Læs mere om..
Forpligtelser til at overvåge og rapportere opstår via national lovgivning, samt via internationale aftaler.
De internationale aftaler spænder rent juridisk over et spektrum fra EUs Forordninger, som umiddelbart også er nationale love, til EUs Direktiver, som skal iværksættes via national lovgivning, til traktater (konventioner), som typisk er multilaterale aftaler mellem lande.
EU-lovgivningen kan findes gennem EUR-Lex.
De internationale traktater har deres helt specielle forløb med hensyn til at blive til "virkelighed" i de underskrivende lande; se mere under "Traktater".
Et mandatnotat udarbejdes forud for internationale forhandlinger, hvis man må påregne at der skal træffes beslutning om ny eller ændret overvågning.
FORS/ Lars. M. Svendsen bistår gerne med vejledning og diskussion i forbindelse med udarbejdelse af mandatnotatet.
| Mandatnotat | 01/12/2003 |
Den danske opgørelse over behovet for overvågning som følge af nationale og internationale forpligtelser:
| MST Behovsopgørelse | 01/12/2003 |
| MST bilag 1: Luftemissioner | 01/12/2003 |
| MST bilag 2: Luftkvalitet | 01/12/2003 |
| MST bilag 3: Marint miljø | 01/12/2003 |
| MST bilag 4: Punktkilder | 01/12/2003 |
| MST bilag 5: Grundvand | 01/12/2003 |
| MST bilag 6: Industri | 01/12/2003 |
| MST bilag 7: Erhvervsaffald | 01/12/2003 |
| MST bilag 8: Jordforurening | 01/12/2003 |
| SNS Wilhjelm-principper for naturovervågning | 01/12/2003 |
| SNS, forpligtelser til naturovervågning | 01/12/2003 |
| SNS-behovsopgørelse, efter tema | 01/12/2003 |
EU er den internationale hovedrekvirent af rapportering om miljøet.
De betydende rekvirenter er især disse .
En traktat kaldes også en pagt, en akt, eller en konvention. Betegnelsen dækker over en multilateral, mellemfolkelig overenskomst.
Indgåelse af traktater er baseret på en konvention om traktatret ("Law of Treatise"), som blev vedtaget på på en konference i Wien 23. maj 1969. De deltagende lande er forpligtede til at lade samtlige indgåede traktater med fremmede lande registrere hos FN.
Traktater bliver til over flere trin - sådan:
1. Negotiation, Forhandling
Forhandlinger afsluttes ofte med traktatudkastets "parafering", hvorved forstås, at den foreliggende tekst svarer til den tekst, som parterne er blevet enige om. Selve underskrivelsen udsættes til et senere tidspunkt.
2. Signature, Undertegnelse
Undertegnelse betyder at "nu er vi enige om teksten". Nogen gange er underskriften bindende, men normalt vil man sikre sig tid at se nærmere på, hvad teksten egentlig betyder. Derfor er der i aftalen ratifikationsbestemmelser, dvs. regler for, hvornår papiret træder i kraft - f.eks. når 7 lande har ratificeret. Der er også bestemmelser for, hvornår papiret skal være implementeret, dvs. hvornår der skal være lavet nationale love til brug for håndhævelsen.
3. Ratification, Ratifikation
Ratifikation sker, når man skriver til sekretariatet for papiret - f.eks. UN - at nu har landet ratificeret. Sådan et brev er tit en fin skrivelse med segl og lak. En simplere procedure er Godkendelse, Acceptance, Approval, men den bruges sjældent i Danmark. Den har samme retlige gyldighed som en ratifikation. Ratifikation betyder, at nu forpligter landet sig til at gøre det, der står i papiret. Danmark ratificerer først når det er klart, at nationale love kan rettes til, og at det er muligt at få et flertal i Folketinget til ændringerne. I dag har Danmark typisk allerede lavet de evt. nødvendige lovændringer før ratifikationen.
4. Implementation, Implementering
Implementering af en traktat vil sige at udstede de regler der skal gælde i landet som middel til at opfylde traktatet.
5. Notification
Notification består i at skrive til sekretariatet for traktaten, at nu har landet gjort hvad vi skulle.
6. Enforcement
Enforcement er håndhævelsen af traktaten. Der er typisk ingen regler i en traktat for, hvordan parterne skal håndhæve.