Forskerne i sektionen for søøkologi ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, fandt champagnen frem forleden. Søgruppen er som team og sammen med professor Erik Jeppesen i spidsen tildelt den højeste udmærkelse inden for limnologien, dvs. videnskaben om naturforhold i fersk- og brakvand. Dermed kommer DMU’s søforskere ind i et lille eksklusivt selskab af fremragende forskere. Og det skulle naturligvis fejres prompte.
Det er International Society of Limnology (SIL), der for første gang hædrer både et hold og en enkeltperson med limnologiens ”nobelpris”, Naumann-Thienemann-medaljen for store videnskabelige landvindinger inden for feltet. Søgruppen og professor Erik Jeppesen, der er en del af DMU’s ferskvandsøkologiske afdeling i Silkeborg, får overrakt hædersbevisningen ved selskabets kongres i august 2010 i Cape Town i Sydafrika.
International Society of Limnology blev stiftet i 1922 og tæller i dag medlemmer fra godt 80 lande. Selskabet arbejder for at fremme alle aspekter af limnologien, dvs. søer, vandløb, floder samt vådområder, såvel ferske som brakke. Selskabet holder kongres hvert tredje år og Naumann-Thienemann-medaljen overrækkes ved selskabets generalforsamling under kongressen.
Naumann-Thienemann-medaljen er opkaldt efter SILs stiftere Einar Naumann og August Thienemann. Den er fire gange tidligere tildelt danske forskere: Carl Wesenberg-Lund i 1942, Kaj Berg i 1965, Ejner Steemann Nielsen i 1977 og Pétur Mikkel Jónasson i 1986.
Præsidenten for SIL, den britiske professor Brian Moss, University of Liverpool, begrunder tildelingen af medaljen til både DMU’s professor Erik Jeppesen og Søgruppen således:
”Tildelingen af denne hædersbevisning til på samme tid en enkeltperson og et hold er både en anerkendelse af professor Erik Jeppesens videnskabelige lederskab og Søgruppens samlede bidrag til limnologien. Det er en nyskabelse inden for tildelingen af videnskabelige medaljer og hensigten er at påskønne både vigtigheden af forskningshold og forskningssamarbejde og af det individuelle lederskab i moderne forskning,” siger professor Brian Moss.
DMU’s søgruppe, har inden for de seneste årtier bidraget markant til ny viden og indsigt inden for limnologien. Gruppen har i meget høj grad præget udviklingen af den internationale systemøkologiske søforskning og de fire vigtigste forskningsresultater:
Ydermere er resultaterne fra den fremragende forskning i usædvanlig høj grad nyttiggjort til udvikling af metoder til restaurering af søer, udvikling af overvågningsprogrammer, samt til rådgivning af myndigheder. Netop derfor er DMU’s søgruppe et klart forbillede inden for international miljøforskning.
Kontakt: Professor, dr. scient. Erik Jeppesen, tlf. 8920 1466, ej@dmu.dk (træffes kun fredag den 5. februar)
Seniorforsker, dr. scient. Martin Søndergaard, tlf. 8920 1426, ms@dmu.dk
Søgruppens forskning i klimaændringer og søer
Forskerne i sektionen for søøkologi ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, fandt champagnen frem forleden. Søgruppen er som team og sammen med professor Erik Jeppesen i spidsen tildelt den højeste udmærkelse inden for limnologien, dvs. videnskaben om naturforhold i fersk- og brakvand. Dermed kommer DMU’s søforskere ind i et lille eksklusivt selskab af fremragende forskere. Og det skulle naturligvis fejres prompte.