Aarhus University
DU ER HER: Nyheder

Nye metoder viser forekomst af hormonforstyrrelser i ålekvabber

Del |

Miljøfarlige stoffer påvirker fisk som ålekvabbe i de danske farvande så de udvikler hormonforstyrrelser. Der er blandt andet påvist udvikling af æg i op til 36 % af hannernes testikler. Det fremgår af en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet.

16.12.2009 | Jens Christian Pedersen

Mikroskopbillede af ålekvabbe. Foto: Jonna Tomkiewicz, DTU Aqua

Foto fra mikroskop der viser et eksempel på forekomst af intersex i form af spredte æg i testikler fra hanner af ålekvabbe. Dette ses som et tegn på at ålekvabbe er følsom overfor påvirkninger fra miljøfarlige stoffer, der kan forårsage østrogenlignende effekter. Foto: Jonna Tomkiewicz, DTU Aqua.
SZ er væv med normale spermatozoer, hvorimod PN1og pile peger på æg i den tidlige del af deres vækstfase. Æggene er ca. 60 mikrometer i diameter.

Miljøfarlige stoffer påvirker fisk som ålekvabbe i de danske farvande så de udvikler hormonforstyrrelser. Der er blandt andet påvist udvikling af æg i op til 36 % af hannernes testikler. Det fremgår af en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet. DMU har udført undersøgelsen i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) og Miljøcenter Århus.

Undersøgelser i det nationale undersøgelsesprogram af vandmiljø og natur NOVANA har vist, at misdannede unger er udbredte hos drægtige ålekvabber i de danske farvande. Den nye undersøgelse havde til formål at afprøve nye metoder til at undersøge eventuelle virkninger af miljøfarlige stoffer i fisk til brug for overvågning af miljøtilstanden i havmiljøet.

Forskerne fandt en udbredt forekomst af hormonforstyrrelser i ålekvabbe, idet en stor andel (op til 36%) af ålekvabbe-hannerne udviser tegn på intersex i form af udvikling af æg i hanfiskenes testikler. Dette tyder på, at ålekvabben er følsom overfor påvirkninger fra miljøfarlige stoffer, der kan forårsage østrogenlignende effekter.

Undersøgelsen omfattede desuden nye metoder til undersøgelse af effekter på særlige gener og enzymer samt målinger af belastningen af miljøfarlige stofgrupper som dioxinlignende stoffer og PAH. Resultaterne af de nye metoder var dog ikke helt entydige, når graden af belastning og de forskellige typer af effekter i de forskellige områder blev sammenlignet. Undersøgelserne underbygger desuden at ålekvabbebestande kan betragtes som særlig stedfaste.

De anvendte metoder viser samlet set, at den største påvirkning af ålekvabber findes i fjorde ved større byer. Det konkluderes i rapporten at de fundne tegn på påvirkninger ikke udelukkende kan tilskrives specifikke stofgrupper som de dioxinlignende stoffer og PAH. Derimod kan de undersøgte effekter nok i højere grad tilskrives påvirkninger af komplekse blandinger af miljøfarlige stoffer, som kan forekomme i havmiljøet. Ingen af de undersøgte stoffer eller effekter i ålekvabbe korrelerede direkte til niveauerne af misdannelser hos ungerne.

Den nye viden vil indgå som baggrund for tilpasningen af det nationale overvågningsprogram, NOVANA, som udføres af de statslige miljøcentre.

 I de kommende år vil bl.a. DMU indgå i yderligere undersøgelser, der vil sætte fokus på årsagerne til de observerede effekter i ålekvabbe. Dels har By- og Landskabsstyrelsen under Miljøministeriet iværksat et udredningsarbejde til at forklare fund af misdannede ålekvabbeunger i danske fjorde, dels er der igangsat et internationalt forskningsprojekt, kaldet BALCOFISH, med formål at udvikle ålekvabbe som miljøindikator for effekter på lokale fiskebestande i hele Østersøområdet. Desuden sættes der i et andet Østersøprojekt, kaldet BEAST, også fokus på brugen af bl.a. muslinger og andre bunddyr som miljøindikatorer for indflydelsen af miljøgifte på Østersøens miljøtilstand.

Kontakt: Seniorforsker Jakob Strand, tlf. 4630 1865, jak@dmu.dk 

Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande. Strand, J., Bossi, R., Dahllöf, I., Jensen, C.A., Simonsen, V., Tairova, Z. & Tomkiewicz, J. 2009. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 66 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 743. |SummarySammenfatning | Hele rapporten i PDF-format (5,7 MB).

Nyheder
Henvendelse om denne sides indhold: 
Jens Christian Pedersen

Revideret 12.04.2012

Denne hjemmeside vedligeholdes ikke mere

Gå til ny hjemmeside
dce.au.dk