De tværfaglige videnskabelige kompetencer inden for sektionen fokuserer på bæredygtigheds-analyser indenfor definerede og afgrænsede systemer af menneskelig aktivitet og deres vekselvirkning med det omgivende miljø, den resulterende kvalitet af det omgivende miljø, økosystemers og menneskers sundhedstilstand.
Analyser af miljøkvalitet tager udgangspunkt i opgørelse af eksisterende punktkilder og arealkilder af emissioner, stedsspecifikke eksponeringsscenarier og virkninger på økosystemer og menneskers sundhed, dvs. miljø og human risikovurdering.
Metodeudvikling indenfor integrerede emissionsfremskrivningsscenarier og bæredygtighedsanalyser af nye energi- og produktionsteknologier samfundsaktiviteter på tværs af sektorer og herigennem belysning af muligheder for mindskelse af virkningerne på klima og miljø. Endvidere værdisætning af miljø- og sundhedsomkostninger forbundet med fremtidens teknologiscenarier i samarbejde med sektionen for miljøøkonomi.
Emissioner risiko- og miljømæssige bæredygtighedsanalyser af fremtidens grønne energi og produktionsteknologier og systemer med henvisning til konventionelle industrier er et af de vigtigste forskningsområder af gruppen.
Helt unikt for sektionen er koblingen mellem de metodiske aspekter der anvendes til nationale emissionsopgørelser af drivhusgasser såvel som luftforureningskomponenter og forskningen indenfor temaet miljø og klima. Bæredygtighed kan kun måles i ekstensive størrelser, dvs. i absolutte masser og mængder; analyser af tilgængelige ressourcer, deres regenereringshastighed og dermed optimal ekstraktionsrate.
Forskningsaktiviteterne i sektionen dækker bredt metodiske tilgange til beskrivelse og analyse af kemiske stoffers, mineralers og næringsstoffers menneskeskabte livscyklus, samt tilstræber metodiske forvaltningsredskaber og bevisførelser i retning af genskabelse af disse stoffers naturlige og noget langsommere livscyklus gennem beslutningsstøtte til etablering af cirkulære grønne industrielle samarbejdsnetværk beskrevet ved et mindsket energi og ressourceforbrug gennem øget genanvendelse af restprodukter på tværs af sektorer; dvs. såkaldte industrielle symbiose samarbejdsnetværk. Livscyklusanalyse, f.eks carbon footprint, samt energi, materiale og stofstrømme i en arealanvendelse sammenhæng, fx økologisk fodaftryk, indgår i tværfagligt forskningsområde.
Sektionen har til formål at bidrage til forvaltningsredskaber som er i stand til at kvantificere samspillet mellem et givent arealdefineret samfunds aktiviteter og disses samlede eksternaliteter i form af fx: Oprensning af det naturlige miljø med fx forbedret vandkvalitet til følge, sænket ressourceforbrug og øget energieffektivitet og dermed reducerede emissioner til jord, luft og vand.
Metodiske tilgange dækker ekstensive beregninger på specifikke scenarier såvel som indikatorer for bæredygtighed for integreret miljøplanlægning gennem elementer fra forskellige metodiske tilgange såsom RA, SFA, MSA, eMergy, økosystem orienteret LCA, miljøregnskaber mv.