Aarhus University
DU ER HER: Nyheder

Samarbejdspartner søges til havmølleprojekt

Del |

Er du i et mindre firma der har tjek på biogeokemiske modeller så er dette måske noget for dig. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har fået økonomisk støtte til at søge en privat samarbejdspartner som vil være med til at udvikle og implementere biogeokemiske modeller som skal bruges til at vurdere de lokale økologiske effekter af havmølleparker.

09.12.2009 | Anne Marie Plejdrup

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) arbejder på et treårigt projekt om havmølleparker. Formålet med projektet er at udvikle og teste værktøjer som gør det muligt at følge udviklingen og beregne bæredygtigheden af det lokale økosystem som opstår i forbindelse med havmølleparker.

Folkene bag projektet har nu fået økonomisk støtte fra det Strategiske Forskningsråd til at hyre et mindre firma som skal indgå i arbejdet med dette treårige projekt. Konkret skal den nye samarbejdspartner være med til at udvikle og implementer biogeokemiske modeller som skal bruges til at vurdere de lokale økologiske effekter af havmølleparker. Arbejdet omfatter

  • forbedring af den eksisterende pelagiske biogeokemiske model
  • udvikling af en muslingemodel
  • udvikling af interface mellem modellerne kodet i FORTRAN

Samarbejdet bliver skudt i gang ved en fælles workshop for hele projektet.

Du kan se mere om Forskningsrådets indsats for at styrke alliancerne mellem forskning og erhverv på Forskningsrådets hjemmeside.

Her kan du se mere om havmølleprojektet og forventningerne til en kommende samarbejdspartner .

Projektsamarbejdet bliver desuden annonceret i Ingeniøren fredag den 15. december 2006.

 Forskningsprofessor Torkel Gissel Nielsen, DMU, tlf. 4630 1257, tgn@dmu.dk eller forsker Marie Maar, DMU, tlf. 4630 1280, mam@dmu.dk

Nyheder
Henvendelse om denne sides indhold: 
Anne Marie Plejdrup

Revideret 12.04.2012

Denne hjemmeside vedligeholdes ikke mere

Gå til ny hjemmeside
dce.au.dk