Aarhus University
DU ER HER: Om DMU » Afdelinger og organisation » Systemanalyse » Emissioner, bæredygtighed og risikoanalyse » Bæredygtighed og risikovurdering

Bæredygtighed og risikovurdering

Bæredygtighed og Risikovurdering

Med betegnelsen ”kemiske stoffer” menes her meget forskellige stoffer i form af organiske forbindelser og tungmetaller. Nogle kemiske stoffer spredes direkte i miljøet af mennesker, med det formål at påvirke biologiske processer, som fx pesticider. Andre dannes af sig selv ved utilsigtede kemiske processer, som fx PAH’er og dioxiner fra forbrænding af olie, kul, affald  eller træ. Andre igen bliver brugt i de mange produkter, der indgår i det moderne liv, hvor  nogle kemiske stoffer kan afgives til omgivelserne, som fx plastikblødgørere. 

Det er vigtigt løbende at kontrollere om der faktisk er, eller vil komme, skadelige effekter af kemiske stoffer. På DMU foregår der mange aktiviteter, der undersøger kemiske stoffer, bl.a. på følgende fronter:

  • Ved at undersøge nye stoffer for mulige skadelige virkninger før de produceres som en del af en godkendelsesprocedure;
  • Ved løbende at søge efter mistænkelige stoffer blandt de mange tusinde stoffer, der er i omløb;
  • Ved at undersøge de mistænkelige stoffer nærmere, for at fastslå om der skal iværksættes tiltag til reduktion eller fjernelse af disse stoffer;
  • Ved løbende at undersøge forekomsten af mistænkelige stoffer i miljøet gennem overvågningsprogrammer;
  • Ved direkte at undersøge om natur eller mennesker lider skade som følge af kemiske stoffer.

Desuden kræves der samfundsmæssige strategier, der løbende anvender den viden, vi har om de kemiske stoffer, til bedst muligt at forhindre og minimere de miljø- og sundhedsskadelige effekter gennem forskellige tiltag. På DMU udvikles også sådanne værktøjer, der kan støtte op omkring arbejdet med at fastlægge den bedste samfundsmæssige strategi.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.04.2012