Moseareal med udbredt forekomst af den invasive art kæmpe-bjørneklo. Forvaltningsindikatoren ’invasive arter’ vil vise et udbredt forvaltningsbehov på dette areal. Foto fra rapporten

Ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, beskriver et konkret værktøj til hjælp for kommunernes og statens planlægning af naturforvaltningsindsatsen i habitatområderne.

09.06.2011

Ni procent af Danmarks landareal er udpeget til Natura 2000-områder under EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver. 1. oktober 2011 skal statens naturplaner ligge klar, og staten og Kommunernes Landsforening (KL) har netop aftalt, hvordan Natura 2000-indsatsen skal administreres. Ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, beskriver et konkret værktøj til hjælp for kommunernes og statens planlægning af naturforvaltningsindsatsen i habitatområderne. 

Rapporten ”Prioritering af indsatsbehovet i Natura 2000-planlægningen. Habitatdirektivets terrestriske naturtyper” lancerer og beskriver et såkaldt tilstandsvurderingssystem. Systemet omsætter dokumenteret viden og eksperterfaring om strukturelle og biologiske forhold i naturtyper og levesteder til målbare og objektive indikatorer. Indikatorerne kan myndighederne anvende til at karakterisere og forvalte danske naturtyper. 

DMU har udviklet systemværktøjet i samarbejde med Naturstyrelsen og KL. Formålet med det er at kunne vurdere og dermed prioritere forvaltningsbehov og konkrete former for forvaltningsindsats i de beskyttede arealer og naturtyper. Kommunerne kan også anvende værktøjet i deres forvaltning af andre beskyttede naturtyper (§ 3-arealer) under Naturbeskyttelsesloven. 

Fem forvaltningsindikatorer

Til analyse af forvaltningsbehovet er følgende fem forvaltningsindikatorer benyttet: 

1. Afgræsning/høslæt
2. Vedplanterydning
3. Hydrologi og kystsikring
4. Dværgbuske
5. Invasive arter. 

I al sin enkelhed giver systemet en værdi for, hvor meget naturtilstanden reduceres i forhold til en idealtilstand på grund af den enkelte indikators tilstand. 

Hver forvaltningsindikator består af én eller flere strukturindikatorer i kombination med en stedlig opgørelse af vegetationens artssammensætning. En analyse af, hvilke af de kortlagte strukturer der har medført en reduktion i strukturindekset og dermed i livsbetingelserne på arealet, vil samtidig forklare, hvilke påvirkninger der har en negativ påvirkning på det enkelte areal. Denne forklaring vil være vægtet efter betydningen af den enkelte indikator. En indikator kan således have en meget ringe tilstand, men hvis indikatoren ikke vægtes højt i den samlede vurdering, vil dens indflydelse på strukturindekset heller ikke være særlig stor.

For at skabe et hurtigt overblik til prioritering af arealernes forvaltningsbehov inddeles de kortlagte arealer i fire forvaltningsklasser, afhængig af kombinationen af højt/lavt strukturindeks og højt/lavt artsindeks. 

• Et højt struktur- og artsindeks finder man på de bedste arealer, hvor det kun gælder om at opretholde den gode forvaltning. 
• Arealer med lavt strukturindeks og højt artsindeks er derimod de arealer, der har det mest akutte behov for en indsats så det gode biologiske indhold kan bevares. 
• Et højt strukturindeks og et lavt artsindeks finder man på nyligt genoprettede arealer, hvor artsindholdet må forventes at indfinde sig med tiden. 
• Et lavt struktur- og artsindeks finder man på de ringeste arealer, hvor en forvaltningsindsats kan være omkostningsfuld, uden at det har stor effekt på artsindholdet i en længere årrække.

Hele systemet er implementeret på hjemmesiden http://prior.dmu.dk, hvor det er muligt at se både naturtilstand, forvaltningsklasser og forvaltningsbehov for de kortlagte arealer i Natura 2000-områderne.

Naturstyrelsen har støttet finansielt til udarbejdelsen af tilstandsvurderingssystemet.

Kontakt: Seniorrådgiver Jesper R. Fredshavn. tlf. 8920 1521, jrf@dmu.dk

Prioritering af indsatsbehovet i Natura 2000-planlægningen. Habitatdirektivets terrestriske naturtyper. Fredshavn, J.R. & Bladt, J. 2011. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 26 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 826. 

Sammenfatning | Hele rapporten i pdf-format (1,7 MB)

Fakta om Natura 2000-planerne

Natura 2000-planerne gennemfører for første gang en samlet planlægning og indsats for en væsentlig del af den danske natur. Målet er at stoppe tilbagegangen og sætte fremgang i den natur, der er omfattet af EU’s Natura 2000-direktiver.

Der er udarbejdet planforslag for i alt 246 Natura 2000-områder. De gennemfører en del af Natura 2000-direktiverne og bidrager til at standse tilbagegangen for den danske biodiversitet.

Natura 2000-områderne har en særlig natur, der gør dem til habitat- og fuglebeskyttelsesområder, men de repræsenterer samtidig de største og mest sårbare danske naturområder. Samlet udgør de procent af landarealet – som Fyn med omliggende øer - og 18 procent af havarealet.

Natura 2000-planen består af en delplan for hvert Natura 2000-område. Delplanen opstiller et langsigtet mål for områdets natur og et indsatsprogram for perioden 2010-2015.

Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside