En ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet fremlægger metoder til at beregne naturkvalitet i bynatur baseret på vegetation og struktur. Metoderne er brugt til at regne på naturkvaliteten i fire delområder i Københavns Kommune med ni grønne områder.

26.05.2011

Grønne områder er et centralt element i en bæredygtig byudvikling. Grønne områder giver levested for flora og fauna. Men byens natur og økosystemer yder også en række tjenester til byen og dens befolkning – økosystemtjenester der dels består i fysiske og biologiske funktioner såsom rensning af luften, afledning af regnvand og ly for ekstremt vejr, dels i nogle sociale, rekreative og æstetiske kvaliteter, som de grønne områder tilføjer bylivet.

Denne rapport handler om biologien i byens grønne områder. De grønne områder kan huse et stort antal arter, men ikke alle arter bidrager lige meget til naturkvaliteten. Denne rapport beskriver en metode til at beregne naturkvalitet for bynatur og fremlægger beregnet naturkvalitet for konkrete udvalgte grønne områder.

Rapporten er en del af et større tværfagligt projekt om Livsstil og Naturkvalitet i byrummet, hvor København har været genstand for projektets undersøgelser. Studiet er baseret på kvantitative analyser af floraen i to til tre lokaliteter i hver af de fire københavnske bydele Vanløse, Ydre Nørrebro, Christianshavn/Holmen og Sundby/-Ørestaden. De botaniske analyser er foretaget dels af feltlaget (urtelaget) og dels af vedplanter i trælaget. De i alt ni lokaliteter er yderligere opdelt i fra to til syv delområder. I alt er 32 delområder analyseret. Disse delområder er alle terrestriske, dvs. større vandflader er ikke medtaget.

Rapporten bygger videre på kendte naturkvalitetsmål, der tilpasses bynaturs vilkår, men fremlægger også nye.

En gennemgang af resultaterne giver et hint om, hvad der kan gøres for at højne kvaliteten her og nu og på en længere tidshorisont. Her og nu kan driftsændringer forbedre visse forhold. Især kan driften ændre på oplevelsen af de rekreative naturværdier ved at ændre slåningsstrategierne. På længere sigt er der mulighed for at forbedre flere forhold. Fx kan gamle træers liv forlænges driftsmæssigt, gamle træstammer efterlades på stedet som helhed til henfald, når det bliver nødvendigt at fælde, fældede træers stubbe kan efterlades som høje stubbe til henfald og store sten kan placeres strategisk. Etablering af fugtighedsgradienter og terrænvariationer kan give grundlag for øget naturkvalitet i parker som i dag fremtræder monotone.

Undersøgelserne er støttet af Realdania.

Kontakt: Seniorforsker Anna Bodil Hald, DMU,  tlf. 4630 1251, 2142 2330, annabodil.hald@gmail.com

Hald, A.B. 2011. Naturkvalitetsanalyser i bynaturen. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 89 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 829. http://www.dmu.dk/Pub/FR829.pdf.

Tidligere i projektet er udgivet:

Petersen, L.K. & Nielsen, S.S. 2011: Bynaturen i hverdagslivet. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 80 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 814. http://www.dmu.dk/Pub/FR814.pdf