Aarhus University
DU ER HER: Om DMU » Afdelinger og organisation » Ferskvandsøkologi » Hvad laver vi ? » Moniteringsstrategier » MONITECH

MONITECH

MONITECH projektet vil udvikle de nye moniterings teknologier, prediktive modeller og beslutningsstøtte systemer, som i dag mangler for at kunne kvantificere den påvirkning restaurering af vådområder har på kvaliteten af overfladevand, emissionen af drivhusgasser og biodiversiteten - og som vil være en nødvendighed for at kunne opfylde EU’s Vandrammedirektiv, Habitatdirektivet og Kyoto Protokollen. For at tilvejebringe en vidensbaseret løsning vil projektet anvende en tværfaglig angrebsvinkel, der er baseret på en ny typology for vådområder. MONITECH omfatter syv arbejdspakker: (i) forbedret hydrologisk modellering af vådområder ved udvikling af nye pedotranfer funktioner for de vigtigste typologiske klasser; (ii) modellering af sediment- og næringsstof deposition i vådområder med inddragelse af en ny tracer teknologi; (iii) udvikling af en vidensbaseret model for fosfors biogeokemiske kredsløb i de vigtigste vådområde klasser; (iv) kvantificering af denitrifikationsrater og drivhusgas emissioner for de vigtigste vådområde klasser; (v) udvikling af en øko-hydraulisk model der kan forudsige et givet vådområdes biodiversitet; (vi) udvikling, validering og analyse af ny sensorteknologi til måling af fluxe af næringsstoffer og organisk kulstof, samt analyse af deres omkostnings effektivitet; (vii) udvikling af et vidensbaseret vådområde modelsystem, med submodeller for næringsstofomsætning, drivhusgas emission og biodiversitet for de vigtigste vådområde klasser til brug for scenarieanalyser af forskellige typer af vådområde restaureringer. En Bayesian netværksmodel vil blive udviklet, som et praktisk beslutningsstøtte system, der kan assistere projektledere til en mere målrettet og bæredygtig restaurering af vådområder. Tre Ph.D. projekter og en Post Doc er inkluderet i projektet og vi samarbejder med tre stærke internationale forskningsgrupper. Projektet vil løse en påtrængende problemstilling for miljø- og naturplanlæggere og projektets resultater har betydning udover Danmarks grænser.

Projektkontakt: Brian Kronvang bkr@dmu.dk

Projektperiode: 01.08.2008-31.12.2013


Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Afdeling for Ferskvandsøkologi
Vejlsøvej 25, Postboks 314, 8600 Silkeborg
8920 1400 - dmu@dmu.dk
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012