Aarhus University
DU ER HER: Nyheder

Ny metode til at måle kemisk aktivitet i miljøprøver

Del |

Vandskyende miljøfremmede stoffer i miljøet kan opkoncentreres til høje koncentrationer i fedtholdigt væv hos dyr og mennesker. Det gælder fx tjærestoffer (PAH'er). Forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet og Lunds Universitet har udviklet en ny metode til at bestemme den kemiske aktivitet af sådanne stoffer i fedtholdige prøver som plante- og fiskeolier samt muslinger.

16.01.2009 | Jens Christian Pedersen

Prøven anbringes i et glas med lange millimetertynde silikoneslanger indtil ligevægt er opnået – normalt allerede efter 10 minutter. Herefter kan aktiviteten bestemmes ved at sende en lille mængde metanol (træsprit) igennem slangen. Derefter analyseres indholdet af miljøfremmede stoffer i metanolen vha. HPLC.

Seniorforsker Philipp Mayer venter at metoden kan finde bred anvendelse, lige fra on-line målinger i industrien, hvor man fx kan tjekke spiseoliers indhold af giftstoffer, og til målinger i dyrevæv hvor gruppen har demonstreret anvendeligheden til at analysere PAH i muslinger.

Metoden er publiceret i det anerkendte internationale tidsskrift "Analytical Chemistry" som i den anledning har valgt at bringe en "Research profile" om arbejdet, hvortil Philipp Mayer er interviewet.

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Philipp Mayer, DMU, tlf. 4630 1881, phm@dmu.dk

Research profile: Equilibrium sampling with mussel. Erika Gebel. Anal. Chem., Article ASAP

DOI: 10.1021/ac802731a

Silicone Membrane Equilibrator . Measuring Chemical Activity of Nonpolar Chemicals with Poly(dimethylsiloxane) Microtubes Immersed Directly in Tissue and Lipids

Philipp Mayer, Lars Toräng, Nadia Glæsner and Jan Åke Jönsson. Anal. Chem., Article ASAP

DOI: 10.1021/ac802261z.

Nyheder
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012