År til år-variation i klimaet har stor betydning for vandmiljøet. Således var 2007 både rekordvarm og et af de vådeste år registreret hidtil. Og den øgede nedbør kunne aflæses direkte i belastningen af vandmiljøet med næringsstofferne kvælstof og fosfor fra såvel rensningsanlæg som landbruget.

Alene fra rensningsanlæg var udledningen af kvælstof og fosfor til vandløb og det øvrige vandmiljø ca. 20 procent højere i 2007 end året før som følge af den øgede nedbør. Mængden af næringsstofholdigt vand, der passerede gennem anlæggene, var simpelthen større. Tilsvarende var udledningen af kvælstof fra landbruget også væsentlig større. Øget nedbør øger således tilførslen af næringsstofferne til vandmiljøet og dermed risikoen for algeopblomstringer og iltsvind i søer, fjorde og i åbne farvande. Risikoen for iltsvind forstærkes af højere temperatur, fordi vand kan indeholde mindre ilt ved høje temperaturer end ved lave.

Det fremgår  af den årlige afrapportering af overvågningen af vandmiljøet og naturen under det nationale overvågningsprogram NOVANA. Resultaterne er samlet i rapporten ”Vandmiljø og Natur 2007” , der er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen og GEUS.

NOVANA er et integreret program med en samlet og systematisk overvågning af natur og miljø. Overvågningen dækker væsentlige dele af Danmarks internationale forpligtigelser samt nationale overvågningsbehov bl.a. for at eftervise effekterne af forskellige planer som vandmiljøplanerne.

Overvågningsprogrammet omfatter luften, vandmiljøet, naturtyperne på land og plante- og dyrearter.

Hovedresultaterne i ”Vandmiljø og Natur 2007”

Næringsstofferne kvælstof og fosfor:  Helt overordnet er der sket en væsentlig reduktion i udledningerne til vandmiljøet gennem perioden fra starten af vandmiljøplanens overvågningsprogram i 1989, men de seneste år har der ikke være tydelige tegn på ændringer. År-til-år-variationen i udledningen fra både punktkilder og landbrug har dog været stor som følge af forskelle i nedbør.

Mest markant er reduktionen i udledningerne fra punktkilder (renseanlæg, industri og dambrug) af både organisk stof, kvælstof og fosfor. For landbrugets udledninger af kvælstof konkluderede evalueringen af Vandmiljøplan II i 2003, at målet for reduktion i udvaskningen var nået. Vandmiljøplan III har som mål, at udvaskningen af kvælstof skal reduceres med yderligere 13 procent i forhold til 2003. Ved midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III i 2008 var det imidlertid ikke muligt at påvise et signifikant fald i kvælstofudvaskningen fra 2003 til 2007.

Fosforoverskuddet fra landbruget (dvs. forskellen mellem udbragt og høstet fosfor) er faldet med 68 procent i perioden 1990-2007. I midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III er det vurderet, at delmålsætning om 25 procent reduktion i fosforoverskuddet frem til 2009 kan nås. Målet for reduktion af fosforbelastningen med udlægning af ca. 50.000 ha randzoner langs vandløb og søer vurderes i midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III langt fra vil blive opfyldt.

Koncentrationerne af kvælstof og fosfor i både søer, fjorde og havområder er faldet over tid som følge af ændringerne i belastningen. Faldet i tilførslerne af næringsstoffer har forbedret natur- og miljøforholdene i søer, mens de biologiske forhold i de marine områder ikke er forbedret.

For vandløbenes vedkommende er der sket en markant forbedring i perioden 1994-2007 i den biologiske tilstand målt ud fra sammensætningen af dyrelivet. Denne udvikling skyldes ud over forbedret spildevandsrensning også forbedringer i de fysiske forhold, bl.a. som følge af ændret vedligeholdelse af vandløbene.

Grundvand: Hyppigheden af fund af pesticider i grundvandsovervågning var i 2007 godt 35 procent, hvilket er samme niveau som de seneste 3-4 år og lidt højere end de foregående år. Dette tilskrives, at der siden 2004 udelukkende har været undersøgt for pesticider i grundvand dannet efter ca. 1950, samt at der siden 2004 har været undersøgt for yderligere et ukrudtsmiddel, metribuzin, som indtil 2003 har været anvendt på kartoffelmarker.

Miljøfremmede stoffer: I fjord- og havmiljøet giver målingerne af tungmetaller og organiske stoffer i muslinger nu belæg for at beskrive statistisk signifikante udviklinger. For tungmetallerne er der ikke tale om udvikling i kun én retning, idet der er fundet både opadgående og nedadgående koncentrationer, mens der for de organiske stoffer i alle tilfælde er tale om nedadgående udviklinger. Målingerne af tributyltin (TBT), der indtil 2003 blev anvendt som antibegroningsmiddel i bundmaling til skibe, viste signifikante fald ved cirka en fjerdedel af de undersøgte målestationer. Indholdet var dog fortsat i 2007 i de fleste tilfælde over koncentrationen svarende til ”markant forurenet” og i flere tilfælde over koncentrationen svarende til ”meget stærkt forurenet”.

Terrestriske naturtyper: Programmet startede i 2004, og datamaterialet er derfor endnu utilstrækkeligt til at vurdere en udvikling i naturtypernes struktur og funktion. I årets rapport er der derfor lavet en analyse af de bedst egnede indikatorer for struktur og funktion. Analysen viser, at indikatorerne for næringsstofniveau, tilgroning og hydrologi er blandt de bedst egnede, men at der kan være forskel fra naturtype til naturtype. Selvom naturtypeovervågningen kun omfatter fire års data, har det i enkelte tilfælde været muligt at identificere en statistisk signifikant udvikling. Det drejer sig om kalkoverdrev og surt overdrev, hvor der er sket en stigning i antallet af næringselskende arter og grå/grøn klit, hvor der for perioden 2004-2007 er registreret en stigende hyppighed i den invasive art rynket rose.

Arter: For de 50 arter, som er beskrevet i rapporten, er billedet blandet. Nogle arter vurderes som værende i gunstig bevaringsstatus (f.eks. grøn kølleguldsmed), andre som ikke (f.eks. lys skivevandkalv) og andre igen som ukendt status (som eksempelvis arter af vindelsnegl).

For en del arter er det muligt at vurdere udvikling i bestandsstørrelse, heriblandt de overvågede fugle. Det generelle billede for overvågede ynglefugle er, at bestandene ligger under det foreslåede faglige kriterium for gunstig bevaringsstatus (f.eks. arter af terner eller markpiber), mens størstedelen af de overvågede vadefugle lå over (f. eks. strandskade og stor regnspove).

Kontakt:   Poul Nordemann Jensen tlf. 8920 1749, pnj@dmu.dk 

                Susanne Boutrup tlf. 8920 1749, sub@dmu.dk

Vandmiljø og Natur 2007. NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning. Nordemann Jensen, P., Boutrup, S., Bijl, L. van der, Svendsen, L.M., Grant, R., Bøgestrand, J., Jørgensen, T.B., Ellermann, T., Dahl, K., Josefson, A.B., Ejrnæs, R., Søgaard, B., Thorling, L. & Dahlgren, K. 2009: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 118 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 714.

Kontakt: Poul Nordemann Jensen tlf. 8920 1749, pnj@dmu.dk 

                Susanne Boutrup tlf. 8920 1749, sub@dmu.dk

Sammenfatning | Hele rapporten i pdf-format (10.320 kB)

Marine områder 2007 – Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten. NOVANA. Dahl, K. & Josefson, A.B. (red.) 2009. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 113 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 707.

Kontakt: Seniorrådgiver Karsten Dahl, tlf. 4630 1266, kda@dmu.dk

               Seniorforsker Alf Josefson, tlf. 4630 1279, aj@dmu.dk

Sammenfatning |Summary | Hele rapporten  i pdf-format (6.214 kB)

Atmosfærisk deposition 2007. NOVANA. Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Geels, C., Kemp, K.., Løfstrøm, P., Mogensen, B.B. & Monies, C. 2009. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 97 s.- Faglig rapport fra DMU, nr. 708.

Kontakt: Seniorforsker Thomas Ellermann, tlf. 4630 1166, tel@dmu.dk

Sammenfatning |   Hele rapporten i pdf-format (3.429 kB)

Landovervågningsoplande 2007. NOVANA. Grant, R., Pedersen, L.E., Blicher-Mathiesen, G., Jensen, P.G., Hansen, B. & Thorling, L. 2009. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 126 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 709.

Kontakt: Seniorrådgiver Ruth Grant, tlf. 8920 1464, rg@dmu.dk

Sammenfatning | Hele rapporten  i pdf-format (3.485 kB)

Søer 2007. NOVANA. Jørgensen, T.B., Clausen, J., Bjerring Hansen, R., Søndergaard, M., Sortkjær, L. & Jeppesen, E. 2009. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 68 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 710.

Kontakt: Torben Bramming Jørgensen, tlf. 8920 1560, tobj@dmu.dk

Sammenfatning | Hele rapporten  i pdf-format (2.929 kB)

Vandløb 2007. NOVANA. Bøgestrand, J. (red.). 2009. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 108 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 711.

Kontakt: Jens Bøgestrand, tlf. 8920 1473, jbo@dmu.dk

Sammenfatning | Hele rapporten  i pdf-format (10.510 kB)

Terrestriske Naturtyper 2007. NOVANA. Ejrnæs, R., Nygaard, B., Fredshavn, J., Nielsen, K-E., & Damgaard, C. 2009. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 150 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 712.

Kontakt: Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, tlf. 8920 1515, rej@dmu.dk

Sammenfatning | Hele rapporten  i pdf-format (10.594 kB)

Arter 2007. NOVANA. Søgaard, B. & Asferg T. (red.) 2009. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 140 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 713.

Kontakt: Seniorbiolog Bjarne Søgaard, tlf: 8920 1510, bjs@dmu.dk

Sammenfatning | Summary | Hele rapporten i pdf-format (7.989 kB)

Grundvand. Status og udvikling 1989 - 2007. Red. Lærke Thorling. 2009.GEUS. 101 s.

Rapporten kan findes på:

www.geus.dk

Punktkilderapport 2007. By- og Landsskabsstyrelsen. 116 s.

Hele rapporten

Den årlige afrapportering af overvågningen af vandmiljøet og naturen under det nationale overvågningsprogram NOVANA er offentliggjort. Resultaterne er samlet i rapporten ”Vandmiljø og Natur 2007”.