Der bruges inden for EU mere end 100.000 kemiske stoffer, som potentielt kan frigives til miljøet, og nye stoffer kommer til stadighed til. For færre end 1000 af disse kendes deres miljø- og sundhedseffekter tilstrækkeligt. Stofferne anvendes som mellemprodukter i industrien eller findes i produkter hos den enkelte forbruger. Derudover bliver en lang række organiske stoffer dannet under forbrænding eller ved forskellige omdannelsesprocesser i miljøet.
Human eksponering til kemikalier fra miljø og forbrugerprodukter er til stadighed et problem. Dette skyldes ikke mindst at mange kemiske stoffer er persistente i miljøet, og at eksponeringsvejene ændres som følge af produktudvikling og anvendelsespraksis. Relationerne mellem produkter, miljø og sundhed er derfor et vigtigt forskningsområde for afdelingen.
Forskningsområdet omfatter mikrobiologisk og analytisk-kemisk forskning med henblik på at identificere eksponeringsveje fra miljøet til befolkningen, bl.a. gennem kemikalier i forbrugerprodukter, akkumulering af persistente organiske stoffer i mennesker, samt forekomst af patogene (og antibiotikaresistente) mikroorganismer i miljø og fødevareproduktion.
Arbejdet understøtter mere end 30 love, bekendtgørelser og vejledninger samt afdelingens rådgivning til Miljøstyrelsen omkring kemikalier i forbrugerprodukter.
Forskningen koncentrerer sig bl.a. om følgende emner:
Risikovurdering af kemiske stoffer kræver ikke blot redskaber til at måle stoffernes tilstedeværelse men også redskaber til at måle deres tilgængelighed og deres kemiske aktivitet. Tilgængeligheden er et mål for hvor meget der kan frigives, mens den kemiske aktivitet er et mål for stoffernes potentiale for forskellige processer.
Målinger af den kemiske aktivitet er afgørende for at vurdere tilgængeligheden af stofferne og dermed eksponeringen. Der er stor mangel på teknikker til måling af kemisk aktivitet i miljøprøver og dermed mangel på viden om størrelsen af den humane og miljømæssige eksponering.
Målet med forskningsindsatsen er derfor også at udvikle og anvende state-of-the-art metoder til bestemmelse af eksponering til a-polære og polære kemiske stoffer i relevante matricer som fx. jord, vand, biota, fødevarer og forbrugerprodukter. Specifikt er det målet at
Igangværende aktiviteter omfatter blandt andet (1) udvikling og anvendelse af passive samplingsteknikker til at måle a-polære stoffers kemiske aktivitet i f.eks. jord, dyrevæv og sediment, (2) etablering af sammenhænge mellem kemisk aktivitet og toksiske effekter, samt (3) udvikling og anvendelse af ”passive dosing” til at styre stoffernes kemiske aktivitet i en bred vifte af toksicitetsforsøg. Denne forskning udføres i et internationalt samarbejde indenfor EU-projekterne NOMIRACLE, OSIRIS og MODELPROBE.
Her kan du kan læse mere om igangværende projekter og arbejdsprogrammet for 2010