Professor ved DMU, Rune Dietz, th, under et tidligere feltarbejde med at tage prøver fra bedøvede isbjørne. Han understreger, at det er sult, der driver en isbjørn til at angribe mennesker.

En arkæolog fra Nationalmuseet kom lørdag den 31. juli i kløerne på en ung isbjørnehan under feltarbejde på Clavering Ø ved Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland. Det lykkedes hans kollega at dræbe dyret med tre riffelskud, og forskeren slap fra angrebet med bidsår og flænger i ben og arme. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, der driver forskningsstationen, melder om usædvanlig forekomst af isbjørn i området. Varmere klima med mindre havis kan være årsagen.

04.08.2010

En arkæolog fra Nationalmuseet kom lørdag den 31. juli i kløerne på en ung isbjørnehan under feltarbejde på Clavering Ø ved Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland. Det lykkedes hans kollega at dræbe dyret med tre riffelskud, og forskeren slap fra angrebet med bidsår og flænger i ben og arme. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, der driver forskningsstationen, melder om usædvanlig forekomst af isbjørn i området. Varmere klima med mindre havis kan være årsagen.

Det var sandsynligvis sult, der lørdag den 31. juli fik en ung isbjørnehan til at angribe arkæolog Jens Fog Jensen, der sammen med sin kollega fra Nationalmuseet, forskningsprofessor Bjarne Grønnow, var på feltarbejde på Clavering Ø i fjorden syd for Forskningsstation Zackenberg. Tidligere samme uge havde en anden, voksen bjørn passet forskere fra Grønlands Naturinstitut og DMU op på lokaliteten Sandøen i fjorden, men blev skræmt væk.

Forskningsstation Zackenberg ejes af Grønlands Selvstyre, mens Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, står for driften af stationen og varetager dens videnskabelige programmer. Sektionsleder ved DMU og videnskabelig leder af Forskningstation Zackenberg, Morten Rasch, fortæller, at der i 2009 blev observeret tre isbjørne ved forskningsstationen.

”Det er usædvanligt med så mange bjørne i området. Det er ellers flere år siden, vi har set isbjørne ved Zackenberg. Denne bjørn er gået direkte efter Jens Fog Jensen, der var optaget af sine notater men heldigvis lykkedes det for hans kollega at få skudt dyret,” siger Morten Rasch.

Han fortæller, at Danmarks Miljøundersøgelser – ud fra en stærk formodning om, at der kommer flere isbjørne i Østgrønland – har optimeret sit sikkerhedsberedskab i forhold til isbjørne for forskere og personale ved Forskningsstation Zackenberg. DMU har således udformet sin sikkerhedsvejledning, så den er koordineret med de instrukser, man anvender ved universitetet på Svalbard, hvor man har den største erfaring med dyrene.

Forskere fra DMU og Grønlands Naturinstitut obducerede efterfølgende den unge hanisbjørn og fandt alene tang i maven på den. Den havde altså ikke taget føde til sig i længere tid.

Varmere klima

Professor ved DMU og ekspert i isbjørne og havpattedyr, Rune Dietz, finder det sandsynligt, at flere isbjørne i Østgrønland bliver tvunget til at gå på land i takt med at der bliver mindre havis som følge af opvarmningen af klimaet i det arktiske område. Det er på isen, isbjørnene kan jage deres traditionelle byttedyr, ringsæler, mens der ikke er meget føde at komme efter på land.

”Jo mere isen viger, desto mindre mulighed har bjørnene for at få fat i sælerne. Under havisens sydgående drift smelter mere og mere af den, så enten må isbjørnene vandre hurtigere nordpå, end isen driver sydover, eller alternativt må de stå af karusellen og gå på land for at vandre nordpå i de sene sommermåneder, hvor isen har sin minimumsudbredelse. Selv om isbjørnen er tilpasset til at kunne klare lange perioder uden føde, så er sensommeren den tid, hvor bjørnene har sværest ved at finde føde. Problemet er, at isbjørnene ikke kan finde tilstrækkelig føde på land. De finder måske bær, lidt tang eller fanger en fugl, men det batter ikke rigtig for så stort et dyr,” fortæller Rune Dietz.

Han understreger, at det er sulten, der driver bjørnene til at angribe mennesker.

”Gennem mere end 10 år har jeg tilbragt august måned i Arktisk Canada, og her var det ikke usædvanligt at få isbjørnebesøg én eller flere gange i døgnet i lejren. Det er dog altid lykkedes at skræmme dyrene væk med de rigtige skræmmemidler og undgå at skyde dem. Hvis en bjørn har haft kontakt med fangere, så vil den normalt undgå kontakt igen. Men er sulten stor nok, vil den alligevel opsøge mennesker,” siger Rune Dietz.

Han er dog bekymret på artens vegne:

”Som art er det begyndelsen på enden for isbjørnen, hvis opvarmningen i Arktis fortsætter. US Geological Survey har estimeret, at totredjedele af den nuværende isbjørnebestand vil være forsvundet i midten af dette århundrede, hvis isen i Arktis fortsætter med at forsvinde i samme hast, som det er sket gennem de seneste årtier. Den aktuelle episode er dog sket på lige præcis den årstid – her i august og september – hvor der er mindst havis og dermed færrest tilgængelige sæler ved Østgrønland. Fra oktober og november begynder havisen med det tiltagende mørke at vokse igen, og det øger selvfølgelig isbjørnenes muligheder for at fange sæler, selv om sælerne er lettere tilgængelige om foråret og den tidlige sommer, hvor de soler sig på isen”

Arkæolog Jens Fog Jensen er hjemme i Danmark igen og slipper fra isbjørneangrebet uden varige mén.

Kontakt: Sektionsleder Morten Rasch, mobil 2322 7109, tlf. 4630 1917, mras@dmu.dk
Professor Rune Dietz, mobil 2125 4035, tlf. 4630 1938, rdi@dmu.dk

Nyheden på Nationalmuseets hjemmeside