Forskning i utilsigtede effekter forårsaget af kemikalier og mikroorganismer udledt til - eller anvendt i - miljøet er et centralt forskningstema for afdelingen.

Udviklingen og anvendelsen af kemikalier og mikroorganismer frembyder til stadighed nye og uforudsete trusler mod miljøet. Formålet med forskningen er således at opbygge viden og udvikle redskaber, som er anvendelige til at vurdere miljømæssige risici ved kemiske forureninger, nanoteknologiske produkter, mikrobiologiske bekæmpelsesmidler og genetisk modificerede organismer.

Forskningen danner baggrund for afdelingens understøtning af Danmarks og EU’s regulering på området, herunder med konkrete risikovurderinger. Centrale aktiviteter er rådgivning af Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen vedrørende analyser og analytiske metoder for persistente organiske stoffer i miljøet, og rådgivning i forbindelse med miljømæssige risici forbundet med anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer og mikrobiologiske bekæmpelsesmidler.

Forskningen koncentrerer sig om følgende emner:

• Miljømæssig risikoanalyse af kemiske forureninger i miljøet, specielt med henblik på bioakkumulering i fødekæder. Eksempelvis er koncentrationen af bromerede flammehæmmere og andre persistente forbindelser undersøgt i rovfugleæg. Kontaktperson: Katrin Vorkamp
• Udvikling af nye metoder indenfor kemisk fingerprinting, der bl.a. benytter mønstre af persistente organiske forbindelser i fisk til at adskille populationer på grundlag af deres fourageringsområder. Kontaktperson: Katrin Vorkamp
• Udvikling af nye ligevægtsopsamlings-metoder til at vurdere miljøets eksponering til kemiske forureninger. Disse metoder anvendes for eksempel til at måle stoffernes ”fritopløste koncentrationer” i sediment, som er de effektive koncentrationer for optag og toksicitet i små sediment organismer. Metoderne kan også bruges til at måle stoffernes kemiske aktivitet, som er en ny eksponeringsparameter. Kontaktperson: Philipp Mayer
• Undersøgelser af specifikke mikroorganismers overlevelse og spredning i miljøet, herunder analyser af de faktorer, der har størst betydning for mikroorganismers skæbne. Der anvendes en kombination af laboratorie-, væksthus- og feltforsøg. Mikroorganismerne mærkes og kvantificeres ved f.eks. fluorescens og resistens. Kontaktperson: Niels Bohse Hendriksen

Ved at indsætte bestemte reporter-gener kan man konstruere fluorescerende bakterier.

• Undersøgelser af mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidlers effekter på mikroorganismer. Specielt undersøges mikroorganismer, som kan anvendes til at forebygge sygdomme på planter, for effekter på de mikrobielle samfunds struktur, funktion og toksiske effekt på andre mikroorganismer. Kontaktperson: Anne Winding

Økologisk dyrkning af tomater i drivhus. Vækstmediet er behandlet med mikrobiologiske bekæmpelsesmidler for at hæmme plantepatogene svampe.

• Studier vedrørende betydningen af genoverførsel mellem bakterier for specifikke geners spredning i miljøet. Specielt forsøges det at opnå en forståelse for miljøfaktorers betydning for hyppigheden af  udveksling mellem bakterier i miljøet. Kontaktperson: Niels Kroer

Genoverførsel mellem bakterier i en mikrokoloni på en bygrod. De grønne bakterier er donorbakterier, som indeholder et konjugativt (overførbart) plasmid. De røde bakterier er modtager-bakterier (R), som kan modtage plasmidet fra donorbakterierne. De orange bakterier er modtager-bakterier, som har modtaget plasmidet fra donorbakterierne (T).

• Undersøgelser af nanomaterialers holdbarhed og skæbne i jordmiljøet, samt deres eventuelle økotoksikologiske virkninger på jordens mikroorganismer Der fokuseres især på, hvorledes naturlige nedbrydningsprocesser – som f.eks. UV-lys, ozon og mikroorganismer vha. enzymer - nedbryder nanomaterialer og påvirker deres effekt på bakterier, svampe og protozoer. Kontaktpersoner: Anders Johansen og Anne Winding
• Undersøgelser af forekomsten af bakterier i skyer og luft, herunder, studier af bakteriernes genetiske og funktionel diversitet. Der lægges særligt vægt på forekomsten af sygdomsfremkaldende bakterier og bakterier som evt. medvirker til skydannelse. Kontaktperson: Ulrich Bay Gosewinkel  

Luftprøvetagnings-udstyr monteret på en Piper 28

Du kan læse mere om igangværende projekter og arbejdsprogrammet for 2011 her.