Miljøsociologien beskæftiger sig med miljøforskningens sociale og kulturelle sider. Den beskæftiger sig med de sociale og samfundsmæssige forhold der dels bidrager til udviklingen af miljøproblemer, dels kan indgå i håndteringen og løsningen af miljøproblemer. Miljøsociologi interesserer sig dermed også for grundlæggende samfundsmæssige problemstillinger vedrørende risiko, praksis, hverdagsliv og forholdet mellem samfund, natur, miljø og teknologi.

Miljøsociologigruppens arbejde omfatter analyser af aktører og praksis i forhold til natur og miljø, af sociale forandringer og drivkræfterne bag dem, af strukturelle betingelser, barrierer og muligheder i forhold til miljø og natur samt af forebyggelses- og løsningsstrategier, organisationsformer og metoder, herunder borgerinddragelse.

Miljøsociologigruppen arbejder indgår i såvel tværfaglige som rent sociologiske forskningsprojekter og anvender overvejende kvalitative metoder, herunder især interviews, fokusgrupper, deltagerobservation samt medie- og dokumentanalyse, suppleret med spørgeskemaundersøgelser.

Miljøsociologigruppen arbejder med en række forskellige emner, temaer og genstandsområder indenfor det miljøsociologiske felt, herunder transport- og mobilitet, energi, forbrug, husholdning, livsstil, planlægning og regulering, klimaforandringer, bæredygtig byudvikling, økologi, landområders udvikling, miljødiskurser og kommunikation samt barrierer og potentialer ved teknologisk omstilling. Indenfor de emner bedriver gruppen såvel grundforskning som strategisk og anvendelsesorienteret forskning rettet mod offentlig forvaltning på alle niveauer, NGO’ere, virksomheder og ikke mindst den almene offentlighed. 

Aktuelt arbejder miljøsociologigruppen med projekter om:

• Linaby Livsstil og naturkvalitet i byrummet
• Forbrug af økologiske fødevarer (ph.d.-projekt)
• EU-FP7: PASHMINA Fremtidsscenarier for bæredygtig mobilitet og tranportmønstre i Europa

• ClimLandLive-Delta, SYS Sociale aspekter af tilpasning til klimaforandringer i Danmark og Vietnam

• How2Use Anvendelse af alternative brændstoffer og brændselsformer såsom biobrændsler og brint

• Brugen af indikatorer for bæredygtig udvikling (xxx)

Eksempler på tidligere projekter:

• Sociologiske perspektiver på introduktionen af biobrændsler
• Brugen af brændeovne
• Risikoopfattelser vedr. pesticidanvendelse
• Den accelerende mobilitet

Undervisning:

• Kandidatkursus på statskundskab: Miljøsociologi (10 ECTS)

Bidrager desuden til undervisning på diverse kandidatkurser på RUC, DTU.

Medlemmer:

Lars Kjerulf Petersen

Anne Jensen

Anne Holst Andersen