Aarhus University
DU ER HER: Luftforurening fra brændeovne og små brændefyr

Luftforurening fra brændeovne og små brændefyr

Videnopsamling publiceret januar 2006 - ej ajourført

I en rapport fra Miljøministeriets Partikelforskningsprogram er der foretaget en opgørelse over danske kilder til partikeludledning som viser, at brændeovne og -fyr i gennemsnit står for ca. 47 procent.

Denne opgørelse gælder for det primære (direkte) partikeludslip. Andre partikler dannes i atmosfæren ved kemiske/fysiske processer – de kaldes sekundære partikler. Det er udledninger der starter som SO2 og NOx, som omdannes og bliver til partikler.

Da både primære og sekundære partikler indgår i det samlede mål for partikelforureningen (PM2,5 eller PM10) må man se på begge dele, hvis man vil vurdere hvilken kilde der samlet set giver den største partikelforurening i Danmark. Fx danner vejtrafikkens udslip af NOx sekundære partikler. Nogle af de sekundære partikler transporteres med vinden til udlandet, til gengæld modtager Danmark også fjerntransporterede partikler fra andre lande.

Eksponeringen med partikler giver de største samfundsøkonomiske omkostninger hvor mange mennesker bor og skal indånde den forurenede luft. Selv små reduktioner kan have markante effekter når det gøres op i sundhed og samfundsøkonomi.

Spørgsmålet om hvad der er den største eller vigtigste partikelforureningskilde kan derfor bedst besvares hvis man tager udgangspunkt i en bestemt lokalitet.

Det har vist sig at brændeovne og små brændefyr på vinterdage kan give samme partikelforurening og dermed negative sundhedseffekt som vejtrafikken på stærkt trafikerede gader i København. Som gennemsnit må vejtrafikken dog vurderes at have de største samfundsøkonomiske konsekvenser, da den foregår hele året i områderne med den største befolkningstæthed.

DMU har undersøgt udslip af partikler fra brændeovne i flere undersøgelser.

Vi beregner hvert år de danske udslip af fine partikler fra alle danske kilder inklusiv brændeovne og –fyr. Disse beregninger bygger på danske og internationale målinger og vurderinger af udslip fra brændeovne og –fyr. Resultaterne er offentliggjort bl.a. i en nordisk rapport og en dansk rapport udgivet af Miljøstyrelsen.

Vi har foretaget målinger af luftkvalitet i et rækkehusområde i Gundsømagle i november-december 2002 og i november-februar 2003/4. Målingerne omfattede partikelmasse og sammensætning samt gasser fra forbrænding (carbonmonoxid og nitrogenoxider).

Husene i området opvarmes hovedsageligt ved elvarme og træfyring, og omtrent halvdelen af husene ved målestationen har brændeovn eller -fyr. I en seks-ugers periode i vinteren 2003/4 var der samtidige målinger af massen af fine partikler (PM2,5) i boligområdet, på en mark i nærheden og i København på gaden og i bybaggrund (på taget af en høj bygning).

Målingerne viser bl.a. et stort bidrag fra langtransporteret luftforurening, som hovedsageligt består af uorganiske salte. Den gennemsnitlige koncentration af fine partikler (PM2,5) i boligområdet er cirka en fjerdedel større end baggrundsmålingerne og svarer til koncentrationen på H.C. Andersens Boulevard (ca. 70.000 køretøjer pr. dag). Disse partikler har et højt indhold af organiske forbindelser og sod, og der er således en forskel i den kemiske sammensætning. Resultaterne er indtil videre offentliggjort på internationale videnskabelige konferencer og i en dansk rapport udgivet af Miljøstyrelsen.

I februar-marts 2005 er der udført målinger i et andet boligområde, hvor de fleste boliger opvarmes med naturgas, og der er mindre brug af brændeovne. Resultaterne er ikke færdigbearbejdede endnu, men den foreløbige konklusion er, at der som forventet ses et mindre bidrag fra brændeovne til partikelkoncentrationer end i Gundsømagle.

Endelig har vi foretaget målinger af dioxin, PAH og partikler fra træfyring direkte i røgen fra skorstene. Resultaterne viste store forskelle mellem de enkelte skorstene, men samlet set stemte resultaterne med andre undersøgelser. Disse resultater er offentliggjort i en rapport fra DMU og præsenteret ved internationale videnskabelige konferencer.

Læs mere om brændeovne og partikelforurening på DMU's hjemmeside:

Brændeovne forurener luften (DMUNyt 2004 nr. 6 - 27. april 2004)

Halvdelen af udslippet af små partikler stammer fra brændefyring (DMUNyt 2004 nr. 19 - 9. december 2004)

Status for partikelforureningen (30. juni 2005)

Hvad kan du selv gøre for at begrænse røgen?

Undgå at fyre med vådt træ og kom aldrig affald i brændeovnen. PAH, dioxiner og partikler dannes nemlig i højere grad ved ufuldstændig forbrænding. Når det er slemt, kan du se at det oser og soder, men helt fuldstændig - så der kun dannes vand og kuldioxid - er forbrændingen aldrig. Men jo bedre træet brænder og jo højere temperatur, des mindre forurening.

Når du afleverer dit affald til forbrænding bliver det brændt ved en højere temperatur end man kan opnå i en brændeovn, så forbrændingen bliver mere fuldstændig. Hertil kommer at alle affaldsforbrændinger er udstyret med meget effektive filtre og høje skorstene.

Hvis du overvejer at købe ny brændeovn bør du være opmærksom på hvor god en forbrænding ovnen har, specielt ved fyring med små mængder træ. Der er blandt andet miljømærkede brændeovne på det danske marked, som giver en bedre forbrænding af træet end traditionelle ovne, og dermed også forurener mindre.

Kontakt: Seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen, tlf. 4630 1151, hro@dmu.dk

Medierne har atter sat fokus på forureningen fra brændeovne. Vi har derfor samlet vores viden om emnet (januar 2006)

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012