Isbjørn. Foto:Rune Dietz/DMU

Klimaændringerne i Arktis og deres påvirkning af forurening, natur og miljø i det arktiske område er omdrejningspunkt for den videnskabelige konference “The Arctic as a Messenger for Global Processes – Climate Change and Pollution” i København.

03.05.2011

Klimaændringerne i Arktis og deres påvirkning af forurening, natur og miljø i det arktiske område er omdrejningspunkt for den videnskabelige konference “The Arctic as a Messenger for Global Processes – Climate Change and Pollution” i København.

Konferencen finder sted i Falkoner Centret 3.-6.maj. En lang række forskere ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, bidrager til konferencen med deres specialviden om udviklingen i Grønland. The Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP) arrangerer sammen med Aarhus Universitet og Københavns Universitet konferencen.

AMAP er Arktisk Råds miljømåle- og vurderingsprogram. Arktisk Råd består af USA, Canada, Rusland, Island, Norge, Finland, Sverige og Danmark. Landene står bag den Arktiske Miljøstrategi (AEPS) og dennes gennemførsel.

Følgende beskriver nogle af de mange forskningsområder om klimaændringer og miljø og natur i Grønland, som DMU’s forskere præsenterer på konferencen:

Nye miljøgifte rammer isbjørnene

Siden 1999 har forskerne ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, hvert år fået leveret blod- og vævsprøver af mindst ti af de isbjørne, som fangerne i østgrønlandske Scoresbysund (Ittoqqortoormiit) nedlægger inden for deres tildelte kvote. Fangerne i Grønland har en årlig kvote til deres traditionelle jagt på isbjørne: i 2011 er kvoten i Ittoqqortoormiit Kommune 35 dyr. Faktisk startede indsamlingerne af prøver fra isbjørne i Østgrønland tilbage i 1983 i samarbejde med Grønlands Naturinstitut, og forskerne står derfor med unikke prøver i en enestående lang tidsserie. Prøverne har vist, at de østgrønlandske isbjørne indeholder det højeste - og over årene stigende - niveau af bromerede flammehæmmere, perfluorforbindelser og kviksølv målt i arktisk dyreliv, mens de mere konventionelle svært nedbrydelige miljøgifte (POP’er) som PCB og DDT har udvist et fald efter man har begrænset produktionen og brugen af disse stoffer siden midten af 1970’erne. Forureningen langtransporteres med luft- og havstrømme til Arktis fra industrialiserede områder på kloden. Den truer både havpattedyr øverst i fødenettet samt Inuit-befolkningen der i vidt omfang fanger og lever af havpattedyr. Truslerne omfatter den generelle sundhed inklusiv immunsystemet samt reproduktionen, viser omfattende forskning ved DMU og af forskere fra andre lande.

Kontakt: Professor Rune Dietz, tlf 4630 1938, rdi@dmu.dk
              Seniorforsker Christian Sonne, tlf. 4630 1954, csh@dmu.dk

Forår tre uger tidligere i Højarktis

I løbet af et tiår er afsmeltningen af snedækket i Højarktis rykket over tre uger frem med afledte effekter for flere planters og dyrs reproduktion og deres indbyrdes samspil. 16 års målinger af over 1.500 fysiske og biologiske parametre ved forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland viser, at den tidligere afsmeltning af snedækket er en af væsentligste påvirkninger af hele økosystemet ved Zackenberg, også når det gælder de geofysiske processer i området. Snesmeltningen er således helt afgørende for kulstofbalancen, idet vækstsæsonens start i høj grad bestemmer, hvor meget (af drivhusgasserne) CO2 og metan, der udveksles mellem tundraen og atmosfæren i løbet af sommeren. Dataene viser således også et tidligere nettooptag af CO2 i naturtypen tør hede.

Kontakt: Professor Mads C. Forchhammer, tlf. 4630 1949, mcf@dmu.dk

CO2-udveksling mellem havisdække og atmosfære

De globale klimaændringer slår hurtigst og kraftigst igennem i det arktiske område. Effekten viser sig også som en voksende reduktion af havisdækket, såvel i tykkelsen af isdækket som dets udbredelse. Hvorvidt denne reduktion har betydning for de arktiske havområders funktion som dræn for atmosfærisk CO2 er kun undersøgt i ringe omfang, men foreløbige resultater udført af DMU-seniorforsker Lise Lotte Sørensen og en række kolleger i en fjord nær Kapisigdlit i Vestgrønland viser altovervejende CO2-udveksling fra atmosfære til is/hav. CO2-udveksling fra is/hav forekom kun få gange under undersøgelsen, men i forbindelse med høje opadgående varmestrømninger.

Kontakt: Seniorforsker Lise Lotte Sørensen, tlf. 4630 1143, lls@dmu.dk

Ozondannende metan fra permafrost

Klimaændringerne ventes at føre til optøning af dele af permafrostområderne i Arktis og dermedtil frigivelse af metan fra disse. Metan, der også er en kraftig drivhusgas, starter ved sin frigivelse kemiske reaktioner i atmosfæren, der fører til dannelse af ozon i troposfæren, den nederste del af atmosfæren. DMU’s forskere undersøger ved hjælp af flere koblede modeller, hvorvidt mængden af denne metanforårsagede jordnære ozon vil modvirke bestræbelser på at nedbringe den menneskeskabte andel af den jordnære ozon.

Kontakt: Seniorforsker Jørgen Brandt, tlf. 4630 1157, jbr@dmu.dk

Internationale reguleringer har effekt på miljøgifte i Arktis

DMU-forsker Frank Rigét har sammen med kolleger fra Canada, Sverige og AMAP analyseret tidsserier over forekomsten af svært nedbrydelige organiske forbindelser (POP’er) og af kviksølv i levende organismer bredt over Arktis. For POP’er som PCB og DDT (et pesticid), der er internationalt regulerede via forbud og reduktionsmål, viser analyserne med få undtagelser en signifikant nedgang i forekomsten af stofferne, medens der ingen tydelig trend er i udviklingen for indholdet af kviksølv i organismerne inden for de seneste 30 år. Imidlertid viser analyserne en klar vest-til-øst-forskel med stigende kviksølvindhold i organismer i den canadisk-grønlandske del af Arktis og faldende indhold i den nordatlantiske del af Arktis. 

Kontakt: Seniorforsker Frank Farsø Rigét, tlf. 4630 1948, ffr@dmu.dk

Klimaændringernes påvirkning af luftforureningen i Arktis

Luftforurening med kemiske stoffer og forbindelser og med partikler kommer fra såvel naturlige som menneskeskabte kilder. Meteorologiske forhold afgør deres spredning i atmosfæren, afsætning over land og hav og andel i atmosfærekemiske omdannelsesprocesser. Lovgivning for at kontrollere den menneskeskabte luftforurening baserer sig på scenarier for fremtidige emissioner, men hidtil er klimaændringernes mulige påvirkning af luftforureningen ikke indgået i sådanne scenarier. DMU’s forskere søger nu med koblede modeller at fastlægge klimaændringernes indflydelse på dannelse af jordnær ozon og forløberne for ozon og på dannelsen af såvel uorganiske som organiske partikler (f.eks. sod) i det arktiske område i forhold til fremtidige udledningsscenarier.

Kontakt: Ph.d.-studerende Gitte Brandt Hedegaard, tlf. 4630 1839, gbh@dmu.dk

The Arctic as a Messenger for Global Processes – Climate Change and Pollution (program, deltagere, abstracts m.m.)

AMAP 2011 Assessment of Mercury in the Arctic

AMAPs hjemmeside (engelsk)