MiljøDanmark fortæller om at DMU er med i et projekt hvor et værdifuldt undersøisk rev nordøst for Læsø skal genoprettes. Bladet fortæller også om hvordan akustiske alarmer kan redde marsvin fra druknedøden, og om at DMU fortsat skal løse opgaver for Miljøministeriet, når vi fra årsskiftet bliver en del af Aarhus Universitet.
16.12.2009 |
Decembernummeret af MiljøDanmark er på gaden. DMU har medvirket til følgende historier:
Naturgenopretning under havets overflade
Værdifulde rev nordøst for Læsø er blevet ødelagt, fordi stenene er fisket op og brugt til havnemoler, kystsikring og andet byggeri. Nu er Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Fiskeriundersøgelser gået sammen om at genoprette revet.
Alarmer skal redde marsvin fra druknedøden
Nye forsøg viser, at akustiske alarmer kan redde marsvin fra at drukne i fiskernes garn. Men ikke alle marsvin er lige begejstrede for de nye alarmer, som nogle gange er så effektive, at nogle marsvin holder sig væk i flere dage.
DMU vil fortsætte med at løse opgaver for Miljøministeriet, når vi bliver en del af Aarhus Universitet. Visionen er at gøre Aarhus Universitet til Danmarks miljøuniversitet - og dermed styrke miljøforskninger.
Hele bladet med guide til yderligere oplysninger