Marsvin. Foto: Jonas Teilmann/DMU

Marsvin i den sydlige del af Nordsøen ud for provinsen Nordholland i Nederlandene ser ud til at sætte stor pris på havvindmølleparken Egmond aan Zee. Overvågning med lytteudstyr har afsløret flere marsvin inde i den knap 27 kvadratkilometer store park end i nærliggende havområder udenfor parken.

27.06.2011

Marsvin i den sydlige del af Nordsøen ud for provinsen Nordholland i Nederlandene ser ud til at sætte stor pris på havvindmølleparken Egmond aan Zee. Overvågning med lytteudstyr har afsløret flere marsvin inde i den knap 27 kvadratkilometer store park end i nærliggende havområder udenfor parken. Sammen med hollandske og egne kolleger beskriver seniorforsker Jakob Tougaard, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, det overraskende fund i online-udgaven af det videnskabelige tidsskrift Environmental Research Letters.

Havvindmølleparker kan tilsyneladende have en positiv effekt for det lille havpattedyr marsvinet. Undersøgelser før opførelsen af den 27 kvadratkilometer store havvindmøllepark Egmond aan Zee i den sydlige del af Nordsøen ud for Nederlandene og efter ibrugtagningen af parken viser, at flere marsvin foretrækker at være inde i parken end udenfor - med størst forekomst i vintermånederne.

Resultatet af undersøgelsen, der over to årelange perioder er gennemført med udstyr til at optage dyrenes orienteringslyde, er anderledes end resultaterne af tilsvarende undersøgelser i to danske havvindmølleparker, Nysted og Horns Rev I. Ved Nysted var marsvinene et par år efter ibrugtagningen endnu ikke vendt tilbage i fuldt omfang til området, mens de ved Horns Rev I et år efter ibrugtagningen havde indfundet sig i fuldt omfang.

Forskerne opererer med to mulige forklaringer på at mølleparken ved Egmond aan Zee tiltrækker flere marsvin end omgivelserne.

”Vi kan ikke pege på én klar årsag til, at mølleparken tilsyneladende er bedre for marsvinene end omgivelserne” siger seniorforsker Jakob Tougaard, ”men dels kan der være kommet flere fisk, fordi møllerne har en rev-effekt, dels kan marsvinene opfatte området som mere uforstyrret og beskyttet i forhold til farvandene udenfor, der er stærkt trafikerede og med meget intensivt fiskeri med bomtrawl, der er meget ødelæggende for bunden.”

I forhold til rev-effekten er de nederlandske møller monteret på stålkonstruktioner, der er hamret 30 meter ned i havbunden. Omkring hver enkelt mølle er udlagt lag af natursten, der skal beskytte mod erosion af havbunden. Stenlaget kan fremme mulighederne for flere alger og fisk, og en stigning i flere fiskearter er da også set i park-området, der også er beskyttet mod fiskeri. Ved Nysted er møllerne monteret i støbte sænkekasser, mens møllerne i Horns Rev I er monteret som de nederlandske.

Andre forhold kan spille ind

Også de rent økologiske og hydrologiske forhold kan spille ind, nævner Jakob Tougaard og hans kolleger i artiklen. Nysted-parken er således placeret i Østersøens næsten brakke vand i et område med lav biodiversitet og lavere forekomst af marsvin, medens Egmond aan Zee er placeret, hvor flere større floders næringsholdige vand løber ud i den langt mere salte Nordsø. Marsvinene er langt talrigere i Nordsøen, men bestanden er i det seneste årti flyttet mod syd, så der kommer flere dyr ud for Nederlandene og færre i den nordlige del af Nordsøen. Horns Rev I er placeret i den nordlige del af Tyskebugt, men her ser man ikke et ”overskud” af marsvin inde i parken.

”Det er altså ikke umiddelbart indlysende, om det er forskellene i konstruktionen af parkerne eller de forskellige økologiske forhold - eller begge dele - der gør en forskel i antallet af marsvin,” siger Jakob Tougaard.

Han understreger, at man ikke ukritisk kan overføre resultatet fra Egmond aan Zee til andre lokaliteter og mølleparker.

”Dels overvåger vi ikke længere marsvinene i parken, så vi ved ikke, hvorvidt antallet f.eks. vil falde igen, dels kan balancen mellem positive og negative faktorer, der påvirker antallet af marsvin, være anderledes under andre forhold.”

Kontakt: Seniorforsker Jakob Tougaard, tlf. 4630 1956, jat@dmu.dk

Harbour porpoises (Phocoena phocoena) and wind farms: a case study in Dutch waters. Meike Scheidat, Jakob Tougaard, Sophie Brasseur, Jacob Carstensen, Tamara van Polanen Petel, Jonas Teilmann and Peter Reijnders. 26 pp. Environmental Research Letters.

Artiklen i Environmental Research Letters (på engelsk/abonnement nødvendigt)

Omtale på Environmental Research Web (på engelsk)