30.10.2009 | Nyheder
DMU forventer, at iltsvindets udbredelse har toppet for i år. I de dybe områder, hvor der stadig er iltsvind, skal der dog gentagne vindhændelser eller meget kraftig vind til, før bundvandet atter bliver iltet. Det fremgår af oktober måneds iltsvindsrapport som Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet (DMU) netop har offentliggjort.
29.10.2009 | Nyheder
Kataloget indeholder en analyse af en række virkemidlers potentiale for at reducere kvælstofdioxid (NO2). Kataloget indgår som baggrundsmateriale for regeringens arbejde med at nedbringe luftforureningen. Baggrunden er problemer med at overholde grænseværdien for kvælstofdioxid (NO2) i de større danske byer og især i København. Kataloget er udarbejdet af DMU for Miljøstyrelsen.
28.10.2009 | Nyheder
De fleste bestande af de jagtbare arter har det rigtigt godt, men tre af de klassiske vildtarter, hare, agerhøne og ederfugl, er i problemer. Det fremgår af en 284-siders udredning som Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet (DMU) har udarbejdet som fagligt grundlag for revisionen af jagttiderne i 2010. Vi fortæller om redegørelsen i dagens nummer af DMUNyt, hvor man også kan læse at forskere fra DMU og Grønlands Naturinstitut nu følger otte spættede sæler med satellitsender.
22.10.2009 | Nyheder
I 2020 forventes skibsfarten i de danske farvande at have reduceret udslippet af svovldioxid med 91 % i forhold til 2007. Reduktionen er en følge af de krav der er vedtaget i den internationale skibsfartsorganisation, IMO. Derimod forventes udslippet af NOX at stige med 2 %, fordi IMO-kravene på dette område mere end opvejes af den forventede vækst i skibsfarten. Tallene fremgår af en ny rapport som Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet (DMU) har udarbejdet for Miljøstyrelsen.
21.10.2009 | Nyheder
Medierne har atter sat fokus på forureningen fra brændeovne. Vi har derfor samlet vores viden om emnet (januar 2006)
21.10.2009 | Nyheder
DMU's daglige målinger af luftkvaliteten omkring Københavns Lufthavn er blevet tilgængelige for alle på internettet, hvor naboer og andre interesserede kan følge forureningsniveauet time for time. Luftkvaliteten ved terminalerne, hvor flyene parkerer, skal nu også måles med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte, der færdes i dette område.
20.10.2009 | Nyheder
Rapporten videreudvikler beregningsmetoderne til vurdering af naturtilstand i Habitatdirektivets lysåbne terrestriske naturtyper.
15.10.2009 | Nyheder
Denne rapport indeholder præsentationer og diskussioner fra den anden DanBIF konference, Biodiversity at the Ecosystem Level – Patterns and Processes, 26.–27. april 2006 på Aarhus Universet. På konferencen blev der stillet følgende spørgsmål: Hvad er biodiversitet på økosystemniveau? Hvordan er det relateret til biodiversitet på andre organisationsniveauer? Hvordan kan GBIF (Global Biodiversity Information Facility) behandle data og viden på økosystemniveau?
14.10.2009 | Nyheder
Forekomsten og udbredelsen af undervandsplanter i de danske søer er et af fire biologiske kvalitetselementer, som ifølge EU’s vandrammedirektiv skal anvendes til at klassificere søer i fem økologiske kvalitetsklasser – rangerende fra høj økologisk kvalitet til dårlig økologisk kvalitet. En ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, beskriver mulighederne for et plantebaseret indeks til måling af søers økologiske kvalitet i forhold til næringsstofpåvirkningen.
14.10.2009 | Nyheder
Fuglearter, man tidligere troede aldrig ville være at finde i Danmark igen, er vendt tilbage. Havørn, glente, kongeørn og skarv yngler atter i landet og øges i antal. Fordi de har fået freden og pladsen til at gøre det. De er succéshistorier i den danske naturpleje, og havørn og skarv er nu tilmed kanoniserede i den første danske naturkanon.
14.10.2009 | Nyheder
Nu får kommunerne et værktøj til at vurdere naturtilstanden på de enge, moser, overdrev mv. som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Det fortæller vi i dagens udgave af DMUNyt, hvor man også kan læse at der var 87 nye forsøgsudsætninger med GMP i EU i 2008, at et ændret natursyn har skaffet plads til truede fugle, at planter hjælper med at vise søernes økologiske kvalitet og om en ny adjungeret professor.
14.10.2009 | Nyheder
En ny rapport giver en oversigt over arbejdet ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, med økologisk risikovurdering af genmodificerede planter (GMP) i 2008. Arbejdet understøtter Miljøstyrelsens myndighedsopgave med ekspertise om de økologiske effekter og konsekvenser af GMP.
01.10.2009 | Nyheder
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, betegnede i første halvår af 2007 naturtilstanden i de danske skove som ”dårlig” og ”ringe” på en række områder. Det skete i DMU’s faglige udkast til Danmarks nationale indrapportering til EU-Kommissionen under EU’s Habitatdirektiv. Danmarks Miljøundersøgelser gjorde det under hele arbejdet klart over for Miljøministeriet og dets involverede styrelser, at vi fastholdt vores faglige vurderinger for skovenes tilstand.