Aarhus University
DU ER HER: Nyheder

Vurdering af krydstogtskibes bidrag til luftforurening

Del |

En ny rapport fra Miljøstyrelsen viser, at selvom flere og flere krydstogtskibe anløber Københavns Havn, er bidraget til luftforureningen særdeles beskedent.

24.01.2005 | Helge Rørdam Olesen

Januar 2005

Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, har for nylig gennemført en undersøgelse af luftforureningen fra krydstogtskibe i Københavns Havn. Ud fra resultaterne kan DMU konkludere, at krydstogtskibenes bidrag til forurening med kvælstofdioxid (NO2) er ganske lille. Målt med den målestok, der svarer til grænseværdien for NO2 på timebasis – den 19. højeste timemiddelværdi på et år – er der kun en ganske lille påvirkning fra krydstogtskibene, og kun i den umiddelbare nærhed af kajpladserne. Krydstogtskibene bringer ikke tilnærmelsesvis forureningsnivauet over den gældende timegrænseværdi for NO2. DMU betegner påvirkningen uden for havneområdet som uvæsentlig.

Hvad angår den gennemsnitlige NO2-forurening på årsbasis, konkluderer DMU, at krydstogtskibenes bidrag er helt uvæsentligt, både i og uden for havneområdet.

Interessen for netop NO2 i luften skyldes, at NO2 har en sundhedsmæssig betydning, og at der gælder grænseværdier for luftens indhold af NO2. Grænseværdierne skal være opfyldt i år 2010.

Link til rapporten på Miljøstyrelsens hjemmeside

Nyheder
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012