brintmolekyle H₂ og DH. Under atmosfæriske forhold er der også en anden kanal, men den undertrykte vi i dette eksperiment for at fokusere på molekylært brint. Forholdet mellem disse er meget vigtigt for at give en binding på budgetterne i atmosfærekemiske transportmodeller. Studiet blev foretaget i samarbejde med Kemisk Institut på Københavns Universitet med ph.d. studerende Elna Nilsson og lektor Matthew Johnson. Studiet viste at temperatur-afhængigheden er lille, mens der er en stor trykafhængighed. Denne viden kan bidrage til at forbedre kemiske transportmodeller, som den regionale luftforureningsmodel DEHM.

WP IV Environmental and health impact assessment

Udvikling af et samlet modelsystem for brug i HYSCENE bestående af en kobling af en regional luftforureningsmodel, DEHM, og en bybaggrundsmodel, UBM. Begge modeller er blevet udviklet til at kunne beregne ændringer i koncentrationer i luftforurening pga. ændringer i emissioner, i dette tilfælde ændringer der skyldes overgangen til et samfund delvist baseret på brint som brændsel til biler. Teknikken i begge modeller er baseret på en ny såkaldt tagging metode, som kan adskille signalet fra forskellen i emissioner med mindst muligt numerisk støj. Modellerne er herefter blevet valideret mod måledata for at kunne dokumentere kvaliteten af modelberegningerne. Bybaggrundsmodellen er f.eks. blevet valideret mod målinger fra 3 målestationer i hovedstadsområdet for forskellige kemiske stoffer time for time for hele år 2000.

Modellerne er herefter kørt for de forskellige emissionsscenarier lavet i WP1 og WP2 for årene 2000, 2015, 2030 og 2050 og resultaterne fra modelkørslerne i form af såkaldte deltakoncentrationer som indeholder bidraget til koncentrationer af luftforurening fra f.eks. forskellen på et basisscenarie og et scenarie baseret på brint er benyttet som input til det såkaldte EVA-system, som kan beregne de sundhedsmæssige omkostninger/gevinster af et samfund baseret på brint som energibærer i forhold til basisscenariet, som ikke indeholder brint. Beregningerne er både lavet på regional skala (med DEHM) og lokal skala med UBM med en geografisk opløsning på 1x1 km², og dækker den østlige del af Sjælland (det gamle Hovedstadsområde).

Deltakoncentrationerne er anvendt som input til beregninger med EVA-systemet, der beregner eksponering, sygdomstilfælde og dødelighed (som følge af eksponeringen) og de relaterede omkostninger. I EVA-systemet indgår befolkningsdata, dosis-respons funktioner der beskriver sammenhængen mellem sygdomstilfælde/dødelighed og deltakoncentration, og værdisætning i form af omkostninger pr sygdomstilfælde og dødsfald. De luftforureningskomponenter der er medtaget i EVA er dem for hvilke der er veldokumenterede dosis-respons funktioner. I praksis betyder det at der er medtaget sundhedseffekter af svovldioxid, sulfat, ozon, nitrat, kulmonooxid og små primære partikler, hvorimod effekterne af fx kvælstofdioxid og benzen ikke er medtaget. Partikler udgør den største bidragsyder til sundhedsbelastningen.

EVA-systemet er blevet anvendt til at beregne sundhedsomkostningerne for de tre scenarie år (2015, 2030 og 2050). De resulterende sundhedsomkostninger er såvel positive som negative, der er således ifølge EVA resultaterne både fordele og ulemper ved at skifte til brint i transportsektoren. Fordelene kommer af reduktionen af kulmonooxid og nitrat i luften som følge af det ændrede emissionsmønster fra bilerne. Ulemperne kommer bl.a. af at de bagvedliggende energiscenarier er baseret på en stor andel af biomasse - brændsler for hvilke emissionen af bl.a. små primære partikler er væsentlig højere end det er tilfældet for fossile brændsler som fx kul og naturgas.

Ovenstående er baseret på luftkvalitetsvurdering på bybaggrundsniveau med en geografisk opløsning på 1x1 km². For at vurdere effekten på gadeniveau er der udvalgt 138 gader i København, som er karakteriseret ved at være gadeslugter med meget trafik, hvor der potentielt er høje koncentrationer, og hvor grænseværdierne for kvælstofdioxid (NO₂) og partikler (PM₁₀) er overskredet for nogle strækninger. Gadeluftkvalitetsmodellen OSPM anvendes til at beregne effekten af brintsceneriet for årene 2015, 2030 og 2050. Bybaggrundsbidraget er baseret på beregningerne fra DEHM/UBM. Gadeluftkvalitets-beregningerne er endnu under udarbejdelse (marts 31, 2009) men der forventes en væsentlig effekt på gadekoncentrationen for NO₂, hvor trafikken udgør en væsentlig lokal kilde, men kun en mindre effekt for gadekoncentrationen af PM₁₀, da det regionale bidrag er væsentligt, og ikke-udstødning af partikler (vejslid, dækslid, bremseslid, og ophvivling) også udgør et væsentligt bidrag.

WP V External benefits (pricing)

Indsatsen har været koncentreret om værdisætning af ændringer i dødsrisikoen. Der har hovedsaligt været tale om teoretiske overvejelser, som er sammenfattet i arbejdsrapporten ”Værdisætning af ændring i dødsrisikoen”. I rapporten argumenteres for, at ændringen i dødsrisikoen bedst beskrives som ændringer i de aldersbetingede overlevelsessandsynligheder frem for ændringer i de forventede levetider eller ændringer i antallet af dødsfald af en bestemt årsag. Det diskuteres på denne baggrund, om de hidtidige tilgange til værdisætningen repræsenteret ved ”værdien af et leveår” og ”værdien af et statistisk liv” er hensigtsmæssige.

Værdisætningen skal afspejle ændringen i personers forventede livstidsnytte som følge af ændret dødsrisiko. Derfor diskuteres det også i rapporten, hvorledes ændringer i personers livstidsnytte som følge af en ændring i dødsrisikoen bør opgøres. Flere mulige livstidsnyttefunktioner diskuteres.

Livstidsnyttefunktionens form kan have betydning for fortolkningen af personers betalingsvillighed for en ændring i dødsrisikoen. Hvis betalingsvillighederne antages at afspejle ændringer i de adspurgte personers forventede livstidsnytte, er det afgørende for anvendelsen af betalingsvillighederne i den videre analyse, hvilken livstidsnyttefunktion der lægges til grund for fortolkningen. Endelig diskuteres det, hvorledes personernes betalingsvilligheder bør aggregeres til en samlet betalingsvillighed, når de er udtrykt for forskellige tidshorisonter (forventede restlevetider) og med forskellige tidspræferencer.

Arbejdsrapportens overvejelser skal danne grundlag for empiriske beregninger, som illustrerer, hvorledes forskellige tilgange til beskrivelsen og værdisætningen af ændringen i dødsrisikoen kan påvirke resultatet af den velfærdsøkonomiske analyse.

WP VI Social aspects

Arbejdet er udelukkende foregået som litteratur- og deskstudie. Gennem disse har vi søgt at indkredse de sociale og samfundsmæssige dynamikker der generelt set gør sig gældende ved husstandes og individers energiforbrug og ved teknologiske omstillingsprocesser på samfundsmæssigt plan. På baggrund af disse generelle studier og med input fra WP1 om scenarier for brint som energibærer og fra specifikke studier om de sociale aspekter af brintteknologier var det muligt at identificere, hvilke samfundsmæssige barrierer der kan gøre sig gældende ved en overgang til et energisystem baseret på vedvarende energi og med brint som energibærer.

3. Samarbejde mellem partnere

Der har været et godt, frugtbart og produktivt samarbejde mellem projektets partnere bestående af Afdelingen for Atmosfærisk Miljø og Afdelingen for Systemanalyse på DMU under Århus Universitet og Afdelingen for Systemanalyse på RISØ DTU under Danmarks Tekniske Universitet.

I løbet af projektet er der endvidere etableret et konkret samarbejde med ph.d. studerende Elna Nilsson og lektor Matthew Johnson fra Kemisk Institut, Københavns Universitet omkring i et laboratoriestudie, der undersøgte temperatur og trykafhængighed af fotolysen af formaldehyd (HCHO) og deutoformaldehyd (HCDO). Dette er under arbejdspakken WP III H2 impacts on atmospheric chemistry.

4. Formidling

Forfattere, titler, tidsskrifter mv. fremgår af selve rapportskemaet.

5. Opfyldelse af strategiske mål og resultaternes betydning

HYSCENE projektet har øget vores forståelse for de miljø- og sundhedsmæssige gevinster og belastninger ved at vedvarende energisystem, hvor brint udgør et væsentligt element i transportsektoren inden for en tidshorisont frem til 2050.

Da brint produceres ved elektrolyse er det meget afgørende, hvordan strømmen hertil produceres. I opbygning af brintscenariet er beskrevet et energisystem baseret på vedvarende energi, der samtidig kan producere brint til transportsektoren. Da elforbruget stiger har det udover vedvarende energi været nødvendigt at have kulkraft med CO₂ rensning for at sikre den nødvendige elproduktion. Biomassen anvendes i slutforbruget hos erhverv og husholdninger til at fortrænge olie og gas i disse sektorer. Biomassen udgør en CO₂ gevinst men bidrager negativt med partikelforurening i et omfang som modvirker de sundhedsmæssige gevinster ved introduktion af brint i transportsektoren. Hvis biomassen skal spille en stor rolle i fremtidens energiforsyning er det derfor meget vigtigt, at der stilles meget skærpe krav til partikelforurening fra biomasseafbrænding for at minimere de sundhedsmæssige belastninger. Brintscenariet illustrerer også, at det er vigtigt at indrette fremtidens vedvarende energisystem, så der ikke kun tages hensyn til CO₂ reduktion men også den sundhedsskadelige luftforurening. Flere scenarieberegninger er derfor nødvendige.

Omkring 10% af den producerede brint slipper ud til atmosfæren med den nuværende teknologi. Udledning af brint i form af lækage fra brændselsceller i køretøjer og distributionssystemet kan bidrage til nedbrydning af hydroxylradikaler i atmosfæren, hvilket siden hen mindsker atmosfærens nedbrydning af metan. Hermed bidrager brint indirekte til forværring af drivhuseffekten, da metan er en kraftig drivhusgas. Projektet har ydet et bidrag til forståelse heraf, men mere forskning i dette emne er påkrævet. Storskala anvendelse af brint vil uundgåeligt medføre udslip af brint til atmosfæren, og udvikling af teknologi til at mindske dette udslip er derfor ønskeligt.

Projektet har også illustreret, at det har været muligt at koble data fra forskellige delmodeller sammen til et vurderingsværktøj for miljø- og sundhedsmæssige gevinster ved energi- og transportsektoren. Data fra delmodeller for energisystemer, emissioner, luftkvalitet og sundhedsbelastning er koblet sammen. Der er fortsat behov for koblinger og integration af modeller.

Projektet har endvidere bidraget med nogle teoretiske overvejelser omkring værdisætning af ændringer i dødsrisikoen, som er relevant i forbindelse med samfundsøkonomiske vurderinger af luftforureningen. Endvidere er gennemført teoretiske overvejelser omkring de sociale og samfundsmæssige dynamikker, der generelt set gør sig gældende ved husstandes og individers energiforbrug og ved teknologiske omstillingsprocesser på samfundsmæssigt plan som introduktion af brint. Disse områder bør også styrkes i vurderinger af fremtidens energisystemer.

6. Nye problemstilllinger affødt af projektet

WP I Scenarios with H2 as energy carrier

Projektet har haft fokus på brint i energisystemet – først og fremmest til transport. Samtidig var det en forudsætning at energisystemet så vidt muligt skulle være baseret på vedvarende energi i 2050. Da el- og fjernvarmeforsyningen kan forsynes fra vind, bølgekraft og geotermi, så er det valgt at bruge biomassen til at fortrænge olie og gas til opvarmning i bygningerne. Problemet er blot at små lokale biomassekedler har dårligere forbrænding, ingen eller begrænset rensning samt lave skorstene. Emissionerne (især) partikler vil derfor udledes lige der hvor folk bor og bevæger sig hvorfor helbredseffekterne bliver væsentlig større end hvis den samme mængde biomasse blev anvendt på kraftværker. Problemstillingen er derfor at mens brugen af fossile brændsler er begrænset væsentligt i brintscenariet, hvilket har givet en betydelig reduktion i udledningen af drivhusgasser, så har det samtidigt medført en forringelse af helbredet som følge af den øgede udledning af partikler til nærmiljøet.

WP II Emissions of air pollutants and H2 leakages

Beregningerne viser, at der kan opnås markante reduktioner for drivhusgassernes vedkommende, når brintkøretøjer introduceres i stor skala i den danske trafik. Ligeledes beregnes der et fald i NO_x og PM_2.5 emissionerne i København, og dette vil gavne folkesundheden. På landsplan stiger PM_2.5 emissionerne derimod fordi brugen af brændeovne vokser i de private husholdninger. I et fremtidigt nationalt energisystem hvor brugen af brændeovne stiger, vil sundhedsproblemerne uden tvivl forværres, hvis der ikke tages yderligere lovgivningsskridt mht. emissionsbegrænsning, teknologisk udvikling indenfor partikelfiltre og efterinstallation af disse.

WP III H2 impacts on atmospheric chemistry

Brint i atmosfæren reagerer med OH radikaler, der er den vigtigste forbindelse for at oxidere luftforurening og dermed bestemmende for atmosfærens selvrensende kapacitet. For eksempel vil færre OH radikaler føre til forlængelse af en række drivhusgassers levetid i atmosfæren og dermed til forøgelse af dem. På basis af projektets forsøg kan der nu ses på i hvor høj grad H₂ fjerner denne effekt, og hvordan det vil gå hvis vi indfører brint som energibære i fx transportsektoren. Vi har nu styr på dannelsesledet af H₂ i atmosfæren, men der mangler stadig beskrivelse af tabsledet. 20% fjernes ved reaktion med OH mens resten fjernes ved afsætning til jord. Afsætningen er ikke særlig godt beskrevet, og det vides ikke om den vil stige lineært med en evt. stigning i brint koncentrationen. Dette er et område der også bør undersøges.

WP IV Environmental and health impact assessment

Eksponering af befolkningen af luftforurening fra trafikken er i projektet beregnet med en lokal skala model med høj opløsning (1 km x 1 km), som er state-of-the-art p.t. Luftforureningen fra veje er dog meget høj tæt på vejene og falder hurtigt med afstanden til vejene. En model med endnu højere opløsning vil derfor kunne give en langt bedre beskrivelse af eksponeringen af befolkningen, da der typisk er en højere befolkningstæthed tæt på vejene, hvor forureningsniveauet er ekstra højt. Luftforureningen på gadeniveau er i projektet bestemt med gadeluftkvalitetsmodellen OSPM på 138 trafikerede gader i København for at kunne vurdere effekten på gadekoncentrationen af flere brintkøretøjer. Denne type af modeller suppleret med modeller, der beskriver luftforureningen fra motorveje og veje i det åbne land vil sammen med detaljeret befolkningsdata kunne bruges til at detaljere befolknings eksponeringen yderligere.

WP V External benefits (pricing)

I traditionel værdisætning af ændringer i dødsrisikoen er der taget udgangspunkt i en beskrivelse af denne som en ændring i antallet af dødsfald (Value of a Statistical Life) eller en ændring i den forventede levetid (Value of a Life Year). Begge tilgange repræsenterer upræcise beskrivelser af ændringen i dødsrisikoen. Denne bør i stedet beskrives som en ændring i personers aldersbetingede overlevelsessandsynligheder. Dette afføder både problemer med empirisk at beskrive ændringen i dødsrisikoen og med efterfølgende at værdisætte denne.

Værdisætningen bør afspejle ændringer i personers livstidsnytter. Problemet er, hvorledes denne fastsættes - altså livstidsnyttefunktionens udseende. Der er mange muligheder. Kun yderligere teoretiske overvejelser og empiriske analyser kan afgøre, hvilken funktion man bør vælge.

Ofte baseres værdisætningen på personers afslørede betalingsvilligheder for en nærmere specificeret ændring i dødsrisikoen. Problemet er på den ene side, om ændringen er blevet præsenteret for de adspurgte personer på en fyldestgørende måde - jf. ovenfor - og på den anden side om personernes svar er blevet fortolket korrekt. Personernes betalingsvilligheder kan være udtrykt for forskellige opfattelser af dødsrisikoændringen, for forskellige tidshorisonter og med forskellige tidspræferencer vedrørende de årlige betalinger. Det kræver yderligere empiriske undersøgelser at afdække disse forhold.

De forskellige tidshorisonter og tidspræferencer for personernes årlige betalingsvilligheder afføder særlige problemer vedrørende aggregeringen af betalingsvillighederne. Det er ikke oplagt, hvorledes disse problemer bør løses.

WP VI Social aspects

Projektet giver anledning til at forske nærmere i de sociale og samfundsmæssige betingelser for og konsekvenser af ikke bare ændringer i energiteknologi, men også i hele energiforsyningsstrukturen, herunder især udvikling af et større decentralt bidrag til energiforsyningen. Ikke mindst små vedvarende energianlæg påkalder sig interesse, dvs. den slags anlæg der kan placeres i tilknytning til enkeltbygninger og karréer, og som fx kan producere el og brint. Der er nogle meget væsentlige sociokulturelle aspekter af en sådan teknologiudvikling, aspekter som det vil være vigtigt at afdække for at kunne indføre sådanne teknologier og håndtere fremtidens energiforsyning. Samtidig er der også nogle almene miljøsociologiske problemstillinger på spil, når det gælder skismaet mellem centraliseret og decentraliseret energiforsyning.