Omkostningerne ved at hindre 1 kilogram kvælstof i at nå vandmiljøet gennem at etablere vådområder og områder med vedvarende græs spænder fra 1 til 45 kroner i 56 projekter, som de tidligere amter har gennemført.

24.06.2011

Omkostningerne ved at hindre 1 kilogram kvælstof i at nå vandmiljøet gennem at etablere vådområder og områder med vedvarende græs spænder fra 1 til 45 kroner i 56 projekter, som de tidligere amter har gennemført. Det viser analyser af projekterne, som præsenteres i en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet. 

Vådområder er et virkemiddel til kvælstoffjernelse og indgår som et væsentligt element i de tidligere vandmiljøplaner (VMPII fra 1998 og VMPIII fra 2004) og i Grøn Vækst-aftalen fra 2009. Vådområder omfatter både søer, enge, rørsumpe og andre vandløbsnære arealer. Ved sløjfning af dræn, ophør med vandløbsvedligeholdelse og andre hydrologiske ændringer genskabes permanent fugtige eller periodevis fugtige arealer, der kan reducere kvælstoftabet fra landbrugsjorden. 

Analyserne, der præsenteres i rapporten ”Vådområders omkostningseffektivitet. En erfaringsopsamling og analyse af omkostningerne ved at gennemføre vådområdeprojekter under vandmiljøplanerne VMPI og VMPII”, viser sammenfattende, at skal omkostningseffektiviteten sikres, bør omkostningerne i langt højere grad reduceres frem for at kvælstofreduktionen per hektar øges.

”Resultaterne peger på, at det kan være omkostningseffektivt at etablere de billigste projekter og fokusere mindre på den forventede kvælstofreduktion per hektar,” siger ph.d.-studerende Line Block Hansen, der er hovedforfatter på rapporten.

Samlet set er det især lodsejerkompensationer, der ser ud til at spille en stor rolle for omkostningsniveauet, og projekter med lave anlægsomkostninger og få udgifter til jordhandler er de mest omkostningseffektive.

”Analyserne indikerer derfor, at det er vigtigt at se på typen af vådområde for at opnå høj omkostningseffektivitet. Herved undgås store anlægsomkostninger og lodsejerkompensationer,” siger Line Block Hansen og fortsætter: ”Den tilgang synes vigtigere end at vælge områder med en stor forventet kapacitet for kvælstofreduktion.”

Ifølge Miljøministeriet er det første kvælstofreducerende vådområde under Grøn Vækst-planen sat i gang. Det drejer sig om et område i Bygholm ved Horsens, hvor dyrkede marker omlægges til naturlige enge ved fjernelse af grøfter og dræn. Se ministeriets pressemeddelelse om projektet.

Rapporten er støttet finansielt af VMP-forskningsprogrammet, DFFE, Fødevareministeriet og Baltic Nest Institute (DMU).

Kontakt: Ph.d.-studerende Line Block Hansen, tlf. 4630 1332, lbc@dmu.dk

Vådområders omkostningseffektivitet. En erfaringsopsamling og analyse af omkostningerne ved at gennemføre vådområdeprojekter under vandmiljøplanerne VMPI og VMPII. Hansen, L.B., Källstrøm, M., Jørgensen, S.L. & Hasler, B. 2011. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 63 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 835.

Sammenfatning | Summary | Hele rapporten i pdf-format (2,4 MB)

Viden om vådområder - Naturstyrelsens hjemmeside