27.02.2009 | Nyheder
Hvem skal have velfærden - vi eller vores børnebørn? Kan det betale sig samfundsmæssigt fx at investere i at beskytte klimaet, hvis vi først får nytte af investeringerne om 10, 20 eller 30 år? Det er en væsentlig diskussion i disse år. En ny bog af miljøøkonomen Flemming Møller, Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet, argumenterer for, at man ikke bør diskontere fremtidige velfærdsændringer. Den såkaldte diskonteringsrente for velfærd bør være nul.
27.02.2009 | Nyheder
De danske udledninger af drivhusgasser ventes at falde med 4 % som gennemsnit i årene 2008-2012 i forhold til 1990/95, basisåret for Kyotoaftalens reduktionskrav. Det fremgår af en ny fremskrivning fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet. Det skriver vi i dagens nummer af DMUNyt hvor du også kan læse om en ny bog som spørger om det er os eller vores børnebørn der skal have velfærden.
26.02.2009 | Nyheder
Efter i fem år at have olieret de fleste skarvæg i Ringkøbing Fjord var yngleantallet i fjorden halveret, men da fødeforholdene pludseligt blev forbedret, indvandrede skarver fra andre yngleområder. Hyppig beskydning over nogle dage i jagtsæsonen nær skarvernes raste- og overnatningspladser i Nissum Fjord fik mange skarver til at trække mod syd tidligt på efteråret. Spredt beskydning i Ringkøbing Fjord havde ingen effekt på antallet af skarver, heller ikke i de efterfølgende år.
18.02.2009 | Nyheder
Indgreb har især rettet sig mod at forhindre dannelse af nye skarvkolonier eller at undgå, at nye kolonier voksede sig store. Siden 2002, hvor der kom en ny forvaltningsplan for skarv, har der desuden været gennemført oliering af æg i enkelte større kolonier for at hindre klækning af æg. Op til en tredjedel af alle skarvkolonier og en femtedel af alle skarvreder i Danmark har i et enkelt år været udsat for en eller flere former for forvaltning, især oliering af æg. Indgrebene har forhindret yder
17.02.2009 | Nyheder
I denne rapport præsenteres yderligere data om kontaminantniveauer i traditionel grønlandsk kost. Vi præsenterer data for kød, lever, nyre og spæk fra hvalros og klapmyds samt spæk og mattak fra vågehval. Kontaminanterne omfatter tungmetaller (cadmium, kviksølv og selen) og persistente organiske forbindelser (PCBer, DDT, klordaner, hexaklorcyclohexaner (HCHs), klorbenzener, dieldrin, toxafen and bromerede flammehæmmere.
12.02.2009 | Nyheder
DMU har kommenteret hvidbogen: ”Kvalitet og styring i fremtidens universiteter” udarbejdet af Videnskabernes Selskabs Forskningspolitiske Udvalg og det Forskningspolitiske Udvalg har svaret på DMU’s kommentarer. Det er DMU’s opfattelse, at udvalget ikke har forholdt sig til DMU’s kritik af hvidbogens omtale af den såkaldte braksag og kommer med udokumenterede påstande. Den politiske beslutningsproces Hele Forskningspolitisk Udvalgs argumentation er bygget op om den antagelse, at de tre for
06.02.2009 | Nyheder
Trækfuglene har i ekstraordinær grad taget Saltvandssøen bag det Fremskudte Dige ved Højer i det sydlige Vadehav til sig. Antallet af gæs og vadefugle er henholdvis fem og seks gange større end forventet, mens antallet af svømmeænder er en anelse lavere end eksperterne havde forudset. Det fremgår af DMUNyt hvor vi også fortæller at en ny CO2-beregner kan give kommunerne overblik i klimaarbejdet.
06.02.2009 | Nyheder
Kommunerne kan nu få et overblik over deres påvirkning af klimaet. Med en CO2-beregner kan de opgøre deres udledning af CO2 og andre drivhusgasser. Opgørelsen omfatter både udledninger fra kommunens egne enheder og udledninger fra private og erhverv i kommunen. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet har bidraget til udviklingen af CO2-beregneren med udgangspunkt i den ekspertise DMU har opbygget til at opgøre de danske udledninger af drivhusgass
04.02.2009 | Nyheder
Hvis brintbaserede teknologier minder om de eksisterende vil de ikke støde på støre barrierer. Til gengæld vil reduktionerne i CO2 heller ikke være tilstrækkelige. Større reduktioner vil støde på væsentligere barrierer. Det er dog ikke umuligt at overkomme disse, men det fordrer en mere ambitiøs teknologiudvikling kombineret med ændringer i indretningen af energiforsyningssystemet og ændringer i sociale praksisser. Begge dele kan fremmes af en politisk-administrativ indsats.