Godt 2.000 jægere har svaret på en spørgeskemaundersøgelse om agerhøns og agerhønsejagt i Danmark. Resultaterne viser bl.a. at der sandsynligvis bliver nedlagt flere agerhøns end hidtil antaget.
16.12.2009 |
Der bliver sandsynligvis nedlagt mindst 10 % flere agerhøns end vildtudbyttestatistikken angiver. Det viser resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse som Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har gennemført blandt 2.467 jægere. Resultaterne viser også at 50-60 % af det samlede udbytte af agerhøns er udsatte fugle samt at jagten på den vilde bestand af agerhøns i nogle områder formentlig ikke er bæredygtig.
Bestanden af agerhøns er gået kraftigt tilbage i hele Nordvesteuropa i løbet af de seneste 50 år. Årsagen er primært at agerhønsenes yngle- samt fødesøgningsområder er forsvundet i takt med at landbruget er effektiviseret og ændret rent strukturmæssigt.
Læs mere om resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i rapporten.
Seniorbiolog Tommy Asferg, DMU, 8920 1539, ta@dmu.dk
Faglig rapport nr. 588: Agerhøns i jagtsæsonen 2003/04 - en spørgebrevsundersøgelse vedrørende forekomst, udsætning, afskydning og biotoppleje. Asferg, T., Odderskær, P. & Berthelsen, J.P. 2006. 48 s. Sammenfatning | Hele rapporten i pdf format (384 kB).