SUPREME-TECH - Sustainable Phosphorus Remediation and Recycling Technologies in the Landscape
Fosfor er kontrollerende faktor for eutrofiering, og dermed det næringsstof der påvirker de ferske vande mest. Implementering af EU’s vandrammedirektiv fordrer en effektiv indsats for at nedbringe fosforbelastningen fra danske landbrugsarealer. Generelle regulerings-mekanismer baseret på gødskningsstrategier er ikke tilstrækkelige til at nedbringe fosfortabet. Drænrør og grøfter der forbinder marker med recipienten udgør en betydelig kilde til fosfortab, men der findes ikke brugbare virkemidler der begrænser fosfortab via dræn. SUPREME-projektet foreslår et paradigmeskifte hvor indsatsen rettes mod at bryde den direkte transportvej mellem mark og recipient ved implementering af såkaldte permeable filterzoner, der er optimeret til at opfange P samt omsætte N fra drænvand og efterfølgende recirkulere de P-mættede filtersubstrater til landbrugsjorden. Projektet vil udvikle, undersøge og kvantificere effekten af filtersystemer på tilbageholdelse af P, omsætning af N samt effekter på andre miljøfremmede stoffer. Reduktion af P-tab fra dræn fordrer anvendelsen af filtersubstrater med høj affinitet for P. I projektet undersøges industrielle restprodukters egenskaber som permeable filtre samt recirkulering af P-mættede filtersubstrater til landbrugsjorden. Der udvikles modeller for kvantificering af filtrenes funktion, stabilitet og effektivitet, samt designparametre, mens cost-effektivitetsanalyser anvendes til optimering af det fuldstændige filter-koncept inklusiv recirkulering.
Nyanlagt kunstigt vådområde i oplandet til Odderbæk, Vejle
Kommune
Automatisk prøvetagning af udløbsvandet ved nyanlagte
vådområde
Projektkontakt: Carl Christian Hoffmann cch@dmu.dk
Projektperiode: 01-04-2010 -
Opdateret: Maj 2010
Yderligere information: http://supreme.lcprod.dk/supremetech.htm
![]() | Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Afdeling for Ferskvandsøkologi Vejlsøvej 25, Postboks 314, 8600 Silkeborg 8920 1400 - dmu@dmu.dk |