Aarhus University
DU ER HER: Nyheder

Model til at beregne luftforurening langs motorveje

Del |

Forskere fra Danmark Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet har udviklet en brugervenlig motorvejsmodel for luftkvalitet. Modellen er integreret i et GIS-system og vil kunne bruges til fx VVM-vurdering, vurdering af luftkvaliteten langs motorveje, og scenarie-beregninger.

02.07.2010

Forskere fra Danmark Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet har udviklet en brugervenlig motorvejsmodel for luftkvalitet. Modellen er integreret i et GIS-system og vil kunne bruges til fx VVM-vurdering, vurdering af luftkvaliteten langs motorveje, og scenarie-beregninger.

I 2007 udarbejdede Danmark Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet overordnede specifikationer for en kommende brugervenlig luftkvalitetsmodel for motorveje og hovedlandeveje, som skulle bruges som et værktøj til vurdering og kortlægning af luftkvalitet langs med disse veje. Med udgangspunkt heri besluttede Vejdirektoratet at iværksætte et projekt udført af DMU, som dels gennemførte en målekampagne af luftkvaliteten på en udvalgt motorvejsstrækning på Holbækmotorvejen (http://www2.dmu.dk/Pub/AR254.pdf), og som skulle udvikle en brugervenlig motorvejsmodel for luftkvalitet. Den sidste foreligger nu.

OML-Highway modellen er blevet integreret i SELMAGIS, som er et GIS-baseret system til luftkvalitetsmodellering og visualisering. Endvidere beskrives potentielle anvendelsesmuligheder af OML-Highway, og der gives to konkrete eksempler på anvendelser. Dels et eksempel, hvor der gennemføres en kortlægning af luftkvaliteten langs en længere motorvejsstrækning (Holbækmotorvejen), og dels et meget lokalt eksempel, som belyser effekten af støjskærme på luftkvaliteten på et konkret sted på en motorvejsstrækning.

Den udviklede model har en række anvendelsesmuligheder inden for VVM-vurdering, vurdering af luftkvaliteten langs motorveje, systematisk kortlægning af luftkvalitet og befolkningseksponering, scenarie-beregning og som grundlag for prioritering af vejinvesteringer.

Kontakt: Seniorforsker Steen Solvang Jensen, tlf. 4630 1281 ssj@dmu.dk

No. 771: OMLHighway within the framework of SELMAGIS. Final Report. Jensen, S.S., Becker, T., Ketzel, M., Løfstrøm, P., Olesen, H.R., Lorentz, H. 2010:  National Environmental Research Institute, Aarhus University, Denmark, 26 p, NERI Technical Report No. 771. Summary Sammenfatning | Full report in pdf (1,94 MB)

Nyheder
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012